Læsetid: 4 min.

Minimal fodbold

Der er gået inflation i at dyrke minimalismen og kalkulationen i stedet for skønheden og spilleglæden
18. oktober 2002

EM-kvalifikation
Det er det europæiske fodboldforbunds danske mediechef i UEFA Frits Ahlstrøm og en vis Michael Laudrup, der for nogle år siden på et hotel ved Geneve-søen udtænkte modellen, hvor der inden for fem dage spilles to kvalifikationskampe til EM – eller de europæiske pladser i VM-slutrunden.
Ideen med at spille en lørdag og den følgende onsdag var en effektiv udnyttelse af tiden, set fra både den daværende Real Madrid-spillers og den nybagte UEFA-pressechefs organisatoriske synspunkt.
Systemet er ikke så dumt, fordi det giver landstrænerne en sammenhængende uge, ofte strakt ud til ti forberedelsesdage sammen med deres spillere.
De professionelle, lønudbetalende klubber oplever ikke, at de skal afgive deres spillere så meget som dengang, der kun blev spillet om onsdagen. Matematisk set holder modellen ikke til at blive kaldt et columbus-æg. Slet ikke at et halvt hundrede europæiske lande er delt i ti kvalifikationspuljer á fem hold, så der er en oversidder i hver spilleomgang.
Efter lørdagens meget lille sejr over Luxembourg var det i onsdags Danmarks tur til at se på, at de andre spillede i gruppe 2. Det gik helt efter bogen med Norges 2-0 sejr over Bosnien Herecegonia, der ellers havde opnået 1-1 i en ’oversidderkamp’ mod Tysklands viceverdensmestre sidste fredag. Begge mål blev scoret i 1. halvleg, hvor Rumænien havde scoret fire gange i Luxembourg. Inden slutfløjtet havde rumænerne med tre mål af Cosmin Contra bragt scoren op på 7-0.

Den arrogante kejser
Så det holder altså ikke helt, når gode folk som Danmarks landsholdschef Morten Olsen og Tysklands
teamchef Rudi Völler hævder, at de tider er forbi, hvor de store nakkede de små med fem, seks, syv og otte nul. Forskellen er markant indsnævret. Men det havde de åbenbart glemt at fortælle rumænerne – og Tyrkiets VM-bronzevindere, der i gruppe 7 trynede Liechtenstein 5-0!.
Fodboldkejseren Franz Beckenbauer godtog da heller ikke klasse-udligningen, da han inden opgøret mellem Tyskland og Færøerne på det tidligere Niedersachsen Stadion i millionbyen, hvor alle 40.000 atlantiske øboere kunne stuves sammen i en enkelt forstad. Tysk fodbolds mega-guru, den germanske ’Bessermacher’ nummer et, sagde inden matchen, at færingerne burde placeres i en kvalifikationsturnering til kvalifikationen sammen med de andre kanonføde-lande. Så spillets egentlige herskere ikke skulle spilde deres kostbare tid på ligegyldige kampe, hvor resultatet var givet på forhånd. En struktur som storklubbernes Champions League.

Færøske underdogs
Færøernes danske træner Henrik Larsen havde næppe nået at høre den kejserligt arrogance folde sig ud med rullende bayerske r’ere.
Men han havde fortalt sit hold af folkeskolelærere, fiskere, specialarbejdere, offentlige ansatte og to fuldtidsspillere noget om, hvad det vil sige at være ’underdog’ – og udnytte det.
»Det ved jeg noget om af egen erfaring,« sagde Store Larsen med adresse til den danske EM-finalesejr over Tyskland i 1992, hvor Rudi Völler dog ikke var med.
Den tyske træner dengang hed Berti Vogts, der for nylig skulle være kisteglad for, at hans skotske landshold fik 2-2 på Færøerne. Havde Hjartan Elltør ramt ’stolpe ind’ i stedet for ’stolpe ud’ på et udspark fra den tidligere Herfølge-målmand Jakub Mikkelsen havde færingerne fået 2-2 – ligesom Makedonien (gruppe 7) var meget tæt på besejre England, men måtte nøjes med 2-2 efter at have været foran to gange i Southampton, hvor David Beckham og Liverpool Steven Gerrard udlignede for hjemmeholdet.
På det nye kombinerede rugby- og fodboldstadion i Cardiff blev det ikke ved lige ved og næsten. Wales, der har været i én slutrunde, VM tilbage i 1958, skabte dobbeltomgangens sensation med 2-1 over Italiens tabende EM-finalister fra år 2000. Den unge Tottenham-spiller Simon Davies åbnede til 1-0, del Piero udlignede til 1-1, mens Craig Bellamy lukkede og slukkede for Italien og træner Giovanni Trappatoni med 2-1 efter 70 minutter.

For dårligt og for lidt
Man kan som Morten Olsen og Rudi Völler – dog med lidt mere selverkendelse og mangel på tilfredshed end danskeren – sige, at verden har ændret sig – og man skal være tilfreds med at vinde. Men man kan også se på italienerne, der i årtier har dyrket minimalismen og kalkulationen i stedet for skønheden og spilleglæden. Uden noget som helst resultat og noget at glæde sig over.
Der er gået inflation og stilstand i det begreb, der hedder at ’spille bolden rundt’ og så slå til, når chancen byder sig. Lige som Danmark i lørdags mod Luxembourg kørte det rundt og rundt og rundt for tyskerne i onsdags. Men de kom ingen vegne – og chancer var der meget få af trods drømmestarten med straffespark og 1-0 efter 50 sekunders spil.
»Det ligger i indstillingen, for selvfølgelig er der klasseforskel på Tyskland og Færøerne. Men i stedet for spilleglæde er vi – og fodbolden - landet i en minimalisme, hvor trænerne undskylder sig med, at konkurrencen er blevet skærpet og trøster sig med pligtsejre som 2-1 over Færøerne. Det er for dårligt og for lidt,« som Günther Netzer, regissøren på de tyske Europamestres hold i 1972, sagde på tysk TV.
Det er både tankevækkende og glædeligt, at Frankrigs detroniserede verdensmestre og Tyrkiet, der er nye i topklassen, synes at have lært en lektion af succes og fiasko i sommer. Helt banalt handler det jo om at turde vise klassen mod mindrebemidlede hold og spille bold, der glæder – både spillere og publikum. Sværere er det trods alt ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her