Læsetid: 3 min.

Det økonomiske boom er skidt for fodbolden

Trænerne har fået arbejde. Det irske opsving er skidt for fodbolden i Tallaght, der har fostret spillere som Robbie Keane og Jason Gavin
19. oktober 2002

Fodbold
TALLAGHT – Syd for byen ved foden af Dublin-bjergene ligger forstaden Tallaght. Det meste af vejen inde fra Dublins pulserende centrum følges dobbeldækker-bussen af blå skilte med gule stjerner, der fortæller, at både busbanen og cykelstien er delfinansieret af midler fra EU’s regionalfond.
I Tallaght ligger også det store Adelaide & Meath undervisningshospital, der er lavet med EU-støtte, det samme gælder forstadens tekniske skole. Alt i alt 70 millioner kroner. Tallaght kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside over succeshistorier.
Og EU-penge har utvivlsomt været med til at give forstaden et løft. Den blev bygget på en pløjemark i slutningen af 1970’erne for at råde bod på Dublins kroniske boligmangel.
I mange år var forstaden ikke andet end en samling spredte boligkarréer, men de senere år har den fået shoppingcentret The Square med overdækket torv, McDonalds og et kompleks med 12 biografer. Det har dog ikke fået Tallaght helt ud af avisoverskrifterne, der jævnligt fortæller om problemer med junk og kriminalitet: »Det er ikke hele historien, Tallaght plejede at have et dårligt ry, men nu er det nærmest en normal forstad. Det er kun i et lille hjørne, at der er problemer,« siger buschaufføren.

Har fostret stjerner
Noget af det Tallaght gerne ville have mere omtale for, er de lokale foboldklubber, der har produceret en lang række irske spillere, der er endt på landsholdet og i store britiske klubber.
»Den gamle kliché holder stik. Fodbold har altid været en arbejderklasse-sport, og her kan vi hente fodboldspillere ud fra en enorm gruppe mennesker,« fortæller Brian Kerr, leder af den irske ungdomsliga, i en ny bog The Gaffers om stjernernes vej i irsk fodbold. Tallaght har leveret navne som Robbie
Keane, Stephen Bradley, Richard Dunne, Jason Gavin og Keith Foy.
Marie Green havde ingen større interesse i fodbold, da hun begyndte at arbejde i klubben Brookfield Celtic. For hende handlede det rent socialt arbejde med at få samlet de unge op.
For i Tallaght holder en anden kliche om det katolske Irland nemlig stik. Her fødes mange børn: 38 procent af Tallaghts beboere er under 15 år. Da Green i januar havde anskaffet en container, som børnene kunne skifte tøj i, blev det hurtigt klart, at den kunne bruges af andre end spillerne. De lokale junkier rykkede ind og brugte den som fixe-bule ind til nogen smed en dunk benzin ind, og futtede det hele af, så unger måtte skifte i kulden på grønsværen.

Nej til 100 børn
Det er der siden rådet bod på, og Green forsætter arbejdet: »Det kan godt være, der ikke er nogen ny Robbie
Keane på holdet lige nu, men det er lige meget. Hvis bare jeg kan holde ungerne ude af problemer,« siger hun i The Gaffers.
Det lidt paradoksale er at EU-pengene og de senere års gode tider i Irland, der har sendt arbejdsløsheden ned på tre-fire procent, er dårligt nyt for den lokale talentmassse: »Den keltiske tiger-økonomi har været god for Tallaght, men skidt for fodbold i Tallaght,« siger Liam Perry, leder af forstadens næststørste klub, St. Maelruans:
»På et tidspunkt holdt arbejdet med at køre klubberne mange mænd, der var på bistand, i gang. Nu er der så meget arbejde at få, at det kan være svært at skaffe folk til klubberne,« fortæller Perry. Sidste sæson havde han 10 hold, men kunne nemt have lavet 10 til, hvis han havde haft trænere nok. Perry måtte sige nej til over 100 børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her