Læsetid: 4 min.

De ’hvijes’ genrejsning

Efter fem magre år er vendepunktet ved at indfinde sig for den traditionsrige århusianske fodboldklub AGF. Men der er stadig økonomiske knaster og sportsligt har den fornødne stabilitet endnu ikke vist sig
19. oktober 2002

Fodbold
Efter i en årrække mest at have været kendt for bundplaceringer, trænerfyringer og underskud, er det omsider begyndt går fremad for AGF.
Klubejer og mangemillionær Kurt Andersen ser ud til at ville sætte penge nok bag forsøget på at få ’GF’ tilbage til toppen af den bedste nationale fodboldrække. Klubben har forbedret spillerstaben og ansat Poul Hansen som træner.
Han forsøger at få holdet til at praktisere den boldbesiddende spillestil med vægten lagt på det offensive og tekniske, han blev kendt for hos Lyngby. Noget af en ændring fra de seneste sæsoners satsning på fight, høje bolde fremad og håbet under armen. 15 point for 11 kampe og en målscore på 16-18 og en placering som nummer seks i Superligaen har projektet foreløbig ført til efter svingende spil og resultater

Nye kræfter skal bære
Fløjspilleren Morten Poulsen, som med seks mål deler topscorerværdigheden i rækken med Viborgs Søren Frederiksen, har især fået god hjælp i angrebet af den fysisk stærke 17-årige Morten ’Duncan’ Rasmussen. Den tidligere landsholdsspiller Brian Steen Nielsen og Mikkel Bo Jensen skal give midtbanen vægt, så de små teknikere, Alex Nørlund og sydafrikaneren Josta Dladla, kan stå for de publikumsvenlige detaljer.
Bagude regerer alderspræsidenten Erik Boye i målet foran et forsvar med Mads Rieper, Morten Petersen og Jesper Andersen, som endnu ikke ser ud til helt at kunne stå distancen.

Der var engang
Kampene på Århus Stadion trækker jævnligt over 10.000 tilskuere med et potentiale på endnu mere, for er der noget, mange århusianere sukker efter, så er det de glade dage, da Aarhus Gymnastikforening af 1880 var med til at præge fodbolden i Danmark. Det viste scenerne, da AGF havde vundet 4-0 over Silkeborg i foråret, og de 15.747 tilskuere på Århus Stadion fejrede sejren, som var det et mesterskab.
Traditionsklubben har rekord med ni pokalmesterskaber og har desuden vundet DM fem gange, hvad fra DBU’s side fremover giver ret til at bære en mesterskabsstjerne i guld på trøjen.
Men det seneste Danmarksmesterskab fortoner sig til 1986 – de øvrige mesterskaber ligger tilbage i 1960 og tiden før. I 1996 kom den seneste pokal hjem til skabet, og det blev til en andenplads i Superligaen, da Brøndbys målmand, Mogens Krogh, ødelagde mesterskabsdrømmene med en scoring sidst i kampen af de to holds næstenfinale.
Siden er det gået ned ad bakke for AGF, der de seneste fem sæsoner har præsteret ottende- og tiendepladser, og kun hev røven over nedrykningsstregen i næstsidste øjeblik sidste år.

Nedturen starter
En del af forklaringen skal findes i december 1995, da den belgiske fodboldspiller Jean-Marc Bosman lagde navn til en afgørelse fra EU-domstolen og sikrede, at arbejdskraftens fri bevægelighed også gælder for sportsfolk. Det ramte AGF hårdt. Spillere som Stig Tøfting, Martin Jørgensen, Thomas Thorninger og Allan K. Jepsen skiftede arbejdsplads fra Århus og AGF til andre byer og klubber, uden der blev en krone i overgangssum til klubben.
De manglende midler som følge af ledelsens mindre heldige dispositioner med spillerkontrakterne gjorde, at AGF skulle regne med at tiltrække talenter bare på det hæderkronede navn. Som en af de forhenværende trænere, Peter Rudbæk, udtrykte det, skulle klubben passe på ikke at ende som ’Damernes Magasin’ og lade ’Mads Skjern’ overhale indenom.
Flere forskellige pengemænd som Lars Hallengren og John Trolle trådte til, men som deres andre foretagender holdt heller ikke engagementet i AGF vand.
Trænere og direktører er vandret ind og ud af dørene, men lige lidt har det hjulpet. Senest til årsskiftet skal efterfølgeren til den nuværende direktør, Michael Hyldgaard, findes. Han bliver den 12. i rækken siden 1988. Hyldgaard fortsætter dog som menigt medlem af bestyrelsen.

Bankmand tilfører penge
De tunge skyer trak sammen over AGF, men så kom Kurt Andersen forbi, og den pengestærke udlandsdansker ser ud til at have formået at vende skuden.
Mangemillionær Kurt Andersen, der er bosat i Spanien, har skabt sin formue som bankmand.
Sidste vinter købte han aktier for 13 mio kr. og trak yderligere syv mio kr. med fra andre sponsorer, dermed blev AGF’s egenkapital ændret fra minus syv mio kr. til plus 13,1 mio kr.
Siden har Kurt Andersen gennem selskabet Kunnen B. V. skudt omkring 10 mio kr. mere i klubben for transferrettighederne til tre spillere, talenterne Morten Rasmussen, Leon Andreasen og Josta Dladla, og den rige onkel har erklæret sig villig til at indgå endnu et såkaldt playersponsorat af samme størrelsesorden i år, hvis det skulle blive nødvendigt at lukke et hul på klubbens bankbog.
Det kom frem på generalforsamlingen, hvor halvårsregnskabets overskud på godt 200.000 kr. blev fremlagt. Uden playersponsoratet havde regnskabet vist et underskud på over ni mio kr., mens hele 2001 til sammenligning bød på et underskud på 7,4 mio kr.
På indtægtssiden mangler AGF sikkerhed for en hovedsponsor for næste sæson, idet aftalen med Alm. Brand Bank udløber til årsskiftet.
Ligesom Erik Meinecke Schmidt, formand for bestyrelsen, ikke lægger skjul på, at indtægter fra spillerhandler – eller yderligere salg af transferrettigheder – indgår i forretningsgrundlaget.
Men jo bedre AGF spiller, jo flere tilskuere kommer der på Århus Stadion, og jo færre spillere bliver AGF nødt til at sælge.
Næste skridt på vejen på genrejsning foregår på Århus Stadion, hvor ’De Hvije’ tager imod oprykkerne fra Køge, og alt andet end en sejr vil være uacceptabelt for AGF.

*Klaus Riis Andersen er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her