Læsetid: 5 min.

En krejler kan have alle farver

I Holmbladsgades krejlerparadis, Det Blå Pakhus, mødes kræmmere af alle nationaliteter for at dyrke disciplinen ’den gode handel’
8. oktober 2002

En brudekjole med slæb og overdådig perlebesætning, en messingtelefon med håndsving, et spil petangue i praktisk trækasse, en sommerhuslampe i brun keramik, garanteret hjemmegjort, kopiparfumer og armbåndsure fra Østen, et skilderi af den gamle fisker eller en broderet kronhjort i solnedgang.
Der er frit valg på alle hylder i Det blå Pakhus, Holmbladsgades store turistattraktion med flere hundrede loppemarkedsboder fordelt på tre etager. Her mødes krejlere af alle nationaliteter hver lørdag og søndag for at prange og prutte, som man gør det på kræmmermarkeder fra Bagdad til Bogense.
Og kunderne er lige så blandede. På gangene mellem stopfyldte borde med nips, stativer med genbrugstøj og stabler af gamle brugte fjernsyn høres en babylonisk blanding af dansk, engelsk og arabisk.
»How much for this one?« hvad koster den her, spørger en sort kvinde med lange, afrikanske fletninger. »Kulshi kwaiyes?« hvordan går det? To arabiske mænd passerer sludrende forbi. »Kom nu, Moar!« kalder en lille dreng på tre-fire år og hiver en temmelig omfangsrig mor i ærmet.

Lidt tosset
I et hjørne høres dæmpet tyrkisk musik, i et andet lydporet fra en actionfilm i Stallone-stil og i et tredje hersker en vis stilhed mellem gamle læderindbundne bøger, brune teaktræssofaborde og dystre reolsystemer i palisander.
Det er her, Carsten Christensen holder til. Han er af dem, der har været med, siden den svenske antikvitetshandler Bengt Sundstrøm åbnede sit pakhus for snart ti år siden.
»Kald mig bare Vøgg, det gør alle andre,« siger han. Vøgg???
»Ja, det er urformen af Viggo, ved du ikke det? Det hedder jeg altså!«. Vøgg stirrer krigerisk ud under bowlerhatten, der ser ud, som om den har været med mindst lige så længe.
»Man skal være lidt tosset for at være her, men det er sådan set også det eneste kriterium. Og så skal man være registreret hos Told og Skat eller have en markandiserbevilling fra politiet,« fortæller han.
Selv har Vøgg været murer, men opgav, da han mistede arbejdsglæden for år tilbage. Og nu har han levet af kræmmeriet i næsten ti år.
»Hvad fanden er det for et spørgsmål,« sprutter han, da han bliver spurgt om, hvordan det er at samarbejde med krejlere fra alle dele af verden.
»De er sgu’ da danskere lige som dig og mig! Der er hverken flere eller færre dumme Muhammeder, end der er dumme danskere. Farven gør ingen forskel!« erklærer han bestemt, stikker tommelfingrene i lommen på de ikke helt rene cowboybukser, og så er det emne uddebatteret.

Svindlere i alle farver
En ung pige kommer for at høre prisen på fire læderindbunde bøger.
»Du har jo taget den der ud af et samlet værk, det må du ikke, der står også en seddel om det på reolen.«
Pigen går til bekendelse. »Okay, men hvad så med de her tre?«
»60 kroner,« siger Vøgg og har tydeligt mistet lysten til at handle, selv om pigen gør flere forsøg på at prutte prisen ned.
»Se, svindlere og bedragere har ingen farve,« siger Vøgg, da hun er gået. »Og det gælder også krejlere!«
Hos Nahi Ziari fra Iran er det ikke møbler, der ryger over disken.
Det er kinesiske ’Ming’-vaser, små prinsessekjoler, gamle damefrakker, en stor stak nye baby-bodyer, et monstrøst porcelænsfrugtfad med messingkant og to flyverdragter, som har tilhørt fru Ziaris børnebørn.
»Vi er meget glade for at komme her. Det har vi gjort i fem-seks år. Det har mest været min mand, der har passet boden, men lige nu er han syg, så derfor er jeg her,« fortæller hun og stryger en lok af sit store, mørkebrune hår væk fra panden.
Nahi Ziari synes, at samarbejdet med de andre krejlere, både danske og udenlandske, fungerer upåklageligt. »Jeg har aldrig været ude for noget som helst ubehageligt i de år, jeg er kommet her. Tværtimod, jeg smiler og snakker altid med folk, når jeg kommer, og vi har det meget hyggeligt,« siger hun.
Ud over at være weekendnaboer har Ziari-familien ikke rigtig noget at gøre med de andre kræmmere.
»Vi passer og selv, og det gør de også,« som hun siger.
Fru Ziari og hendes mand er pensionister, men tjener lidt ekstra ved at have den lille pakhusbod.
Og de er i det hele taget godt tilfredse med tilværelsen i Danmark, fortæller hun.
»Vi har boet i Danmark i 17 år. Min mand havde problemer med Khomeini, så vi flygtede fra Iran. I dag kunne vi godt vende tilbage, men vores børn er vokset op her, og så er der jo også børnebørnene,« siger hun og smiler.

Prut en pris
Fru Ziari synes, det er sjovt at handle med folk fra mange forskellige lande. Og især synes hun, at det er sjovt at prutte om priserne.
»Nogle danskere kan lide det, andre ikke, men jeg synes, det hører til,« siger hun.
Det samme synes pakhusets hjemmeside, der råder de handlende til at være »fleksible« med priserne, hvis de vil have succes.
Men det er ikke alle, der er enige.
Ihvertfald ikke en ældre korpulent herre, som sælger 1001 ting til biler. Med brillerne forsvarligt mast ned over en rødmosset næse, kigger han hvast på en ung mand, der spørger, hvor meget det bliver, hvis han både køber et sæt startkabler og en silikonespray til bilen.
»80,« svarer han og ser vredt på den unge mand og hans tørklædeklædte kone.
»Det står jo dér.« Han peger på de små prissedler og er ikke til at stikke i. »50 plus 30, det er 80.«
Den unge mand forsøger igen:
»Hvis jeg kun køber startkablerne, kan jeg så få dem for 40?«
»Nej, nej, nej. 50!«
»45?«
»Nej!«
Det unge par kigger på hinanden, ryster kollektivt på hovedet, hanker op i en lille, krølhåret datter og går igen.
Uden at købe hverken silikonespray eller startkabler.

Serie
Gadespejl
*I Holmbladsgade-kvarteret på Amager i København er det multietniske samfund en levende realitet: Kvarterets 16.000 beboerne er en farverig blanding af et par og tredive forskellige nationaliteter. Cirka 22 procent har anden etnisk baggrund end dansk.
Information sætter fokus på glæder og problemer i samlivet mellem kvarterets nye og gamle beboere.
Tidligere artikter kan læses på tema.information.dk/gadespejl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu