Læsetid: 4 min.

Masser af guld, men ingen glans

Selv om der aldrig var tvivl om resultatet, var FCK’s indstilling skandaløs, mens Silkeborg med to amatører på holdet kæmpede bravt
7. oktober 2002

Fodbold
De store oplevelser begynder her.
Det stod hvidt på FCK-blåt på det chartek, der indeholdt Flemming Østergaards velkomst til små 40 kendte hoveder, som havde taget imod invitationen til at rasle for Røde Kors før søndagens SAS Liga-kamp i Parken mellem Byens Hold og Silkeborg.
Som en af dem, der både var ude med raslebøssen og bagefter så FC København befæste 1. pladsen med en 2-1 sejr over det skadeshærgede bundhold fra Himmelbjerget, kan jeg konstatere, at oplevelsen var størst før kampen.
Der var – uden sammenligning i øvrigt – mere offervilje i den gode sags tjeneste uden for Parken end indædt vilje inde på banen i FCK’s tjeneste.
Vel var der aldrig tvivl om resultatet, for Silkeborgs reducering til 1-2 på et selvmål faldt 15 sekunder før dommer Røns sidste fløjt.
Men mod et Silkeborg-hold med otte fraværende folk fra A-holdet, heraf fem skadede og karantæneramte centerforsvarere, var det fornærmende ukoncentreret af FCK kun at spille til nul i 1. halvleg.
»Vi skulle være taget til Køge,« sagde et par skuffede tilskuere i pausen. Der scorer de mere, for der er Brøndby på besøg, mente de.
Det blev ikke bedre efter pausen, hvor FCK helt skandaløst lukkede Silkeborgs tappert kæmpende svende ind i kampen efter Bo Svenssons meget heldige føringsmål seks minutter inde i 2. halvleg. Indtil Zuma på Peter Møllers pasning øgede til 2-0 var midtjyderne med to amatører fra Danmarksserieholdet, Anders Veller og Rene Verner, i truppen faktisk med til bords.

Nul Europa
Det er muligt, at FCK kan vinde det danske mesterskab ved at dingle rundt i boksen, spille med hæl og tå uden for den og slå mindrebemidlede hold som Silkeborg, Køge og Farum med et mål, og så lige mande sig op mod Brøndby og OB, som jo heller ikke spiller som verdensmestre for tiden.
Men europæisk set er det ikke en pind bevendt med dette fravær af effektivitet og vinderkynisme, hvor enhver fejl eller blottelse hos modstanderne ubarmhjertigt udnyttes til scoring.
Havde FCK’erne viljen og kvaliteten til at sætte sig igennem og score på sine chancer, havde Djurgården ikke slået dem ud af UEFA Cup’ens første runde og Silkeborg var blevet kørt over i går.
Silkeborg-træner Viggo Jensen startede af nød med angriberen Lars Brøgger og midtbanestyrmanden Ulrik Pedersen som centerforsvarere for første gang i deres karriere. Forståeligt, fordi Brøgger og Pedersen var de to mest rutinerede folk i staben, men konsekvensen var, at træneren Jensen dermed ofrede sine to vigtigste kreative kræfter på defensiven.
»Et valg mellem pest og kolera,« sagde Viggo Jensen galgenhumoristisk.
For ham bliver det aldrig acceptabelt at tabe til hold i samme række, og så er det flintrende ligegyldigt med de ulige vilkår.

Rig og fattig
FCK præsenterede i afvigte uge et årsregnskab for 2001-02 med overskud på 70 millioner før skat – med spillersalg og landskampe som meget vægtige indtægter. Silkeborg fik ved frivillig tvang spillerstaben til at acceptere en redningsplan, der reducerede den samlede spillerløn med 23 procent, men tilførte 17 mill. kroner, fordi egenkapitalen reelt var væk efter det tredje år i træk med tocifret millionunderskud.
Men det er altså ikke fordi, der ikke er løbet penge igennem det professionelle fodboldaktieselskab i Jydske Banks hjemby. Over 40 millioner er der tjent på spillersalg fra Jakob Kjeldberg, Chelsea, til Martin Laursen, Milan. De er blot formøblet på spillerlønninger, der er omvendt proportional med dét, spillerne har præsteret og leveret, siden de som halvprofessionelle vandt DM tilbage i 1994.
»Det er hul i hovedet, at vores spillerstab før nedskæringen var blandt de højest lønnede i superligaen,« som en Silkeborg-kender sagde før kampen i Parken. Det handler om ledelse, og dér får Orla Madsen og Ole Hansen, der privat er ansete forretniingsfolk, ikke topkarakter.
I går gik Silkeborg fra banen for syvende SAS Liga-kamp i træk uden at have vundet, men indstillingen var i top. Det var den igen ikke hos FCK, hvor træner Hans Backe må tage en alvorlig snak med Erik Mykland, Peter Møller, Zuma og Jørgen Pettersson, hvis arrogance er større end deres engagement og koncentration. Landstræner Morten Olsen må spørge sig selv, om han valgte rigtigt, da han kasserede Milans Martin Laursen til EM-kampen mod Luxembourg på lørdag og tog FCK’s Martin Albrechtesen med. Og FCK’s ledelse, der er økonomisk succes, må spørge sig selv, hvad de har købt. Der er otte spillere, men en hel verden, til forskel på det holdet, der tabte til Djurgården og slog Silkeborg 2-1 og dét, der sidste år slog Ajax Amsterdam og spillede lige op med Lazio og Dortmund. FCK er nok guld, men det er uden glans, selvom Køge i går slog Brøndby 2-1.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her