Læsetid: 3 min.

Mod skinheads med slips og skilning

Kansleren, kritikeren og kulturskribenterne siger tillykke til Günter Grass’ 75 års fødselsdag
18. oktober 2002

(2. sektion)

Tyskland
Der er to paver. Det sagde forfatteren Günter Grass inden sin 75-års-fødselsdag. Den ene pave sidder i Rom og vil bestemme over det sædelige liv. Grass tillader sig at tvivle på hans autoritet. Den anden pave sidder i Frankfurt og vil bestemme hvad der er god litteratur. Hans autoritet tvivler Grass endnu mere på. Den anden pave er litteraturkritikeren Marcel Reich-Ranicki, som i 1995 var på forsiden af ugemagasinet Der Spiegel, hvor han rev en roman af Grass i to stykker. »Min kære Günter Grass«, stod der under fotomontagen. Som indledning til et offentligt brev, hvor Reich-Ranicki forsøgte at lægge sprog til billedet. Han forsøgte at pille bogen En længere histore fra hinanden.
I et tv-transmitteret interview op til fødselsdagen anklagede Günter Grass Reich-Ranicki for at have slået en bog ihjel:
»Det lykkedes ham at dræbe min bog Rottesken. Boghandlerne sendte hele partier af bogen retur efter hans kritik. Det lykkedes ham gudskelov ikke med En længere historie, selvom han overskred grænsen for, hvad en kritiker kan tillade sig.«
Tv-journalisten spurgte Grass, om en forsoning mellem kritikeren og forfatteren var helt udelukket?
»Det skal man ikke sige,« svarede Grass: »Så skal han trække det tilbage. Det vil jeg fastholde: Han kunne have haft styrken til at trække denne horrible fejl, denne krænkelse af min person tilbage. Den kraft har han åbenbart ikke.«
Til gengæld viste Reich-Ranicki kraft til at svare igen:
»Min kære Günter Grass,« skrev Reich-Ranicki i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han havde med glæde set tv den aften:
»Det afgørende for mig var Deres svar på journalistens spørgsmål, om en forsoning mellem os var fuldstændig umulig. Der svarede De: ’Det skal man ikke sige.’ Jeg forstod det som et tilbud, og det tager jeg gerne imod.«
Men Reich-Ranicki trækker ikke noget tilbage:
»Hvorfor, spørger jeg i al beskedenhed, skulle jeg trække min kritik tilbage? Fordi De forbinder en ’horribel fejl’ med en krænkelse af Deres person? Krænkelsen beklager jeg, dog må jeg sige, at det, som De kalder for krænkelser, desværre er uundgåeligt i litteraturkritik. Og fejlen? Mener De virkelig, at De er i en position, hvor De kan se det fejlagtige i en kritik, som angår deres bog?«
Reich-Ranicki slutter med at beklage, at Grass overvurderer hans autoritet: Det var ikke kritikeren der dræbte bogen Rottesken. Det klarede den helt selv.

Kanslerens tillykke
Kritikerens fødselsdagshilsen til Günter Grass var således kritisk. Til gengæld er kansleren kærlig. Grass støttede Schröder i den netop overståede valgkamp, og nu roser Schröder Grass for hans politiske engagement:
»Günter Grass var og er en eminent politisk begavelse: Med sin veludviklede sans for retfærdighed, med sin utrættelige indsats for borgerrettigheder søger han hele tiden dialogen mellem politik og kultur.«
»Grass har søgt og beriget denne besværlige, men for demokratiet livsnødvendige samtale: som en kritisk ånd, men som en til enhver tid engageret patriot, der er sig Tysklands historiske ansvar bevidst.«
I Frankfurter Allgemeine Zeitung har kulturskribenter lavet en Grass-ordbog. Under opslaget FJENDER skriver de:
»Har han. Siden han i 1999 fik Nobelprisen har det været svært at afgøre, om der var flest fjender eller flest venner. Grass regner begejstret utallige politikere blandt sine fjender; derudover pampere og reaktionære og ’skinheads med slips og skilning’. Hans yndlingsfjende er dog en kritiker: Marcel Reich-Ranicki.«
Forfatteren Martin Walser har sagt, at det er Günter Grass’ problem, at han i 30 år har haft ret. Og det først er nu, vi andre forstår det.
Walser hader Reich-Ranicki. Tidligere på året skrev han romanen En kritikers død, som handlede om denne pave fra Frankfurt. Bogen blev til en voldsom debat og anklager mod Walser for antisemitisme. Og bogen er blevet til endnu en bog rettet mod Reich-Ranicki. Men Walsers forlag venter lidt med at udgive den. De er trætte af polemik.
Fredag holdt Walser en festtale i Frankfurt som tak for Kritikerprisen. Walser talte om kritikeren og forfatteren. Uden at nævne Reich-Ranicki. Direkte:
»Min erfaring, min læse- og skriveerfaring har lært mig, at det at læse og det at skrive ikke bare er beslægtede aktiviteter, men snarere nærmest den samme aktivitet. Enhver, som ikke skriver, han skriver, mens han læser.«
De kritikere, der ikke selv bedriver romaner, opfinder fiktioner, når de læser andres romaner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her