Læsetid: 3 min.

Hetero sapiens

Homofilm er ikke længere synonym med spring-ud-historier, og det kan man se på Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, som starter i dag
18. oktober 2002

(2. sektion)

Filmfestival
Med 17 år bag sig åbner
Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival i dag som debutant. Ud over seminarer, arrangementer og 20 filmprogrammer er det nemlig første gang, at festivalen har sammensat en jury, som skal uddele priser til festivalens bedste film.
I juryen sidder blandt andre forfatterne og instruktøren bag sidste års åbningsfilm, En kort en lang, Klaus Bondam og Hella Joof, og med valget af de to samt fire andre filmfolk, signalerer Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, at den ikke længere er en skabsfestival for en subkultur, men en populær filmfestival med bred appel.
Nogenlunde det samme kan man sige om de film, festivalen viser. I festivalens 17-årige levetid er der sket en mindre revolution med
homofilmene, både tematisk og stilistisk.

Gennembrud
Omkring 1990 eksploderede scenen med en masse film, der var rå, poetiske og vilde. Indtil da havde de fleste ho-mofilm haft et pædagogisk sigte om enten at advare mod eller skabe forståelse for homoseksuelle. Men pludselig kom en række film, hvor homoseksualitet hverken var til stede som trussel eller undskyldning, men som en optik, virkeligheden blev observeret gennem.
Det var film som Todd Haynes’ Poison, Gus van Sants My Own Private Idaho, Sally Potters Orlando, Gregg Arakis The Living End og Derek Jarmans Edward II. Filmene kom især fra USA, England og Canada, og de kom til at betyde en afgørende forskel.
Trods enorme forskelle i stil og indhold havde filmene to ting til fælles: De brød nyt land for idéer om køn og seksualitet, og de udfordrede og fornyede filmsproget med eksperimenterende fortællemåder. Filmene sitrede af talent og kunstnerisk nerve, og de vakte opsigt langt ud over de homoseksuelle miljøer.
Det kunstneriske gennembrud for de nye homofilm tiltrak også interesse fra den mere kommercielle del af filmbranchen, og snart fulgte et bredere gennembrud i
mainstream-kulturen med dyrt producerede homofilm som Philadelphia og Ørkendronningen Priscilla.
Succeserne betød, at ho-mofilm pludselig fandtes i mange forskellige variationer.
I dag rækker begrebet fra et Hollywood-hit som In and Out til kunstnerisk ambitiøse film som Wong Kar-Wais Cannes-belønnede Happy Together, John Mayburys Francis Bacon-portræt Love is the Devil og Lukas Moodyssons Fucking Åmål.

Queerfilm
Homofilm er derfor ikke nogen homogen kategori længere. Og det ses især af de meget forskellige værdier, som filmene udtrykker.
Mens nogle homofilm hylder bestående normer og værdier i lige så høj grad som amerikanske actionfilm, arbejder andre på at vride fastlåste perspektiver ud af led og formulere nye og grænse-overskridende idéer om køn og seksualitet.

Den sidste slags kaldes
queerfilm. I queerfilm deles mennesker ikke op i hetero-, homo- og biseksuelle. I stedet beskrives seksualitet som noget plastisk, der kan forandre sig over tid.
Ud fra en queer betragtning kan man ændre sig fra at være tiltrukket af samme køn til at være tiltrukket af det modsatte køn – som Mads Mikkelsens karakter i En kort en lang – uden at det medfører en seksuel identitets-krise. For Mads Mikkelsens karakter gælder det om at finde ud af, hvem han elsker højest; han skal ikke finde ud af, om han er bøsse eller hetero.
Queerfilm er et nyt skud på stammen for homofilm, hvor seksualitet ikke problematiseres, men helt selvfølgeligt kan antage mange former.
Måske derfor er queer så tiltalende en tanke for mange, at queerelementer er begyndt at dukke op i mere
straighte film som Neil Jordans The Crying Game, Curtis Hansons Wonder Boys, Anthony Minghellas The Talented Mr. Ripley, David Cronenbergs Crash og Spike Jonzes Being John Malkovich.
På Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival kan man blandt årets 20 filmprogrammer finde homofilm af alle slags, både de hyggelige, som skaber fællesskabsfølelse i homomiljøet, de opbyggelige, som skaber forståelse hos heteroseksuelle, og dem, som udfordrer traditionelle forestillinger om køn og seksualitet.

*Festivalen løber til den 27. okt. i Kbh., Århus, Ålborg og Malmö. Se mere om filmene i ’Klip’ på denne side
*Niels Bjørn er cand.mag i filmvidenskab og freelance filmjournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her