Det er sent lørdag aften og festen hos Dansk Folkeparti er i fuld gang. Ikke en eneste gang i løbet af dagen har Søren Espersen, partiets pressechef og spindoktor, været på talerstolen. Og han kommer det heller ikke næste dag. For det behøver han ikke.
Han har magt. Større magt end de fleste af partiets 22 medlemmer af folketinget. Større magt end de fleste af Folketingets 179 folkevalgte repræsentanter.
Søren Espersen er et helt centralt medlem af det parti, der sikrer regeringens overlevelse Dansk Folkeparti.
Han tilhører partiets fire-bande, hvor han sammen med Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Kristian Thulesen-Dahl styrer partiet. Er han voldsomt imod en beslutning, så går den ikke igennem så enkelt er det.
»Før eller siden vil jeg gerne i Folketinget. Ikke fordi jeg får mere indflydelse, end jeg har nu for det har jeg så udmærket nu men fordi jeg ikke kan holde til det her arbejde mere,« siger Søren Espersen.
Ved sidste valg stillede han op i Søndre Storkreds, men tabte til SFs Kamal Qureshi i kampen om den sidste folketingsplads.
Espersens Folkeparti
Den israelske vin til aftenens gallamiddag er personligt udvalgt og prøvesmagt af Espersen. Vinen er en del af det image som Søren Espersen arbejder hårdt på at skaffe Dansk Folkeparti et image som Israels bedste venner på dansk grund.
Det blå-hvide israelske flag har afløst Dannebrog på Espersens skrivebord på Christiansborg. Den israelske ambassadør Carmi Gillon er æresgæst på Dansk Folkepartis årsmøde. Samtidig afslører sagen bindingen mellem partiets og Søren Espersens personlige holdninger: Han er selv gift med en jødisk indvandrer fra England og hans datter er på sjette år gift med en israeler og bosat i det voldshærgede land, som Espersen og familien flittigt besøger.
Den grå emminence i partiet fylder 50 næste år. Han indtager en dobbelt-rolle, hvor han er langt mere, end blot en politisk spindoktor:
»Han er ganske givet bagmand til de fleste beslutninger. Han godkender det, de laver i folketingsgruppen. Når jeg ringer ind med et spørgsmål, så er det altid ham, jeg bliver stillet om til,« siger dansk Folkepartis byrådsmedlem i Hedensted, Knud Madsen. Formelt er Søren Espersen medlem af partiets valg- og strategiudvalg, der tæller partiets topfolk, men den uformelle magt er større:
»Jeg synes, at Søren er meget, meget kløgtig. Og når man har velovervejede argumenter, så bliver der også lyttet til en,« siger Dansk Folkepartis politiske ordfører, Kristian Thulesen-Dahl.
Den snart 50-årige Espersen er et lunt menneske. Han bærer et stort medansvar for forvandling af »det ny fremskridsparti«, som Dansk Folkeparti blev kaldt efter bruddet med Fremskridspartiet.
Ud med tosserne
I 1997 blev Espersen som pressechef. Bag sig havde han en journalistisk karriere på BT og Billed-Bladet og som freelance i England.
Tilbage i dansk politik hjalp den ny-udnævnte pressechef Dansk Folkeparti med at komme af med de såkaldte landsbytosser, som ikke lavede andet end at brokke sig og bringe partiet i miskredit.
»Der var en, som havde en lidt speciel tendens til sådan at heile,« fortæller Espersen og hæver højre arm diskret. Den pågældende mand blev overbevist om at det var bedst at forlade partiet efter en skovtur, hvor et barnebarn til partiets folketingsmedlem Louise Frevert blev ked af det. Barnebarnet var neger, forklarer Espersen.
Espersen er i dag Dansk Folkepartis idemager par ecxellence. Han står bag partiets nuværende anti-EU-kampagne. Han stod bag der famøse annonce, der listede navnene på de 4743 udlændinge, der opnåede statsborgerskab sidste år. Der er ingen tvivl om, at Søren Espersen er eminent til ikke bare at sælge et politisk budskab men også til at finde på selve budskabet.
