Læsetid: 6 min.

De lovlige hackere

Tre steder i Danmark kan man møde etiske hackere, der kæmper for fri adgang til informationer
28. oktober 2002

I byen
Det er fredag aften. Udenfor fortættes luften, og skyerne trækker ind over byen – der er regn på vej. På Cafe Blasen i det indre København hænger et par stamkunder ud ved kælderbarens disk. De hælder bajere indenbords, mens de sædvanlige jokes i nogenlunde samme hast hældes ud af ærmet. Uden varsel braser en lidt uvant gruppe besøgende pludselig ind ad døren og afbryder den vanlige stemning. Under en vis bevågenhed køber de unge mennesker en stribe øl og slår sig ned i hjørnet af etablissementet, hvor en ikke helt almindelig snak begynder at tage til. I stor kontrast til de lavtflyvende bardisk-klicheer begynder de at snakke om computere og teknologi.
Gruppen består af hackere, der en gang om måneden hænger ud i København, Århus, Sønderborg og 111 andre steder over hele verden i den store internationale hackerorganisation 2600’s regi. 2600 er både et magasin med godt 15 år på bagen, et radioprogram og en organisation, hvor alle er velkomne til at kigge forbi til de månedlige møder. Til daglig foregår snakken imidlertid i diverse chatrum, men hackerne har også behov for at mødes ansigt til ansigt. Nogle er troppet op for første gang, enten af nysgerrighed eller for at blive koblet på nogle af de projekter, som bobler under overfladen.

Opskrifter
Et af projekterne er bladet C.O.W.S. I bladet er der opskrifter på, hvordan man kan koble sig på det nærmeste trådløse netværk, hvordan man kan slå et filter fra, så man kan få den fulde kabelpakke hos TDC, eller hvordan man kan mørklægge dele af de danske byer ved at stikke sin skruetrækker i lygtepælene. Hacker-tips som disse findes side om side med aktuelle rædselshistorier om pågrebne hackere og strengere straffe til digitale lovovertrædere. Derfor gør de lærde hacker-skribenter hele tiden opmærksom på, at man ikke bør udnytte denne viden til at begå ulovligheder.
I sidste ende er det dog op til den enkelte at tage hånd om sin tilværelse og tage ansvar for sine handlinger. Det er lige præcis denne dualitet, der henligger som en tyk tåge om denne mystiske gruppe af indsigtsfulde individer. De opererer i den grad i en etisk gråzone, hvor den viden, de besidder, og de programmer, de eksperimenterer med, nemt kan misbruges, hvis de havner på den forkerte harddisk. For brodne kar er der masser af dybere nede i hacker-undergrunden, og det er dem, medierne vil fortælle om.

