Læsetid: 2 min.

Kontant afregning

Våbenindustrien bruger bestikkelse i stor stil. Det koster både lande og mennesker dyrt
3. oktober 2002

Korruption
Våbenfabrikkerne strør om sig med kontante belønninger til velvillige politikere og embedsmænd.
Bestikkelsen bliver givet på mere eller mindre sofistikerede måder lige fra penge i kufferter til let misbrugelige med-produktions-aftaler.
Konsekvenserne er dog de samme: Stater betaler alt for meget for systemerne, og korruptionen kan medføre mere død og ødelæggelse.
Det fremgår af en rapport fra anti-korruptionsbevægelsen Transparency International (TI).
Catherine Courtney fra den britiske afdeling af TI har kigget nærmere på korruption i den våbenhandel, som foregår officielt. Hun er bl.a. stødt på interessante tal fra Det Amerikanske Handelskammer.
Det anslår, at halvdelen af den bestikkelse, som forekommer i international handel har med våbenhandel at gøre. Det på trods af våbenhandel kun udgør ca. én procent af den globale handel. Om korruption inden for våbenhandel skriver hun:
»Brug af returkommissioner er stadigvæk en accepteret og forventet del af det at gøre forretninger.«
Der har i de senere år været mange skandaler i forbindelse med våbenhandel.
Tysklands tidligere kansler Helmut Kohl mistede meget anseelse, da det kom frem, at hans konservative parti CDU havde fået penge fra en våbenhandler, efter at regeringen havde godkendt et salg af kampvogne til Saudi-Arabien. Den tidligere franske udenrigsminister Roland Dumas fik seks måneders fængsel i en sag om bestikkelse i forbindelse med salg af fregatter til Taiwan.
Ifølge rapporten fra TI er våbenhandler ofte så store og omgivet at så meget hemmelighedskræmmeri, at der er mange døre åbne for uetiske sælgere. Metoderne omfatter f.eks. direkte betaling eller kontant afregning via konsulentfirmaer.

Store aftaler
Problemer kan også opstå i forbindelse med de store aftaler, hvor et købende land stiller som betingelse, at våbenproducenten skal lade nogle af opgaverne gå til køber-landets industri.
Sådant et modkrav gør sig f.eks. gældende for dansk deltagelse i historiens dyreste våbenprojekt Joint Strike Fighter (se spalten yderst).
Den slags aftaler reducerer fokus på kvalitet og pris og indebærer ifølge TI en risiko for, at politikere vælger de lokale firmaer, som de selv har størst interesse i, eller som giver flest penge under bordet.
Den udbredte korruption har en lang række skadevirkninger. For industrien giver det alvorlige hak i omdømmet. F.eks. har verdens største våbenproducent, flykoncernen Lockheed Martin efter skandaler i 1970’erne og 90’erne klart meldt ud, at den vil undgå korruption.
De lande, som indgår korruptionsbefængte aftaler, står dog med den største bet. Dels får de alt for dyre og til tider dårlige våbensystemer, dels kan våbene virke som benzin på en meget letantændelig situation.
For eksempel blev Storbritannien kraftigt kritiseret for i januar at forsøge at sælge kampfly til Indien, samtidig med at spændingerne mellem Indien og Pakistan tog kraftigt til.

*Læs TI’s rapport på www.transparency.org.uk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her