Læsetid: 6 min.

Huskekagen Jakob

Med Jakob Piils sejr i sprinterklassikeren Paris-Tours er de hurtige mænd advaret om, at de kan få svært ved at kontrollere de eventyrlystne på den flade VM-rute på Zolder-banen i Belgien
10. oktober 2002

VM-cykling
ROM – Jakob Piils sejr i Paris-Tours forleden var en lektion og en advarsel for de nationer, der råder over de allerhurtigste sprintere, og som håber på, at verdensmesterskabet i landevejscykling på søndag afgøres i en masse-spurt. Som sikkert bekendt vandt Jakob Piil nemlig den såkaldte ’løvfaldsklassiker’ i et udbrud, der blev indledt allerede fem kilometer fra start, og som holdt de resterende 252 kilometer til mål – en lærestreg for de sprinterhold, for hvem vejen til Tours er flad og ideel, men som betragtede udbruddet alt for arrogant og indledte jagten på de fem udbrydere alt for sent.
Den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport var dagen efter meget nedladende over for Piil. En seksdagesrytter – »ikke engang en af de ædleste« – fik lov til at vinde, fordi sprinterholdene, især de italienske, skændes indbyrdes om, hvem der skulle tage ansvar for forfølgelsen, og således gør avisens ellers meget kyndige Pier Bergonzi Piils sejr til resultat af andres fejl og ikke af dennes egne evner. Ikke engang et portræt af af vinderen tegner de, hvilket ellers er sædvane, når det drejer sig om noget så stort som et World Cup-løb.
Men advarslen er på sin plads: VM-ruten på motorbanen Zolder i Belgien er lige så lang – 13,1 kilometer rundstrækning skal køres 20 gange – og endnu mere flad end Paris-Tour. En rute uden punkter eller stigninger, hvor der kan skabes udskilning og ideel for feltets hurtigste mænd.

Foragt for banen
Da denne rute blev offentliggjort, var de fleste ryttere, ledere og eksperter enige om, at den var for let, og at en massespurt i samlet felt var for forudsigelig. Mario Cipollini, som i sæsonens løb har vist sig alle andre sprintere klart overlegen, var ikke blot sikker på en VM-udtagelse for første gang i sin 13-år lange sejrrige karriere, men han var han også sikker på at kunne vinde, hvis det italienske landshold kom til at rumme hans egne betroede folk, og holdet helt ville ofre sig for ham.
Zolder-banen er af mange, og med foragt, gjort til den letteste VM-rute siden Ballerup ved København, hvor der blev kørt i 1949 og 1956. Begge gange med Rik van Steenbergen som vinder, og italienerne rasede over, at deres idol Fausto Coppi – i storform i ’49 – skulle slås om VM i så ordinært terræn. »Ørne slår ikke ned på en gårdplads,« som en reporter skrev.
Men foragten for Zolder-ruten har ændret sig i løbet af det sidste år, og ingen tør længere tage en sprinterafgørelse for givet. Og det hænger sammen med vægtningen af de interesser, der er i at holde feltet samlet, og de, der er i at splitte det.

Fylkning om Freire
Holdene, der råder over en sprinter med vinderchan-
cer er Italien med Cipollini, Australien med Robbie McEwen, Tyskland med Erik Zabel og Spanien med den nuværende, dobbelte verdensmester Oscar Freire. Fire stærke hold, repræsenteret med 12 ryttere hver, der har interesse i at køre alle udbrud ind – men ikke engang dette er sikkert, for forskellen på disse fire hurtigste er så stor, at et tysk hold, der arbejder for Zabel, nødvendigvis så også vil arbejde for Cipollini – der er klart hurtigere – og hvordan løser de den?
Og kan man være sikker på, at en spansk hold, der helt er fylket om Freire, vil satse hans chancer på en masse-spurt – hvor han nok er langsommere end de andre tre – i stedet for at lade den meget alsidige Freire søge andre måder at vinde på. Selv i interesserne for at holde feltet samlet til en massespurt er der altså usikkerheder – som også Paris-Tours viste – men sker det, så er favoritrækkefølgen den ovenstående. Med Cipollini som den alle overskyggende favorit.

