Læsetid: 3 min.

Den kloge blondine

Lotte Tarp med den sexede stemme skabte sin egen rolle i livet – også som forfatter
25. oktober 2002

Nekrolog
Det er vemodigt at se, at skuespilleren og forfatteren Lotte Tarp er død af kræft efter længere tids sygdom, kun 57 år gammel. Lotte Tarp blev med sin sexede stemme, sødme og humor et levende bevis på, at ’den dumme blondine’ både kan tænke og føle: Hun debuterede som 16-årig: »sikkert typeplaceret som mut, erotisk fristende barnepige for de frustrerede, kone-byttende 30-årige i Weekend (1962), der er Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs bud på dansk ny bølge«, skriver Informations Morten Piil om hende i sin guldgrube af en bog, Danske Filmskuespillere. Og da Lotte Tarp (der en kort tid gik på Privat-Teatrets elevskole) i 1964 blev Ekstra Bladets første topløse pige, var hun grundigt smurt ind i rollen som blondinen, der klædte sig af for et godt ord og et kamera i farvandet.
Først i den første Olsen-bande-film (1968) kom Lotte Tarp på ret kurs som Bennys frække forlovede med glimt i øjet.
Men serien droppede figuren, og karakterskuespillerinden Lotte Tarp foldede sig først ud, da forfatteren og instruktøren Henrik Stangerup – de blev gift i 1967 og fik senere en søn sammen – gav hende chancen som sober præstefrue i sin debutfilm Giv Gud en chance om søndagen (1970). En anden Stangerup-film skaffede hende en Bodil i 1973 for sit hudløse, lidenskabelige spil som psykiatrisk patient på kollisionskurs med læger og normalitet. Det var i Farlige kys (1972), og rollen var skrevet til – og i flere henseender inspireret af – netop hende.
»Min kendthed var et stort medieflip,« fortalte hun til Berlingske Tidende i 1977. »Jeg kunne ikke noget. Jeg var ingenting. Henrik Stangerup er det første menneske i mit liv, der tog mig alvorligt. Da jeg mødte ham og blev gift med ham halvanden måned efter, snakkede vi dag og nat i et helt år. Vi var så forbundne i alt, hvad vi tænkte og sagde (...) Handlingen i Farlige kys gik på nogle punkter i mit liv.«
Der var også teater- og revyroller, men fra sidst i 1970’erne blev der længere imellem rollerne, specielt de større og gode. 1980’erne var ikke et mindeværdigt tiår for dansk film, slet ikke for voksne kvinder.
Men Lotte Tarp fik anledning til at vise nye sider af sig selv som instruktør og forfatter. I slutningen af 1980’erne skrev hun stykket Amagertorv 4 om Agnes Henningsen, i 1991 gennemgik hun Filmskolens manuskriptuddannelse, og afslutningsmanuskriptet blev til tv-filmen Længe leve friheden (1993) med Ebbe Rode, instrueret af Birger Larsen. Hun var også medforfatter til fire afsnit af tv-serien Landsbyen (1991), samt afsnit 22, 27 og 37 af Taxa (1997-99).
Stor, ny og velfortjent folkelig berømmelse fik Lotte Tarp med bogen Det sku’ nødig hedde sig fra 1998, hvor hun bed hovedet af et traumatisk familietabu. Klogt og gribende fortalte hun om sit livs hemmelighed: At hendes blonde ydre stammede fra en flot tysk officer, hendes mor havde lært at kende under Besættelsen... Skandalen: At Lotte (født 14. februar 1945) var ’tyskerbarn’, havde hendes mor, Aase Tarp, og øvrige familie holdt skjult så længe som muligt, efternavnet stammede fra hendes stedfar, komponisten Svend Erik Tarp. Officeren nåede hun kun at se på fotografier, men ligheden var påfaldende.
Det sku’ nødig hedde sig blev både en anmeldersucces og en bestseller, tilmed fik Lotte Tarp Bogklubben 12 Bøgers store litteraturpris på 100.000 kroner.
Høj, flot dame var første-indtrykket. De, der kendte Lotte Tarp, fik så også chancen for at opleve en kvinde fuld af sødme, varme, humor og klogskab.
For os andre står hun også som en forfriskende moderne kvinde, der ikke nøjedes med at acceptere de roller, livet spillede hende i hænde, men skabte sin egen. Og brugte det til at vise noget andet og mere om at være menneske.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her