Læsetid: 3 min.

Ingen penge til bladanblanderens far

Tintins danske oversætter får ikke del i tegneseriens enorme indtjening. Chokerede fans bander og svovler og angriber EU og dommerstanden
9. oktober 2002

Retsdrama
»Nej, nu må de kraftedme holde op!« udbrød Mik Schack fortørnet.
»Det er for tungt, det er helt absurd,« mumlede en tydeligt rystet journalist Svend Rasmussen.
»Det var satans!« lød det indigneret fra litterær agent Ib Lauritzen.
Men alle tre – Tintin-aficionados – måtte i går affinde sig med, at det ikke bliver anderledes. Ved middagstid afgjorde Højesteret nemlig, at Tintin-oversætter Jørgen Sonnergaard – som har oversat alle 24 albums i serien til dansk – ikke skal have anden betaling for sit arbejde end de 10 kroner pr. oversat side, han høstede i 60’erne og 70’erne.
Dermed må han nøjes med en samlet indtjening på 15.000 kroner, og dermed er flere års juridiske trakasserier med Forlaget Carlsen faldet ud til sidstnævntes fordel.
Oversætteren får ikke yderligere del i de omtrent 15 millioner kroner, danskerne har investeret i Tintin-tegneserier, til gengæld får han fornøjelsen af at betale sagens samlede omkostninger på 55.000 kroner.

Hvor er svinet?
»Jamen, det er jo hans oversættelser, der gør tingene, ellers fungerede de ikke. Alle de slangord, der bliver sagt, især af Kaptajn Haddock, har Jørgen Sonnergaard jo ført ind i det danske sprog,« påpegede Mik Schack, som er medlem af Det Danske Tintinselskab. Man kunne her henvise til Sonnergaardske udtryk som ’bovlamme blandanblander’, ’væggetøjsbefængte varulv’ og ’justitsmorder’.
Mik Schack efterlyste straks en forklaring på, hvor pengene er gået hen. Til det danske forlag, eller til det belgiske hovedsæde, ville han vide.
»Altså, hvem af dem er svinet, hvor er svinet henne?« kom det fra den normalt så venlige tv-vært, skribent, tegner m.m. Dernæst skiftede han taktik og angreb fusioner og EU, »for de tilgodeser den slags ting«.
»Det er jo hæsligt!« konkluderede han.
Jørgen Sonnergaard selv reagerede med resignation:
»Jeg er skuffet. Det er klart, for jeg har brugt fem år på
at nå frem til en rimelig løsning. Jeg synes jo, det er uretfærdigt, at jeg har fået 15.000, mens forlaget har tjent 15 millioner – netto. Det er en tiendedel promille,« sagde han.
Sonnergaard påpegede det besynderlige i, at den manglende gevinst skyldes hans gode oversættelse. Havde den haft brug for en overhaling i dag, ville han tjene flere penge.
»Men eftersom det, jeg lavede for 30-40 år siden, stadig kan læses af nutiden, skal de ikke betale mig noget.«

Et offer for egen tidløshed?
Jørgen Sonnergaard grinede lidt bittert. Det kunne der godt være noget om.
Der kunne også være noget om Mik Schacks udfald mod EU, sagde han så og opfordrede til at kontakte litterær agent Ib Lauritzen. (Lauritzen havde tidligere opfordret ham til at gå til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvortil Sonnergaard havde svaret »rend og hop«.)

Frygt for injurier
En meget travl Ib Lauritzen viste sig at være til bogmesse i Frankfurt, men sagde efter et par indledende bandeord:
»Nu har jeg jo læst hele sagen igennem. Jeg håbede, at forlagsverdenen stadig bestod af mennesker, der tog menneskelige hensyn, men det har ikke vist sig at være tilfældet. Jeg finder sagen dybt uretfærdig,« sagde han og henviste til begreberne droit moral og fairness.
»De ord kender man åbenbart ikke i retten,« fortsatte han og udtrykte en »snigende mistanke om«, at dommerne ikke helt havde forstået sagen. Mere ville han ikke mene af hensyn til injurielovgivningen.
Men hvad med EU’s rolle?
Ib Lauritzen havde desværre ikke medbragt de relevante papirer herom, men han henviste til Bernerkonventionen, der handler om ophavsret. Og som tilsyneladende indeholder et vist spillerum, man kan »jonglere inden for«.
»Det, jeg ikke bryder mig om i den sammenhæng, er, at det tilsyneladende er de store, magtfulde folk, der er i stand til at tyre de mindre,« forklarede han.
Men hvad ville Tintin mon mene?
»Tintin ville sikkert føle, at det var dybt urimeligt. Han har altid kæmpet for den svages sag,« mente Adam Price, medlem af Det Danske Tin-tinselskab.
Svend Rasmussen, medlem af samme, var enig. Han kendte desuden til eksempler på folk, der var kommet på finansloven for mindre, end hvad Sonnergaard har præsteret.
»Jeg kan nemt forestille mig Hergé tegne Tintin og Kaptajn Haddock stå bag Jørgen Sonnergaard og sige: »Bliv ved, Jørgen, vi står bag dig. Torden og lynild!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her