Læsetid: 2 min.

Statens pegefinger

Korrekt præsentation af det ukorrekte
5. oktober 2002

Udstilling
AVANTGARDE på Statens Museum for kunst er først og fremmest en pædagogisk indsats. Alt for sent og ret ligegyldigt.
Meningen er at give et billede af danske, norske og svenske maleres håndtering af de impulser, der kunstnerisk ændrede verden ved at signalere ændring, der for det meste allerede var sket, i årene omkring Første Verdenskrig og den Russiske revolution.
Det gøres ved eksempler, ikke særlig mange men fordelt på to store arealer.
Det handler især om Futurismen, Kubismen og Ekspressionismen. Om København i forhold til især Paris og Berlin. Gösta Adrian-Nilsson, Adam Fischer, Harald Giersing, Isaao Grünewald, Svand Johansen, Per Krogh, Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen, Olaf Rude, Axel Salto, William Soharff, Pär Siegård, Robert Storm Petersen og Erik Stæhr-Nielsen og hvad de fik ud af Aleksandr Archipenko, Giacomo Balla, Umberto Boccioni, Davis Burljuk, Heinrich Campendonk, Carlo Carra, Maro Chagall, Otto Dix, Aleksandra Ekster, Lyonel Feininger, Roger de La Frenaye, Albert Gleizes, Natalia Gontjarova, Juan Gris, Erich Heckel, Jacoba van Heemskerok, Alexej von Jawlensky, Wassily Kandinsky, Fernand Leger, Henri Laurens, August Mache, Franz marc, Jean Metzinger, Pablo Picasso, Luigi Russolo, Gino Severini, Jacques Villon – og så glemte jeg Otto Sköld, der var »født af missionærforældre i Kina og levede de første 14 år af sit liv i Fjernøsten. Familien vendte tilbage til Sverige i 1908 og slog sig ned i Nörrköping. Efter realeksamen rejste Sköld til Malmö, hvor hans drøm om at blive akrobat blev realiseret. Han blev optaget i truppen The Bartons, men valgte i stedet at blive kunstner.«

Savner Dada-bevægelsen
Katalogets biografier er måske det mest interessante. det er lidt svært med resten, fordi vi jo kender det hele allerede, og fordi de udvalgte og fremviste billeder synes udvalgt mere efter, hvad man har kunnet få fat i, end hvad man absolut måtte have.
Dada, tidens mest intelligente og absolut både væsentligste og sjoveste bevægelse i kunsten, findes kun sporadisk omtalt i kataloget. Ingen billeder, hverken i afsnittene for storby, krig og sport, eller i dem for dans, cirkus, opstilling, mennesket og kunstens natur.
Som helhed forsømmer udstillingen at rejse spørgsmålet: Hvad foretager avantgarden sig nu? Hvad sker der med den energi, der drev kunstnerne til at arbejde sådan, rive alting op, dissekere, analysere, eksplodere? Findes den slags kunst overhovedet længere som andet end museumsobjekter? Men det kan man så selv gå og tænke over.

*AVANTGARDE, Statens Museum for Kunst. Katalog ved Dorte Aagesen. Til 19. jan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her