Læsetid: 3 min.

Miraklet i Helsingfors

Aki Kaurismäkis morsomme, pris-belønnede ’Manden uden fortid’ blander fantasi, musical og socialrealisme på finnens egen uforlignelige vis
18. oktober 2002

(2. sektion)

Premiere i dag
At lade sin hovedperson lide af hukommelsestab er et forslidt påfund. Men det kan bruges til at få en hel verden til at spejle sig i den blanke, fortidsløse figur. Hvordan
reagerer omgivelserne på et menneske, der ikke er andet end netop – menneske?
Og sådan er det, den mere end smågeniale finne Aki Kaurismäki benytter sin hovedperson M, der slås ned af bøller, erklæres død, men rejser sig fra sin hospitalsseng for at begynde livet forfra uden at vide, hvem han er, hvad han hedder, eller hvad han ønsker sig her i livet.
I skurbyen
M begynder på samfundets bund: i et skurby- og skrammelkvarter ved vandet, hvor de hjemløse bor i containere eller sover i det fri i deres sammenskrabede klude. Her mangler ikke hjælpende hænder fra personer, der selv har prøvet nedturen. Men M kan aldrig føle sig helt sikker. En bums giver øl med en mine, som om han bød på et fornemt festmåltid, men er han pålidelig? Skal man lade ham gå bag sig?
M lærer at begå sig i de hjemløses lilleverden, hvor man ikke spørger for konkret om, hvem han er, og hvad han vil. Værre går det på socialkontoret, hvor han henvises til en alligevel opgivet gruppe af arbejdsløse skuespillere. Konfronteret med en stak skemaer er M hjælpeløs.
Mad får han hos Frelsens Hær, og her får M også en kæreste: den hæmmede, men længselsfulde frelserpige Irma, der pænt oppe i årene drømmer hemmeligt om løssluppen rock’n’ roll. Det er i det hele taget især kvinderne, der ud fra instinktiv fornemmelse for livsopholdelse gang på gang hjælper M, mens mændene mere styres af bagtanker eller holder sig til reglementer.

Bunden varme
Manden uden fortid har Kaurismäki selv kaldt »en drøm om ensomme sjæle med tomme lommer under Vorherres store himmel, eller skulle vi sige fuglenes.«
Med bunden varme folder filmen sig ud som et af den afmålte stilists mest optimistiske værker. Kaurismäkis forslåede hovedperson ender med at blive en fuldgyldig borger i den lille barakby, hvor frelsende skikkelser rej-
ser sig i mørket for at forsvare ham mod et nyt overfald. Ensomheden er ikke længere total.
Hvis det kan lyde noget små-sentimentalt, må det understreges, at Kaurismäki ikke på nogen måde går på kompromis med sin ene-stående lakoniske og lapidariske stil, der mere gør filmen til en komisk fabel om skæbne-ironi end en slumromantisk fantasi om barmhjertigt bundfald.
Men instruktørens blufærdige kærlighed til bumserne og alle de utilpassede og lidt sære sjæle, der ikke kan passes ind i systemerne, ligger og luner i de prunkløse farvebilleder, der aldrig forskønner, men fremhæver det skævt menneskelige.

Tør humor
Det særlige ved Kaurismäki er også denne gang den dead pan-humor, der ligger begravet i skuespillernes udtryksfuldt stive, sorgfulde masker og tørre replikudtale, forenet med en målbevidst fortællefremdrift, som i prægnante billeder ube-sværet rammer hovedet på sømmet – altid.
Her indfanges en klondyke-poesi uden brug af et eneste selvbevidst poetisk billede, og samtidig væver Karismäki med vanlig inspiration en blanding af slagere, viser og rock’n’ roll ind i sin skæbnefortælling, så den til tider næsten bliver en musical. Selv et Sibelius-lignende uddrag fra Medojas 3. symfoni lykkes det at få naturligt inkorporeret.
Manden uden fortid synes inspireret af Vittorio de Sicas neorealistiske fantasiklassiker Miraklet i Milano om et lille samfund af fattige. Replikkunsten er dog helt og aldeles Kaurismäkis egen – en ubeskrivelig pidgin, som
skuespillerne betoner neutralt, nærmest som om de læste op af telefonbogen.
Eksempel: M spørger, om han skal betale en fyr, der har hjulpet ham, og svaret lyder: »Nej, men hvis du finder mig med ansigtet i rendestenen, så vend mig.«
Kaurismäki laver korte film og skriver korte replikker. Men han får sagt hvad han vil – morsomt, bevægende og poetisk.

*Manden uden fortid. Instruktion og manuskript: Aki Kaurismäki. Finsk (Husets Biograf, Grand)

*Læs interviewet med Aki Kaurismäki på denne side

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her