Lægger navn til meget
Hackernes problem er, at de nærmest udelukkende nævnes i sammenhænge, hvor en forbrydelse er blevet begået. Legitime hackere, der opdager sikkerhedshuller i operativsystemer, afslører pædofile eller arbejder somit-sikkerhedskonsulenter, udgør faktisk ikke en del af offentlighedens bevidsthed. Det er et paradoks, der optager udgiveren af C.O.W.S, hackeren med tilnavnet vonB.
»Medierne beskæftiger sig kun med historier, der har en eller anden underholdningsværdi. Der er ikke nogen, der gider at høre om, at en kan få en telefon til at lave nogle sjove lyde. Det er kun interessant, hvis han finder ud af at bruge det til at få noget til at bryde ned,« fortæller vonB med direkte adresse til hackeren med tilnavnet Captain Crunch. Crunch fandt ud af, at man ved at puste i et stykke legetøj fra det amerikanske morgenmadsprodukt af samme navn, kunne frembringe en tone, som narrede det amerikanske telefonnet til at tro, at samtalen var slut – uden at den blev afbrudt af den grund. Tonen, der derved kunne skaffe gratis telefonsamtaler til de indviede, havde frekvensen 2600 Hz, hvor navnet til hackerorganisationen stammer fra.
Både før og efter Captain Crunch har mennesker forsøgt at omgå teknologiske systemers natur ved at dissekere dem og udnytte de svage huller, der måtte være. Det er hackernes projekt i en nøddeskal. De drages meget specifikt mod at føre teknologien ud af dets tiltænkte rammer. Ved at indsamle informationer, diskutere med ligeværdige, afprøve teorier i praksis og derved udfordre teknologien, søger hackeren konstant at forbedre sine evner. En satellitmodtager, en lygtepæl, en Playstation 2 eller en web-server som www.information.dk, kan således hurtigt gå hen og blive til en legeplads for en hacker.
Men hackere kan også boltre sig i netværk og computersystemer helt legitimt. Det giver et særligt krigslaboratorium, WarLab, mulighed for. Her kan grupper dyste mod hinanden i hacking.
»Holdene får hver deres server og 24 timer til at beskytte sig, og så går der krig i den. De får point efter, hvem der bedst kan beskytte sig og bryde ind i hinandens systemer,« forklarer hackeren bag WarLab. Han har ofret sit soveværelse til laboratoriet, der består af en række computerservere, for at få gang i det danske miljø ved at lade folk dygtiggøre sig på lovligt territorium.
For mange er det dog ikke spændende nok. Medierne og politiet har senest rettet opmærksomheden mod et stigende antal tilfælde af web-graffiti, hvor illegale hacker-grupper bryder ind på en hjemmeside og kvitterer med deres signatur eller i værste fald nedlægger tjenesten. Selvom web-graffiti kan være noget, der giver kredit i visse kredse af hacker-undergrunden, foretrækker legitime hackere at kalde de indbrudsskyldige for »intrudere« eller »crackere« og derved udskille dem fra det sande hacker-miljø, som bruger tid på mere meningsfyldte projekter.
De ulovlige hackere opererer direkte imod den sande hacker-etik, hvor kampen for frie informationer er en meget væsentlig bestanddel. Et nedlagt site bryder informationsstrømmen og er derfor i direkte strid med hackernes etiske normsæt, som danner grundstenen i legendariske manifester af hackere som Mentor og Genocide såvel som i mere videnskabelige værker om hacking.

Det moderne menneske
Denne særlige hacker-etik er genstand for Pekka Himanens samfundsfilosofiske værk The Hacker Ethic and the Spirit of the Information Age. Han mener, at de sande hackere konstant søger nye udfordringer, rummer en evig rastløshed i jagten på information og viden og har en lystfyldt indgang til de opgaver, de vælger at give sig i kast med. Derfor er hackere eminente navigatører i det moderne videns- og netværkssamfund. De forstår at bruge relevante informationer til at knække de udfordringer, der måtte blokere deres vej midlertidigt.
Ser man tilbage på hackernes historie, finder man flere prominente frontløbere blandt amerikanske forskernetværk og computerpionerer som Apple II-computerens stamfader, Steve Wozniak, samt Linux-skaberen, Linus Thorvalds. De søgte alle at løse tilsyneladende umulige udfordringer og skabte dertil et kompetent netværk af ildsjæle omkring dem til at hjælpe med at realisere visionerne. Og det er ikke anderledes i dag, hvor hackerne stadig samles om projekter, de finder interessante.
Den personlige udfordring for nutidens hacker synes snarere at være at gøre op med det halvdunkle og anarkistiske præg, der nok gør miljøet spændende og dynamisk, men som også stempler hackerne som værende lyssky personager uden etik og moral. Derfor studerer og arbejder mange af hackerne naturligt nok med informationsteknologi, hvilket også gør sig gældende for de fremmødte på cafeen. Her kan de vinde respekt og bruge tid på det, de lever og ånder for. Hackerne er med andre ord iblandt os.
Efter et par timers ophold på Café Blasen fokuserer hackerne mere på at finde et sted at spise, inden turen nok går videre i det københavnske natteliv. Det er trods alt fredag aften og i aften er det i hvert fald ikke servere, der skal nedlægges. Næste dag er det måske tid til at sidde klistret fast foran skærmen igen. Der er informationer, der skal tages til efterretning, problemer der skal knuses; systemer der skal dissekeres. Kort sagt: der skal hackes!

*www.2600.dk
*www.2600.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her