Store demonstrationer på hovedstaden Kievs gader de seneste uger og truslen om internationale sanktioner har rystet Ukraines præsident, Leonid Kutjma, men det er fortsat særdeles usikkert om landets splittede opposition kan finde fælles fodslag og vælte præsidenten, der har regeret landet siden 1994.
I de seneste uger har oppositionen samlet tusinder af demonstranter i Kiev med krav om Kutjmas tilbagetræden i de største manifestationer siden foråret 2001.
Demonstrationerne er en udløber af den nærmest permanente politiske krise, Ukraine har befundet sig i siden parlamentsvalget i marts i år.
Valget resulterede i en sammensætning af Ukraines parlament, Verkhovna Rada, der har gjort det næsten umuligt at skabe en stabil majoritet.
Kutjmas folkelige opbakning er blevet stadig ringere op mod 70 procent ønsker ifølge opinionsundersøgelser hans tilbagetræden og det har for alvor givet hans modstandere blod på tanden.
I den forløbne uge mødtes Kutjma med repræsentanter for oppositionen, og ifølge deltagere ved mødet giver præsidenten indtryk af at være tydeligt rystet.
»Præsidenten er ekstremt nervøs. Hans hænder rystede, og han var hvid som et lagen,« sagde en af oppositionens ledere, den tidligere viceministerpræsident Julia Timosjenko.
Våben til Irak
Kutjmas position er blevet yderligere svækket på det seneste, fordi det er kommet frem, at han angiveligt har givet grønt lys for eksport af radarudstyr til Irak på trods af FNs embargo mod landet. Det har skabt vrede i USA, som i forrige uge tilbageholdt omkring 400 millioner kroner i hjælp til Ukraine. Oppositionen hævder, at Kutjmas rolle i sagen kan medføre alvorlige internationale sanktioner mod landet. Kutjma og den ukrainske regering nægter imidlertid, at våbensalget har fundet sted.
Afsløringerne om Kutjmas mulige deltagelse i våbensalget stammer fra hemmelige båndoptagelser af præsidenten foretaget af en tidligere livvagt, som siden har fået asyl i USA. Disse båndoptagelser har været skadet Kutjma politisk, idet de synes at dokumentere udbredt korruption i statsapparatet og præsidentens medviden om drabet på en kritisk journalist, Georgij Gongadze, i efteråret 2000. Kutjma selv hævder, at båndoptagelserne er et komplot med henblik på at bringe ham i international miskredit.
Udenrigspolitisk har Kutjma i årevis ført en zigzag-kurs mellem en tilnærmelse til Moskva og ønsket om kandidatur til medlemskab af NATO og EU. Den korrupte og kaotiske ukrainske virkelighed har dog fået EU til at lægge klar distance til enhver snak om snarligt medlemskab. På en nylig konference sagde EUs kommissær for Østudvidelsen, Günter Verheugen, ifølge, at »udsigten til forhandling om medlemskab (for Ukraine) er i øjeblikket ikke videre sandsynlig, for ingen ved, hvordan EU vil se ud efter den udvidelse, der nu er undervejs.«
Det vil være en enorm opgave at integrere Ukraine, der har knap 49 millioner indbyggere og dækker et areal på størrelse med Frankrig, i vestlige økonomiske og militære strukturer.
Overleveren Kutjma
Men selv om Kutjma er internationalt isoleret og står over for en hjemlig opposition med stor folkelig opbakning, kan han bestemt ikke afskrives chancen for at holde sig ved magten til embedsperiodens udløb i 2004.
Han har den ukrainske forfatning på sin side, råder over væsentlige magtressourcer og har tidligere vist, at han er i stand til at manøvrere effektivt, selv under voldsomt politisk pres.
Han har også rig mulighed for at spille på modsætningerne i den oppositions-alliance, der nu kræver hans afgang. Oppositionen består af en række grupper, der er vidt forskellige, både hvad angår regional opbakning og politisk ståsted. Den spænder fra liberalister, som Julia Timosjenko og tidligere ministerpræsident, Viktor Jusjtjenko til Kommunistpartiet, hvor store dele af medlemsskaren fortsat drømmer om en tilbagevenden til Sovjettilstande.
Jusjtjenko anses som det mest oplagte bud på en samlende figur for oppositionen frem mod præsidentvalget i 2004. Han er Ukraines mest vellidte politiker og har også bred opbakning blandt landets vestlige partnere. Men den principfaste og forsigtige Jusjtjenko kan få svært ved at hamle op med Kutjma i det politiske rænkespil i Kiev. Meget tyder på, at præsidenten kan få held til at splitte oppositionen ved at love reformer, som skal øge parlamentets indflydelse.
Sidste uge meddelte Kutjmas støtter i parlamentet således, at de har dannet en ny alliance med et flertal i ryggen uden om Jusjtjenkos fraktion, Vores Ukraine. Med dette parlamentsflertal som platform håber Kutjma sandsynligvis at kunne lancere en stærk modkandidat til Jusjtjenko og dermed sikre sig selv en blød landing ved sin valgperiodes udløb.
