Læsetid: 5 min.

Mr. Smiley i godt lune

Der blev kun delt glade smileys ud, da Information på en råkold efterårsdag var med Fødevareregionen på uventede besøg på de københavnske restaurationer
15. oktober 2002

Det er i Kødbyen i København, Søren Rotzow har sit kontor. Der er pænt og rent overalt, men på de billeder, han tager op af sin skuffe, er situationen en ganske anden:
»Det her er nok det værste, jeg har været ude for. Prøv lige at se det toilet der... og der er ingen håndvask, så de ansatte går direkte der fra og ud og rører ved fødevarerne. Det er den eneste gang, hvor jeg har inddraget en godkendelse.«
For det er Søren Rotzows job: Han er ansat af Fødevareregion København til at tage rundt og tjekke, at hygiejnen er i orden i restauranter, kantiner og butikker i Københavnsområdet. Er hygiejnen i top, får man en glad smiley på sin tilsynsrapport – er den i bund, får man en sur smiley, en bøde og bliver i værste fald frataget sin godkendelse. Billederne stammer fra en fiskehandel, og der skal ikke herske tvivl om, at det var godt for folkesundheden, at den butik mistede sin godkendelse.
Da vi er ved at være klar til at gå til første restaurant, kommer Søren Rotzows chef ind med en besked om, at der er en, der er blevet syg af spise en kalkun-sandwich fra en restaurant tæt på ruten. Den tager vi også.

Koldt men rent
Det er koooooldt, og der er ingen fluer i Kødbyen. Støvregnen og modvind – dagens rute går i området omkring Nansensgade, og transporten foregår på cykel. Lettere forfrosne tropper vi op hos Kantinebestyrer Birthe Andersen i kantinen i SiD-bygningen i Kampmannsgade. Her sidder fem kittelklædte damer og holder pause foran en enorm slikskål. Ud af højttaleren siver Otto Brandenburg, og der bliver hæklet og snakket ivrigt. Søren Rotzow har en kuffert, som han knapper op. Et termometer, et kamera, en enorm lommelygte og talrige af de grønne tilsynsrapporter kommer til syne. Han tager termometeret og tjekker temperaturen i køleskabe og frysere. Så tager han lommelygten og går rengøringen efter i krogene. Især håndtagene til køleskabene bliver undersøgt.
»Der kan virkelig samle sig mange ulækre rester i sådan et håndtag. Og så får medarbejderne jo beskidte fingre hver gang, de tager noget fra køleskabet,« forklarer Søren Rotzow.
Men alt er i orden for Specialarbejderforbundet, og det bliver den gladeste smiley, der kommer til at pryde Birthe Andersens tilsynsrapport et år frem. Dog understreger Søren Rotzow, at den yngste af de fem damer skal til at have et hygiejnecertifikat. Hun har snart været ansat i tre måneder, og så skal man på hygiejnekursus, forklarer han. Det lover Birthe Andersen.

Lun kalkun
Næste stop er den kritiserede restaurant. Den hedder Yourway, og er ejet af en pakistansk familie. Her er det naturligvis især kalkunen, Søren Rotzow fokuserer på.
Familiens mor forstår ikke, hvordan nogen kan være blevet syg af at spise på restauranten.
»Det må være en fejl«, fortæller hun. »Måske er det nogen, der laver sjov!«
Søren Rotzow siger, at der jo kun er tale om en mistanke.
»Det er kun mistanke,« gentager faderen for at berolige sin kone.
Søren Rotzow måler temperaturen i køledisken. Ved kalkunen er den for høj. Han tager et par stykker kalkun op og lægger dem i en plasticæske. De skal testes. Generelt er der rent og pænt i køkkenet, og både kød og grøntsager er opbevaret fornuftigt.
»Jeg har taget to prøver med,« siger søren Rotzow.
»To prøver,« gentager faderen.
»Der var 8,5 grader ved kalkunen. Det er næsten dobbelt så varmt, som der må være,« fortsætter Søren Rotzow.
»Dobbelt så varmt,« konstaterer faderen.
»Kødet må maksimalt ligge i tre timer ved den temperatur.«
»Kun tre timer.« Faderen nikker.
Søren Rotzow fortæller familien, at det hele ser fornuftigt ud, og at de får en glad smiley – i hvert fald indtil der kommer svar fra prøverne.

Mug på væggen
Udenfor er det stadig koldt og gråt. På vejen til EFE Kebab på Frederiksborggade fortæller Søren Rotzow, om sit arbejde.
»Det kan godt være lidt ensomt. Jeg er kun mig selv, og selv om jeg har kontakt med dem, jeg kontrollerer, er det altid en lidt mærkelig relation. Der er en distance.«
Nogle af ejerne kan godt blive lidt irriterede når Søren Rotzow dukker op.
»Jeg kan godt føle, at jeg er lidt uønsket, men jeg føler ikke, at mit job er nøjeregnende. Det er et meget vigtigt job, for folk kan dø, hvis hygiejnen bliver for dårlig.«
EFE Kebab er ejet af Sahim Sert. Han kan godt kende Søren Rotzow, da han åbner døren til det lille pizzaria.
»Ja ja, du kender jo vejen,« griner han, og peger ned ad en kældertrappe.
Sidst Søren Rotzow var på besøg, blev det det kun til den halvglade smiley, fordi der var for varmt i kølerummet. Det er derfor ikke uden stolthed i stemmen, at Sahim Sert kan fortælle, at hans gamle nedkøler er blevet skiftet ud:
»Se, den er helt ny,« siger han stolt, og peger på en flot nedkøler, som hænger i loftet. Men skæbnen er hård for den unge pizzabager: Henne på væggen, hvor den gamle nedkøler var placeret, er der nemlig mug på fliserne.
»Det kan blæse rundt i hele lokalet, så det skal laves,« siger Søren Rotzow.
Sahim Sert lover at få ordnet det snarest. Der skal også ryddes op i kælderen, og Søren Rotzow spotter desuden et askebæger på bordet, hvor pizzadejen bliver æltet.
»Du må ikke ryge her, hvor du laver mad,« siger han.
»Det er klart. Det må være nogle af mine venner, der har gjort det. Jeg skal nok sige det til dem,« svarer Sahim Sert.
Han får også en glad smiley, for som Søren Rotsow siger, da vi kommer ud på gaden og den kolde blæst igen møde vores ansigter:
»Han har ordnet det, jeg bad ham om sidst, så jeg har ingen grund til at tro, at han ikke også gør det denne gang.« Søren Rotzow skal tilbage til kontoret til et møde.
Denne dag blev det kun til smil i gråvejret.
»Det er ikke spor normalt, men det er jo godt for fødevaresikkerheden,« konkluderer Søren Rotzow.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her