Læsetid: 3 min.

Når Vestens kapital rykker ind

Selv Slovenien, der står helt forrest i køen af EU-ansøgerlande, har problemer: Langsom privatisering og skepsis over for udenlandske investeringer. Danske Danfoss udgør en undtagelse
10. oktober 2002

Investering
CRNOMELJ – Små, fikse og nærmest usynlige ørepropper er til en vis grad obligatoriske – alt efter, hvilken ende af den 14.000 kvadratmeter store produktionshal, man befinder sig i.
I hvert fald er de gode at have på for de 1.300 slovenere, som i syv timer og ti minutter hver dag arbejder på at lave kompressorer til køleskabe på den danske virksomhed Danfoss i Crnomelj i landets østlige del.
Det er hverken de danske ejere eller de høje EU-standarder for arbejdsmiljø, som er årsagen til kravet om ørepropper. For selv om virksomheden får retningslinjer fra Danfoss’ hovedkontor, kører den primært efter slovensk virksomhedskultur.
»Og vi har ikke en eneste dansker ansat,« som den slovenske direktør, Leopold Panjan, understreger.
Måske er det i virkeligheden hemmeligheden bag den succes og den goodwill, som Danfoss har opbygget i et ellers skeptisk lokalsamfund.
»Vi må i hvert fald konstatere, at befolkningen her har accepteret virksomheden og er stolte over at arbejde her,« siger Panjan og fremhæver, at 3.500 mennesker mødte op, da Danfoss tidligere på året holdt ’familiedag’.

Antallet firedoblet
Siden Leopold Panjan blev chef for 10 år siden, er antallet af ansatte blevet mere end firedoblet, produktionen seksdoblet og omsætningen ventes at runde en milliard kroner i år. En succeshistorie, som i fredags fik selve Sloveniens præsident, Milan Kucan, til at kigge forbi i forbindelse med fejringen af det første årti med Danfoss.
»Hvis der var flere udenlandske investeringer i Slovenien baseret på Danfoss’ model med samarbejde mellem ejere, administration, ansatte og det lokale miljø, så ville der være mindre skepsis over for udenlandske investeringer,« sagde Kucan.
Danfoss udgør nemlig undtagelsen, der bekræfter reglen, når det gælder befolkningens holdning til udenlandske investeringer i det lille land, som først i 1991 blev selvstændigt og uafhængigt.
»Vi slås generelt med en stor skepsis over for udenlandske investeringer, både blandt politikere og i befolkningen,« siger Matej Kovacs fra det slovenske pr-agentur for handel og investering.
Således vakte det fornylig stor debat, da den belgiske ølgigant Interbrew rykkede ind for at købe det traditionsrige bryggeri Union i hovedstaden Ljubljana. I det hele taget er de direkte udenlandske investeringer i Slovenien på et langt lavere niveau end i mange andre af EU’s ansøgerlande – et paradoks, hvis man tager Sloveniens generelle førerposition blandt kandidatlandene i betragtning.
»Ud over debat og skepsis, skyldes det også den måde, vi har valgt at privatisere på,« siger Matej Kovac. Han hentyder dels til det langsomme tempo med de større statsvirksomheder og bankerne, dels at der blev udstedt kuponer til medarbejdere, hvorfor aktierne er spredt ud på mange hænder.

Sælger Slovenien
Kovacs job er at sælge Slovenien, og han har sit slogan klar: »I Slovenien får du en tysk arbejder til halv pris,« siger han med henvisning til slovenernes flittighed, et højt uddannelsesniveau og ikke mindst lavere lønninger.
Selv om pris- og lønniveauet i Slovenien er højere end i andre kandidatlande som Ungarn og Slovakiet – for ikke at tale om Rumænien og Bulgarien – er det lavere end i eksempelvis Danmark.
»Lønnen her svarer til en tredjedel af en dansk løn og en fjerdedel af en tysk gage,« siger Danfoss-direktør Leopold Panjan. »Især i Tyskland stiger lønningerne jo vanvittigt.«
Der er således ikke tale om, at de ansatte på Danfoss får højere løn end på de øvrige virksomheder i området. Men det, som gør Danfoss anset i lokalsamfundet, er, at fabrikken respekterer de aftaler, som er indgået med de ansattes fagforeninger. Det er ikke altid reglen på egnen, hvor andre udenlandske virksomheder ifølge Panjan har været unfair over for deres ansatte, især i forbindelse med fyringer.
Derudover er Danfoss også blevet populær i området, alene af den objektive grund at virksomheden har opsuget ledig arbejdskraft i en radius af 10 kilometer fra Crnomelj. Arbejdsløsheden i området er halveret fra over 20 procent til cirka 10 procent i løbet af de seneste syv år, mens Danfoss’ arbejdsstyrke er vokset fra 299 ansatte til 1.334.
Fire ud af 10 personer, som arbejder langs samlebåndene i den store fabrikshal, er kvinder. De kigger koncentreret på de små dimsedutter, som for enden af hallen er blevet til færdige, sorte kompressorer. På et år bliver det til 4,2 millioner af slagsen.
At hovedparten eksporteres og dermed giver udenlandsk valuta til den slovenske økonomi gør ikke succeshistorien – set med slovenske øjne – mindre.
Præsident Kucans besøg på fabrikken skyldtes således også, at Danfoss er en af Sloveniens største eksportvirksomheder. Samtidig fik han vist udlandet, at man godt kan investere i Slovenien, og befolkningen, at udenlandske giganters indtog ikke behøver være så farligt endda.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu