Læsetid: 4 min.

Kønskvoter kortslutter

Det mindste tiltag for at rette op på kønsskævheden på danske universiteter, drukner af frygt for at give kvinder særbehandling
21. oktober 2002

20 konkrete anbefalinger lige til at sætte ind i kampen for at få flere kvinder ind i den mandsdominerede forskningsverden fik forhenværende forskningsminister Jan Trøjborg (S) serveret for fire år siden.
Han tog det mest kontroversielle – 40 professorater øremærket kvinder – med sig i Folketinget, hvor forslaget faldt med et brag. Resten af de 20 anbefalinger, som Udvalget for Ligestilling i Forskning kom med, fik tildelt en plads i glemslen.
Nu ligger der så et stort forskningsprojekt om ’Kønsbarrierer i de højere uddannelser og forskning’ og funkler lige til at gå til for de rektorer og politikere, der vil vide lidt mere om, hvorvidt problemet med de få kvinder vil løse sig med tiden, eller om det kræver politiske initiativer at rette op kønsskævheden. Forskningsprojektet, der er det største af sin art og gennemført fra 1996 til 2002, beskriver bl.a. skævheden i tal: Jo mere man nærmer sig de faste stillinger på universiteterne, jo færre ansatte er kvinder. 6,7 procent af professorstillingerne i Danmark er besat af kvinder, hvilket placerer os i den dårligste halvdel af gruppen af EU-lande. 16,8 procent af lektorerne er kvinder, og 33,1 procent er adjunkter. På de gamle universiteter i Aarhus og København er udviklingen næsten gået i stå. Andelen af kvinder blandt professorer og lektorer på Københavns Universitet er i perioden 1970 til 2001 stegt fra 18 til 22 procent.
Formanden for forskningsprogrammets arbejdsgruppe, Anette Borchorst, er ikke alt for optimistisk, når det gælder de danske politikeres vilje til at gøre brug af den 12 mio. kr. dyre forskning.
»Det er politikerne, der i den grad var primus motorer i at få forskningsprojektet op at stå. Men de er der ikke nu, hvor der skal handles,« siger Anette Borchorst.

Mænd må ikke være skæve
Hun peger på, at den danske debat kortslutter, så snart diskussionen handler om noget, der bare minder om særbehandling af kvinder:
»Jeg synes, problemet er, at man overhovedet ikke bruger en bred vifte af initiativer. Ligestilling kan godt fremmes med andre metoder end kønskvotering. Men den danske debat er meget unuanceret. Så snart vi nærmer os noget, der kan gøre en forskel, så bliver der råbt kønskvotering. Men det hedder det ikke, når det drejer sig om skævvridning, hvor mænd er i mindretal.«
Det var sommerens debat om den kvindelige dominans på medicinstudiet, hvor op mod 70 procent af de studerende er kvinder, et godt eksempel på, mener Borchorst.
»Til sammenligning har det været meget svært at komme igennem med, at vi har et problem vedrørende professorstillinger, hvor over 90 procent er mænd. På folkeskole- og småbørnsområdet er der jo bred enighed om, at det er vigtig med flere mænd. Men ikke i forskningsverdenen, for der er vi oppe i et højere luftlag, hvor køn ikke betyder noget,« siger Borchorst.
Men myten om, at man på universiteterne kun ansætter ud fra objektive kriterier og kvalifikationer blev gennemhullet for år siden, da en undersøgelse viste, at knapt halvdelen af de professor-, lektor- og adjunktstillinger, der blev besat i 1995-96, kun havde én kvalificeret ansøger, mens 70 procent havde højst to kvalificerede, hvilket fik forskerne til at konkludere, at mange stillingsopslag er for snævert slået op, og derfor udelukker kvinder.

Gulerod
Anette Borchorst mener, at det skal være muligt for en institution at bruge kønskvotering, hvis der er opbakning til det. Men ellers ser hun de udviklingskontrakter om forpligtende målsætninger, som universiteterne indgår med Videnskabsministeriet, som en af vejene frem.
»Udviklingskontrakter er et bredt mål, som giver en økonomisk gulerod samt åbenhed over for, at institutionerne kan arbejde med ligestilling, som de vil, samtidig med at man sikrer fokus på problemet. Det kræver selvfølgelig, at Videnskabsministeriet følger op, og det er helt afhængigt af – som altid inden for ligestillingspolitikken – den enkelte ressortminister,« siger Anette Borchorst, der også mener, at universiteterne selv må i gang med ligestillingen og give de næsten døende ligestillingsudvalg på institutionerne bedre arbejdsbetingelser.
SF’s forskningspolitiske ordfører, Morten Homann foreslår ligeledes, at de institutioner, der gør en indsats for at fremme ligestilling, skal belønnes økonomisk.
»Pengene skal ikke øremærkes til stillinger, som kun kvinder skal søge. Men den institution, der iværksætter forskellige initiativer for at gøre fordelingen af kvindelige og mandlige forskere mere ligelig, skal belønnes,« siger han.
Det mener formanden for Folketingets forskningsudvalg, Venstres Hanne Severinsen, dog ikke bliver nødvendigt.
»Vi er kommet sent i gang med det generationsskifte, der skal ske inden for forskningen, når de store, gamle årgange går på pension. Når det sker, bliver der plads til flere kvindelige forskere,« siger hun.
Formanden for Rektorkollegiet og rektor på Københavns Universitet (KU), Linda Nielsen, vil først og fremmest lytte til forskerne bag det afsluttede projekt om kønsbarrierer.
»Vi har gang i en proces i vores ligestillingsudvalg på KU, så lige nu vil jeg gerne lytte,« siger hun.
Forskningsprojektet diskuteres på en konference på Christiansborg i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her