Læsetid: 3 min.

Mr. Muzak er blevet tavs

Ray Conniff er død, 85 år gammel, og supermarkedsmusikken bliver aldrig den samme
18. oktober 2002

NEKROLOG
Master Fatman og de andre retro-advokater må have båret sørgebind siden i søndags. Da tikkede nemlig beskeden om Ray Conniffs død ind. Den 85-årige kapelmester og arrangør sov ikke stille ind til lyden af mangedoblede, smægtende violiner. Han havde haft et slagtilfælde i foråret, og døde efter et fatalt fald ned ad trappen hjemme i Los Angeles.
Conniff blev for supermarkederne hvad Mantovani var for elevatorerne: Den forsyningssikre leverandør af tid- og sted-uafhængige lydtæpper, vævet af toner, der ikke distraherer, men dulmer det stressede sind. Easy listening blev det tidligt kaldt, og efter at have været lagt for had af de rockintellektuelle blev Conniff og kollegaer ophøjet til ikoner i 90’erne. Bl.a. af Master Fatman, som i den musik ikke alene hørte noget friktionsfrit, men også ideologiløst – den rene vare, pur, udestilleret kitsch.
Selvfølgelig nød Conniff den nye opmærksomhed, men han undrede sig osse. Han havde jo altid bare passet sit arbejde, og selv om han, og den i øvrigt helt stilforskellige Herb Alpert, i 60’erne blev regnet som forrædere mod musikkens sjæl af ungdomsoprørsrocken og dens medløbere, smilede han venligt af kritikken på vej hen til banken. Nok fyldte de unge en del – også i de år – men samtidig toppede Conniffs pladesalg paradoksalt nok. I 1965-66 fik han en global landeplage med sit tårefremkaldende arrangement af Maurice Jarres Lara’s Theme fra filmen Dr. Zhivago – »Somewhere My Love« er en evergreen. Og kom da også på grammofonen ud på natten i de kollektiver, denne byline beboede.

Arrangør pr. brev
Conniffs eget hovedinstrument var trombone, og hans egenskaber på den gav ham før krigen fast arbejde i Bob Crosbys orkester, et af tidens hotte navne. Efter krigen tog han et korrespondencekursus i orkesterarrangementer, og med det som ballast fik han arbejde hos tidens store swing-kapelmester Harry James, hvor Frank Sinatra sang. James lænede sig, efter Conniff’s smag, lidt for meget op ad mere moderne klange som be-bop, og han fik job som fast arrangør på pladeselskabet Columbia hos den navnkundige producer og talentspejder Mitch Miller. Sammen med ham stod Conniff som arrangør af hits for datidige stjerner som Marty Robbins, Johnnie Ray, Frankie Laine og Guy Mitchell samt Johnny Mathis.
Conniffs stadig mere imponerende c.v. gav ham muligheden for at indspille under eget navn. Et hurtigt tjek på amazon.com viser, at Ray Conniff nåede at udgive næsten 100 album – mindst. Enten som The Ray Conniff Orchestra eller som Ray Conniff Singers eller en kombination. Selvfølgelig var der godt med samlebånd, og selvfølgelig unddrager store dele af musikken sig stadig bedømmelse, men lytter man efter, kan man faktisk høre noget, der ligner en musikalsk vision.
Debutalbummet ’S Wonderful blev et langtidshit i 1956, og en introduktion til den musikalske stil, Conniff skulle udfolde de næste årtier: Ikke uden en vis sanselig elegance, men mest villa-vovse-og-volvo-voksen og fordøjelig, men med en professionalisme, der reducerer en efterligner som James Last til driftsikker amatør.
Conniff var først og fremmest interesseret i klangfarver, og den virkelige nyskabelse i hans musik var brugen af menneskestemmer i stedet for instrumenter. For ham var stemmen et instrument i sig selv. Og kvindestemmer gik fint sammen med klarinetter og trompeter, mens mandestemmer modulerede bedst med tromboner og saxofoner.
En komponist som Brian Wilson skylder f.eks. den Conniff’ske klangopfattelse ikke så lidt. Ligesom B’erne i ABBA havde fået deres dosis af Conniff som unge.
Samtidig var Conniff tidligt interesseret i lydgengivelse og var den første, der gav live-koncert i fuld stereo. Stik den, Pink Floyd!
Ved sin død vurderes Ray Conniff at have solgt ca. 70 mio. plader. Og hvis det er rigtigt, at muzak øger lysten til impulskøb, har alverdens købmænd grund til at følge Master Fatmans eksempel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her