Læsetid: 2 min.

Da Israel ramte Khan Younis

Khan Younis ligner en by ramt af et voldsomt uvejr efter, en israelsk raket affyret fra en helikopter i går ramte flygtningelejren i Gazastriben og slog 14 palæstinensere ihjel og sårede 80 andre
8. oktober 2002

KHAN YOUNIS – Hvis ikke det var fordi, det er sensommer og op mod 30 grader, kunne man godt tro, der havde været et voldsomt uvejr i Khan Younis centrum.
Hele hovedgaden gennem al-Satar al-Gharbi og al-Amal-kvarterne i byen er omdannet til en flod med stille strømmende vand, mudret og pløret, så det sprøjter til alle sider, når bilerne sejler gennem gaden.
Ved flodens udløb – en stor sø ved et t-kryds, ved siden af en lille beskeden moske – ligger en knækket træstamme. Det er halvdelen af en lygtepæl. Den blev ramt af et missil affyret af en israelsk kamphelikopter, da den israelske hær i går nat gik ind i Khan Younis med omkring 40 kampvogne og amerede mandskabsvogne samt et antal helikoptere. Brandhanen, hvorfra vand nu fosser ud og forårsager plørret, blev ramt ved samme angreb.
Og det blev omkring 100 mennesker også, da de ved fire-tiden i morgens vovede sig ud af deres huse, efter kampvognene havde begyndt tilbagtrækningen til Gani Tal-bosættelsen.
Det var da, gaden var fyldt med mennesker, at et missil blev affyrret ind i gruppen. 13 blev dræbt og over 80 såret, fortæller Osama Alriqeb, diektør for Nasser Hospitalet I Khan Younis.
»Vi fik over 80 sårede, hvoraf 17 er børn, ind lige efter angrebet. Jeg har hørt, at der er 40 sårede på Det Europæiske Hospital, men vi har haft så travl, så vi har ikke fået det tjekket,« siger Alriqeb.

På hospitalet
På hospitalets intensivafdeling ligger Mahmoud Aoube. I ansigtet har han et stort hvidt kryds af plaster, der holder slanger på plads. Mahmoud er 17 år. På hans arme, hals og overkrop er der mindre kødsår efter granatsplinter, og på den venstre overarm står et slogan skrevet med grøn sprit-tush.
»Jeg stod på gaden ved moskeen, da missilet ramte,« hvisker han lavt, mens han vender det hvide ud ad øjnene og vrider hele sin krop som i en krampe.
»Maye,« hvisker han. Vand. Han tager sig til munden og fugter læberne med tungen.
»Han er tørstig, men han kan ikke få noget at drikke endnu, for han er lige blevet opereret. Han blev ramt af granatsplinter i underlivet,« forklærer Dr. Hassan og løfter op i det hvide lagen. Mahmouds underliv er pakket helt ind I hvide bandager.
»Han bliver ok. Ham der derimod,« siger Dr. Hassan og peger på manden I den anden seng, »han er et håbløst tilfælde. Han blev ramt af granatsplinter I hovedet og er hjernedød nu.«
En spinkel cirka 35 årig mand ligger med halvtåbne øjne og mund koblet til maskiner og med et stykke hvidt bandage klistret på hovedeet oven på det sorte hår.
»På Shifa Hospitalet I Gaza By ligger en anden fra samme familie, der også er hjernedød. Han blev ramt ved samme angreb,« siger Dr. Hassan.
På Nasser Hospitalets simple stuer – kun farvestrålende martyplakater dekorerer væggene – ligger de 23 sårede, der ikke enten er sendt videre til et andet hospital eller sendt hjem efter endt behandling.
De ligger seks og seks på hver stue omgivet af slanger, tæpper og familiemedlemmer og stirrer tomt ud i rummet.

*Mette Jørgensen er informationsmedarbejder for Det Palæstinensiske Center for Menneskerettigheder i Gaza By

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her