Læsetid: 2 min.

K'NYT

23. oktober 2002


Manns manuskripter fundet
*I 1948 skrev den tyske forfatter Heinrich Mann et brev til sin bror forfatteren Thomas Mann:
»Alt hvad jeg havde, er gået tabt i Prag.«
Heinrich Mann var i februar 1933 flygtet fra Tyskland efter Hitlers magtovertagelse. Hans hustru Maria tog til München for at hente dokumenter, manuskripter og korrespondance med til Prag, hvor hun skulle mødes med Heinrich. Det lykkedes med hjælp fra den tjekkiske regering, men efter tyskernes besættelse af Tjekkiet blev papirerne spredt rundt i private boliger hos folk, som prøvede at redde Manns manuskripter.
Man har hidtil regnet papirerne for tabte. Men nu er adskillige æsker dukket op på et museum for tjekkisk litteratur i Prag. Fundet tæller originalmanuskripter, en omfattende korrespondance fra 1899 til 1920 og et fotografi af Mannsøsteren Carla. Peter-Paul Schneider, præsident for Heinrich Mannselskabet i Lübeck kalder fundet for ’absolut sensationelt.’

Blå Abe til Afsnit P
*Bibliotekarforbundets kunstfaggruppe uddeler i dag prisen Den Blå Abe til kunst- og poesi-sitet www.afsnitp.dk. Afsnit P modtager prisen som landets mest inspirerende site, når det gælder eksperimenter og undersøgelser af, hvad nettet kan bruges til i crossovers inden for poesi, lyd og billedkunst. Særligt fremhæver Kunstgruppen sitets Parlør, som er en skæv encyklopædi over den politiske situation i Danmark.

Over sundet
*Malmø har ikke kun Rooseum og en misundelsesværdig Kunsthal, men siden 2000, også et godt museum. Her vises for øjeblikket de sidste to års indkøb, der er foretaget i hele norden. Udstillingen 'Over the Horizon' rummer blandt andet arbejder af Benny Drøscher, Marianne Heske, Annika Larsson, Truls Melin og Lilibeth Cuenca Rasmussen. En absolut seværdig udstilling, indtil 16.marts 2003. Til 10. november kan man samtidig se en udstilling med Martin Bigum. Museet ligger på Malmöhusvagen, og er en del af Malmøs slot. mam

Så ærligt som bløde læber
*Hakan Hellström er musiker. Så han har gjort det svenske musikere gør, når det går godt: udgivet en plade og givet en interview med det førende dagblad Dagens Nyheter, hvor han fortæller om det fede ved popmuisk:
»Der findes ikke noget som er så ærligt som musik og musiktekster, Hvor ofte siger man sådan noget som mennesker synger om i popsange: ’Det føles som om kærligheden venter’ eller ’for vi danser og og du har så bløde læber.’ Hvor ofte vover man at være så ærlig i hverdagen? Det er ligesom en ventil for feje mennesker. Jeg er måske fej. Nej, det er jeg forresten ikke.«rl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her