Dialekter
Måske har De ikke bemærket det, kære læser, men der er lige udkommet et nyt bind af Ømålsordbogen En sproglig-saglig ordbog over dialekterne på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og omliggende øer. C.A. Reitzels Forlag udgiver sammen med dialektinstituttet ved Københavns Universitet. Vi er nået til bind 6, der forklarer udtryk og ord fra glisål til hanhund. Det sidste ved vi jo nok, hvad er, også i overført betydning, men en glisål er en blankål, sådan kalder man dem i eksempelvis Kikhavn. Grundhøvl er er et stykke værktøj og ikke noget, man får i sin barndom.
Med sine 476 sider er Ømålsordbogen god at have ved hånden, hvis man skal på en rejse til Tystrup-Bavelse, Holme-Olstrup, Otterup eller Nørre Aaby og ikke kan forstå, hvad den lokale købmand siger. Måske vil han slå en gnadder op. Men så kan man selv slå gnadder op i bogen og se, at det betyder latter, og det er netop det, der er så praktisk. For selv om moderne mennesker efterhånden er rettet ind og taler ganske pænt som dem i fjernsynet, så findes der immerhen steder, hvor fynsk eller sjææææælandsk stadig holdes i hævd som ude på Bjerget på Holbergs tid.
Det kan også være, købmanden fortæller en lokal habenkuks (overraskende) sladderhistorie og slutter med at sige:
»Noed aed vaa vel nok Paahit a Folk, der hade hørt ded haale aed aa sæl lavede ded aaent, med ded vaa nu inte Løgn altsammen.«
Da er man uden ordbogen på herrens mark.
Gæller og æg
Købmanden står med en rund habbegasse (tingest) i hånden, et gøreæg, til at putte ned i reden til din høne. Et kunstigt æg, der skal inspirerere hønen til at gøre (lægge) æg.
Om amagerkanerne siger man (nedsættende), at de er født med svømmehud mellem tæerne, fordi deres ø er lavland og ofte temmelig overrislet.
Det er noget, vi ved, det står ikke i dette bind, hvoraf det til gengæld fremgår, at man nede ved Tårs på Lolland vedstår sig et vist slægtskab med fiskebestanden, når man skal ud at trække frisk luft. De siger: »Nu må vi ud og have frisk luft i gællerne.«
En gnatfitte? Gnatfitten er et lille insekt, f.eks. en tordenflue eller et insekt, der springer rundt i en høstvogn (har ingenting med godnat at gøre.)
En gokkenok er et fjols det kendes i øvrigt fra Østjylland som oggernok eller ogginok.
Habakuk var navnet på en profet, men på sjællandsk betyder habakuk en sær person eller en, der ser benovet ud. Det kan også være den sidste sten, der indsættes i et hul i et stengærde.
Gynkerøv hedder det om en, der har hængerøv i bukserne. En gubberniks er en tilbagestående eller doven person, og en hallorembus er en upålidelig mand, mens en habergejse er en skabagtig person.
Også kvinderne kalder man ved særlige navne: En gurrehøne er en lille pige, hvis højde ikke står mål med hendes drøjde, en gribbenille (godt ord) er en arrig galhovedet kvinde, en gramsemutter er en jordemor og en grubbenollike (godt ord igen) er en ubehagelig og sjusket kvinde.
Grød med snaps
Hvis vi siger bussemanden, så siger de grollemanden, og hvis guttenpetermadsen gykker, fordi det gråsser, og han er bange for grollemanden, så er der tale om en spilopmager, der sidder uroligt på sin stol, fordi der er tegn på regn, og han er bange for bussegrollen som man også kan vælge at kalde dette skræmmevæsen.
Har guttenpetermadsen en lille halv på, er han småberuset, og det kan han være blevet af for meget grødsnaps altså en egnsret, hvor man hælder snaps på grøden. Han skulle have nøjedes med en gryt en lille en.
Andre lækkerier fra de danske øer hedder grynmelsgrød, hakkevælling, grumsfedt og grubbesuppe (sødsuppe med hele bygkorn).
I Nordvestsjælland har de dette ordsprog: »Han er fuld af gjøgl lisom smedens det døde får, det lå på møddingen og grinede i tre dage efter.«
Vores sprog
Jo, der passes godt på de danske dialekter, mens kommateringen går i opløsning. Også en jysk ordbog er under udarbejdelse fra Institut for Jysk Sprog- og Kulturforskning ved Aarhus Universitet. Den findes fra A til Gr og kun på nettet.
Begge ordbøger er støttet af Carlsbergfondet, vores øl betaler for vore dialekter. Tidligere er udkommet en Bornholmsk Ordbog, som var mere overskuelig at samle og få vedtaget (i ø-rådet?), da der er tale om et lille sprogområde. Tusinder af fagfolk og frivillige har skaffet materialet til bøgerne.
