Læsetid: 3 min.

Slaget om flaget

De baskiske og katalanske nationalister føler sig provokeret af, at det konservative bystyre i Madrid sammen med hæren vil hylde det rød-gule spanske flag hver måned. Det har udløst spansk flagstrid
7. oktober 2002

PALMA – Et stykke stof på 295 kvadratmeter har sat sindene i kog i det flernationale spanske samfund.
»Det er en unødvendig provokation,« udtalte den katalanske nationalist Juan Puigcercós forleden, da hvidklædte unge mænd fra marinen hejste et stort rød-gult spansk flag op i hjertet af Madrid.
Byens konservative borgmester stod stolt side om side med forsvarsminister Federico Trillo på Plaza Colón, da flaget gled de 50 meter op mod toppen af den
19 ton tunge flagstang.
Hver måned vil de gentage ceremonien til ære det nationale flag, og ministeren siger, at det »udtrykker stoltheden ved at have et sprog, et land, en afstamning, nogle drømme og nogle historiske erindringer.«
»Det er dekadent spansk imperialisme. De vender tilbage til militaristiske situationer og symboler,« sagde den baskiske nationalist, Joxe Joan Gonzalez de Txabarri.
Han ser det spanske flag som et gammelt symbol fra general Francos tid, selv om om de tre rød-gule striber blev indført af kong Carlos III helt tilbage i 1785.
Flaget har skiftet segl flere gange. Ørnen og det frankistiske slagord ’Et, Stort og Frit Spanien’ blev med overgangen til demokratiet i 1978 udskiftet med symboler for monarkiet og den demokratiske forfatning, men baskiske, katalanske og galiciske nationalister har aldrig taget det spanske flag til sig.
I gamle dage var nationale flag en klud, man viste fjenden, og som skulle samle ens egne soldater, men i Spanien udkæmpes der stadig den dag i dag en symbolsk krig om flaget.
Spaniens konservative regering forsvarer ihærdigt ideen om at hylde nationens flag hver måned. De ønsker at skabe en ny forfatningspatriotisme.
»Ifølge forfatningen repræsenterer flaget os alle«, siger indenrigsminister Ángel Acebes.
Socialisterne er mere lunkne, og ordføreren Jesús Caldera siger, at hans parti »har en anden måde at forstå forfatningspatriotismen på«. Han advarer mod at ’såre’ følelserne i de historiske regioner, Baskerlandet og Katalonien. Alle 17 selvstyrende regioner i Spanien har eget flag, men når regionale og lokale myndigheder hejser flaget til tops, skal det ifølge loven ske side om side med det spanske. Mange hejser derfor også et blåt EU-flag op for en sikkerheds skyld.
De katalanske nationalister vil helst være fri for det spanske, og i torsdags holdt de en ceremoni til ære for det katalanske flag, senyera.

ETA’s flag
I Baskerlandet er slaget om flaget blusset op mange gange i de senere år. I 1983 besluttede et nationalistisk flertal i byen Tolosa i Guipúzcoa at sende det spanske flag tilbage til Madrid i en protestaktion til fordel for det baskiske flag, ikurriñaen.
Dette flag minder om et dansk dannebrogsflag overmalet med et grønt Skt. Andrés kryds, og det blev designet af nationalistpartiets grundlægger Sabino Arana tilbage i 1894. At Arana var en glødende racist og etnisk nationalist af den gamle skole har ikke forhindret den baskiske nationalistregering i at påtvinge alle baskere deres grundlæggers flag.
Flere baskiske byer, regeret af nationalister og separatister, har boykottet det spanske flag, og i San Sebastian er en konfliktsky socialistisk borgmester helt at holde op med at flage.
Terrorgruppen ETA fører kampagner for ikurriñaen, og ingen dyrker flaget så lidenskabeligt som de baskiske separatister. I tirsdags holdt de i byen Renteria en æresceremoni for en afdød ETA-mand Egoitz Gurrutxaga, hvor hans kiste blev iklædt ikurriñaen.
Han blev æret, selv om han havde mistet livet på vej til at udføre et ETA-attentat, og bomben i rygsækken eksploderede ved en fejltagelse.
»Ikurriñaen er blevet til ETA’s flag, så jeg vil kun flage med det spanske flag, der repræsenterer den demokratiske forfatning«, sagde fornylig den baskiske intellektuelle, Jon Juaristi, der i dag er chef for det spanske nationalbibliotek. De baskiske nationalister kalder det for en provokation – men samtidig har de ikke fordømt ETA’s forsøg på at tilegne sig det baskiske flag.
Præsidenten for Navarra, Miguel Sanz, har taget afstand fra, at baskiske separatister laver ’flagimperialisme’ i Navarra ved at flage med ikurriñaen i de byer, de kontrollerer. Sanz har sagt, at han vil indføre bødestraf mod dem, der bruger ikurriñaen og ikke Navarras eget regionale flag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu