Læsetid: 3 min.

Håndværk og hjerteslag

Elvis Presley lagde Las Vegas ned med hans kendteste sang. Selv skrev Mickey Newbury for at overleve mismodet. I tilgift fik verden hits
4. oktober 2002

Nekrolog
It’s the singer not the song, sang Mick Jagger engang. Med Mickey Newbury var det lige omvendt. Han vil først og fremmest gå over i musikhistorien for de sange, han skrev til andre. Og den historiske ironi er, at selv om han selv fik et Top 30-hit med sin måske kendeste sang var det en langt større sanger, der overtog »American Trilogy«. Elvis Presley introducerede Mickey Newburys svulstige, monumentale og næsten ufrivilligt parodiske sammenkædning af »Dixie,« »All My Trials« og »The Battle Hymn of The Republic« for sit Las Vegas-stampublikum som en ny fædrelandssang og de labbede det i sig, mens Stars & Stripes blafrede, og man for en stund glemte, at tusinder af unge amerikanere døde i Vietnam uden at nogen rigtigt vidste hvorfor. Og den ironiske pointe? Det er, at sangen var ganske atypisk for Newbury, som døde i lørdags, 62 år gammel, efter en lang, heroisk, men forgæves kamp mod emfysem, der de senere år lænkede ham til en stol med indbygget iltapparat.
Alligevel, eller måske netop derfor, blev han ved at skrive og navnlig synge sange. Et betagende eksempel kom i 1995 med albummet med den sigende titel Nights When I Am Sane (pladen blev genudsendt som Winter Winds i 2002). Her havde Newbury bl.a. genindsunget »Just Dropped In (To See What Condition My Condition Was In)«.
Den sang blev et gigantisk hit for First Edition i 1966, og blev katapult for Kenny Rogers’ karriere som countrypopcrooner. Men gav også den tidligere medhjælper på en rejefiskekutter, Mickey Newbury, penge i banken og et visitkort, hvorpå kritikerne havde skrevet ’new country’. I samme bås blev sangere og sangskrivere som Tom T. Hall og Kris Kristoffersen sat. Man begyndte at tale om alternative country, i modsætning til datidens pop’ede Nashville-uniformering.
Den nye generation af sangskrivere genopdagede smerten i country i lavmælte, hverdagsenkle skildringer af følelsesliv som følelsesliv er flest, akkompagneret af melodier, der næsten ikke var der, og så alligevel. Man skulle bare lytte.
Det gjorde Newburys kolleger, som hurtigt fandt ud af, at her var en sangskriver, der kunne sit håndværk, men det de kunne høre tikke i hans vers, var ikke et taxameter. Det var hans hjerte, der slog.
Newburys helt egen hitliste rummer sange som »She Even Woke Me Up To Say Goodbye« (som gjorde både Jerry Lee Lewis og Ronnie Milsap godt), »Sweet Memories« (som blev et stort hit for Andy Williams og et mindre for Ray Charles, der også hittede med Newburys »Sunshine«), »Funny, Familiar Forgotten Feelings« (som bl.a. Don Gibson havde glæde af), »Angeline« (som Joan Baez stadig synger), »Time Is A Thief« (hvor Solomon Burke viste, hvorfor de kalder country for ’den hvide mands soul’) og mange flere.
Selv debuterede Newbury som solist i 1968 med albummet Harlequin Melodies, men den melankolsk-misantropiske texaner trådte først i karakter på It Looks Like Rain året efter. Siden fulgte en stribe personlige, men også til tider næsten klaustrofobiske plader, hvor hans lyse tenor blev mere og mere hjerteskærende ensom at høre på. Som han selv sagde: »Music has never been anything but an escape from depression for me. How many people have listened to my songs and thought, ’He must have a bottle of whiskey in one hand and a pistol in the other.’ Well, I don’t. I write my sadness. I call it robbing the dragon.’
I 1998 udkom et tværsnit af Newburys sange på otte cd’er. Her foldede hans livsværk sig ud som en understregning af det, han selv
har beskrevet som hans måde at bevare integriteten
på: »I write what I think. If you don’t write what you think, what you write you become.«
Mickey Newbury forblev sig selv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu