Læsetid: 2 min.

K'NYT

16. oktober 2002


Lukning truede DIEM overlever
*Det lukningstruede DIEM – Danish Institute of Electroacoustic Music – ser nu ud til at kunne fortsætte. Kulturminister Brian Mikkelsen udtaler, at der afsættes midler til at integrere
DIEM på et af konservatorierne. På Det Jyske Musikkonservato-rium, som institutionen i forvejen samarbejder med hilser rektor Henrik Svane ideen velkommen. DIEM, der har fungeret siden 1987, har til formål at fremme produktionen af elektroakustisk musik i Danmark og arrangere koncerter, udgivelser, seminarer og festivaller.

Tysk pris til Tinke
*En international jury tildelte søndag hovedprisen til Morten Køhlerts film Ulvepigen Tinke på den Internationale Børnefilmfestival Schlingel i den tyske by Chemnitz.
Filmen, der bygger på Cecil Bødkers roman Hungerbarnet fra 1990, fik ros for sin nutidige håndtering af det litterære oplæg. Festivalens børnejury gav desuden filmen en »Special Mention« for Sarah Juel Werner i rollen som Tinke og fremhævede filmens gode budskab om venskab og vilje til at hjælpe andre. Ulvepigen Tinke er siden premieren i juni set af mere end 130.000 mennesker og kan stadig ses i biograferne.

Panduro på
Det Kgl. Teater
nLeif Panduros tv-spil lagde gaderne øde i 1960’erne og 70’erne, og nu kan den populære dramatiker for første gang opleves på scenen, når Det Kgl. Teater fredag har premiere på forestillingen Farvel, Thomas, der var Panduros gennembrud som tv-dramatiker i 1968. Henrik Koefod spiller rollen som den 40-årige Thomas der er blevet til overs i 60’ernes halvt frigjorte, halvt småborgerlige Danmark, og med den svenske instruktør Anders Paulin som iscenesætter håber teatret at kunne tilbyde et nyt blik på nationalklenodiet Panduro.

Lang næse til Benigni
*Den italienske filminstruktør Roberto Benignis filmatisering af børneklassikeren Pinocchio, satte publikumsrekord ved den netop overståede verdenspremiere i hjemlandet. Filmen, der er instruktørens første siden gigantsuccessen Livet er smukt fra 1997, er italiens hidtil dyreste spillefilm med et budget i omegnen af en halv milliard kroner. De italienske kritikere er dog langt fra begejstrede for Pinocchio. Avisen Il Messaggeros anmelder mener, at der findes mere Pinocchio i Den lille djævel, mens La Repubblica skriver at filmen savner magi.

Operafestival for børn
*Musikteatret Undergrunden markerer sit 25-års jubilæum med en børneoperafestival, der varer efterårsferien ud. Teatret har tidligere turneret landet tyndt med en række opsøgende børneoperaer, som i ugens løb kan opleves på Comedievognen i Griffenfeldsgade på Nørrebro i København. Programmet indeholder bl.a. operaen Lidt af Lohengrin og dukkeoperaerne Hans og Grethe og Fyrtøjet.
Billetter kan bestilles på tlf. 4447 4944.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu