Læsetid: 4 min.

Ritualernes festdag i Folketinget

I går åbnede Folketinget, og i en lille time var så godt som alle officielle magtmennesker i Danmark samlet til Statsministerens tale, som bagefter blev flået i stykker i den rituelle dans i Vandrehallen
2. oktober 2002

Den røde løber var rullet ud. Fra tårnet blafrede Dannebro og inden for på Christiansborg havde blomsterkyndige været i gang med de store opsatser.
Et par enkelte betjente i skjorteærmer var på plads ved indkørslerne til Slotsholmen, og på Christiansborg havde Folketingsbetjentene taget de lange frakker på, men ellers var der i går formiddag ikke meget, der tydede på, at Danmarks parlament var få timer fra den store åbningsdag, hvor både regeringen, de kongelige, og de folkevalgte ville være i samme rum.
Kort før klokken tolv summede folketingssalen af festklædte politikere og kameramænd i jeans og t-shirts. Venner og fjender hilste på hinanden, mens kameralinserne fangede de flygtige håndtryk og klap på skulderne. Også løsgængeren Peter Brixtofte fik sig en snak med kollegaerne, men blev ikke ligefrem overrendt af de gamle partifæller fra Venstre. Hele sceneriet blev nøje fulgt ovenfra, hvor de 50 tilhørerpladser var besat fra morgenstunden, og logepladserne fyldt med Højesteretsdommere, højtstående militærfolk, lederne fra Færøerne og Grønland, der sammen med den fyldte presselog blot ventede på, at de sidste pladser skulle blive besat.
Et minut i tolv blev virakken i salen afløst af stilhed, mens kongefamilien fandt på plads, og klokken præcis tolv kunne Svend Auken, som det længst siddende medlem af Folketinget, ringe med klokken.
»Mødet er åbnet,« forkyndte han, før han konstaterede, at Folketingets partier enstemmigt have peget på Ivar Hansen som formand, og overlod ham pladsen.
Den genvalgte formand bød velkommen til »en af Folketingets store festdage«, før han gav ordet til statsministeren.

Udøvende magt til venstre
Anders Fogh Rasmussen indtog talerstolen. Med den udøvende magt på hans venstre side, fire højesteretsdommere og kongefamilien over ham og den lovgivende forsamling foran sig gik han i gang med sin tale.
Statsministeren brugte den første del af talen til at opremse, hvad regeringen har nået. Flere penge til sygehusene, de ældre og de udsatte, og så slog han fast, at det er amternes og kommunernes ansvar, hvis der ikke er penge nok til de svage.
»Jeg vil gerne gøre det krystalklart, at ingen lokalpolitiker kan begrunde nedskæringer på dette område med henvisning til økonomiaftalen eller skattestoppet. Der er simpelthen ikke belæg for det,« sagde Anders Fogh Rasmussen og skabte en del uro blandt oppositionen i salen.
Han talte også om at bryde den sociale arv og skabe et samfund, hvor »det er muligt at bevæge sig fra bistandsklient til bankdirektør.« I det hele taget var fokus på det indenrigspolitiske, og statsministeren pointerede gang på gang, at systemet må laves om, hvis det står i vejen for regerings reformer. Det gælder på sundhedsområdet, når det kommer til mere synligt politi og på arbejdsmarkedet.
»Hvis systemet spærrer for at afkorte ventelisterne og forbedre behandlingerne, så må systemet laves om,« sagde han, efter at han havde bebudet, at regeringen i løbet af ugen nedsætter en strukturkommission, der skal se på amternes og kommunernes rolle i fremtiden.
På det udenrigspolitiske talte Fogh Rasmussen om den forestående EU-udvidelse, som han håber kan komme til at omfatte 10 lande, og så var der en advarsel til Irak.
Der var også noget til Færøerne og Grønland. Anders Fogh Rasmussen er klar til at ændre på magtfordelingen og lade de nordlige medlemmer af det danske rigsfællesskab føre udenrigspolitik.
»Det er tid til forandring. Det er tid til modernisering af hjemmestyreordningerne,« sagde han, og afsluttede den 45 minutter lange tale med en opfordring til samarbejde i det kommende folketingsår.
Efter talen og kongefamiliens exit blev dørene slået op til den rituelle politiske dans i Vandrehallen. I første række stod partilederne, som i hver deres lille lyskreds for snurrende kamera udlagde teksten.
Den tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, der gennem talen griflede flittigt på sin blok, fik luft for sin harme i kaoset af politikere og pressefolk.
»Jeg er i stigende grad træt af den afstand, der er mellem det skønmaleri, som statsministeren tegner og den reelle hverdag, vi har ude i samfundet,« sagde han.
Den radikal leder, Marianne Jelved, var heller ikke imponeret.
»Der er mange sympatiske målsætningen, men det er ukonkret, hvordan regeringen vil leve op til det,« sagde hun.
Hun hæftede sig også ved, at statsministeren ikke havde fundet plads til hverken miljøpolitikken eller kulturen i sin tale. Hos regeringens støtteparti, var det noget helt andet, Pia Kjærsgaard savnede i talen.
»Statsministeren er begyndt at slappe af, når det kommer til udlændingepolitikken,« sagde lederen af Dansk Folkeparti, som dog opfordrede regeringen til at holde sig til Dansk Folkeparti ved forhandlinger.
Hos Enhedslisten var det netop det, man regner med, vil ske.
»Alle statsministre siger, de vil samarbejde, men det afgørende er, om der er en reel åbning, og man skal have den stor lup frem for at se det i denne tale,« sagde Keld Albrechtsen.
Anders Fogh Rasmussen tog dog kritikken med ro.
»Oppositionen vil sige, som oppositioner altid har sagt: at det er en tynd kop te,« sagde han efter åbningen. I morgen begynder forhandlingerne så, eller som statsministeren sagde i den festklædte sal:
»Nu venter arbejdet, så lad os trække i arbejdstøjet og lad os komme i gang.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her