Splittelsens vej
Interesserne i at splitte feltet vejer tungere end disse fire holds ønske om at holde det samlet til mål. Hollændere, belgiere, franskmænd, schweizere, amerikanere og russere vil forsøge alt for at forhindre massespurten. Seks landshold, der som de første ti på nationsranglisten, ikke råder over sprintere af højeste klasse. Og dertil hold, der – som det danske – kun stiller med otte eller færre ryttere, og som vil søge splittelsens vej.
Det bliver et løb, som vil være meget vanskeligt at kontrollere for de fire sprinterhold, og denne usikkerhed afspejles også i de stærkeste landsholds sammensætning.
Således har Italien to kaptajner i tilfælde af to forskellige udviklinger i løbet. Cipollini og Paolo Bettini. Og begge har folk til deres rådighed. På grund af sprinterens særlige behov for specialister i afviklingen af en spurt, er der debut til nogle af hans daglige holdkammerater som den purunge Bennati og den 38-årige Mario Scirea, der altid har været Cipollinis fortrolige og kørende strateg. Også manden, der kører sprinteren frem til de sidste meter, Lombardi, er med i truppen. Til gengæld bør Bettini – leder af World Cup og vice-verdensmester – kunne regne med støtte fra folk som Danilo di Luca, men på et italiensk landshold, på papiret det stærkeste, skal man også altid regne med interne rivaliseringer mellem rytterne selv og de firmahold, de kører for til daglig.
På samme måde har også australiere og tyskere folk i deres rækker, der kan afgøre et VM, hvis ikke udviklingen peger mod en massespurt.

Danskerne snydt af UCI
Det danske hold er af UK-chef Brian Holm syet efter den flade banes krav. Således er efterårets stærkeste, klatreren Michael Rasmussen, ikke med, og det bedste kort er veteranen Lars Michaelsen. Tempostærk og meget hurtig ved afslutning i en mindre gruppe. Med Jakob Piil som et nyt bud i sidste time på en dansker, der kan præge eller afgøre udviklingen. Dog handicappet af, at et udbrud med hans deltagelse nok ikke får lov til at køre langt væk efter i søndags.
Handicappet er holdet også ved kun at stille med otte ryttere, fordi smøl i UCI ved optællingen af verdensranglistepoints forhindrede Danmark i at få den 10. plads på listen, som giver ret til 12 ryttere, og som nationen i kørende stund er berettiget til. Et handicap i et løb, hvor man må regne med, at der bliver angrebet uophørligt, og hvor det er vigtigt at have folk med i de vigtigste udbrud.
Men hvilke udbrud, der er vigtige i et VM på fladbane, er hulens svært at afgøre. Den lethed, hvormed næsten-pensionisten Johan Musseuw kørte op til Michele Bartoli og Alessandro Petacchi i søndagens Paris-Tours gør ham til min favorit, hvis en massespurt undgås. Sammen med samme Petacchi og Freire, der kan blive verdensmester for tredje gang på fire år.
Men fornemmelsen siger, at den nye verdensmester bliver en mand, som få kender. En råstærk, hurtig mand i en udbrydergruppe, som sprinterholdene ikke kan kontrollere.
Så hvorfor ikke en Frank Høj, Lars Michaelsen eller Jakob Piil? Den engang så forkætrede VM-rute er fuld af taktiske muligheder og uforudsigeligheder.

FAKTA
Ranglisten
*Seneste verdensrangliste i landevejscykling fra Den Internationale Cykelunion:
1. Erik Zabel, D (Telekom), 2.439 point.
2. Lance Armstrong, USA (US Postal), 2.110.
3. Paolo Bettini, I (Mapei), 2.110.
4. Robbie McEwen, AUS (Lotto), 1.707.
5. Dario Frigo, I (Tacconi), 1.627.
6. Aitor Gonzales, E (Kelme), 1.479.
7. Roberto Heras, E (US Postal), 1.456.
8. Danilo Di Luca, I (Saeco), 1.426.
9. Francesco Casagrande, I (Fassa Bortolo), 1.414.
10. Mario Cipollini, I (Acqua), 1.349.
15. Laurent Jalabert, F(CSC Tiscali), 1.138
33. Kurt-Asle Arvesen, N (EDS-fakta), 734.
37. Tyler Hamilton, USA (CST), 725.
48. Marcus Ljungqvist, S (EDS-fakta), 651.
53 . Jakob Piil, DK (CST), 631.
86. Jørgen Bo Petersen, DK (EDS-fakta), 496.
88. Claus Michael Møller, DK (Maia), 492.
102. Carlos Sastre, E (CST), 459.
114. Lars Michaelsen, DK (Coast), 438.
150. Michael Rasmussen, DK (CST), 374.
160. Michael Sandstød, DK (CST), 355.
174. Nicolas Jalabert, F (CST), 342.
181. Allan Johansen, DK (EDS-fakta), 321.
199. Lennie Kristensen, DK (EDS-fakta), 301.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her