Læsetid: 4 min.

Stjerner for en slik

Der er penge i danske film - mange penge. Hvad betyder det for forholdet mellem skuespillerne og producenterne?
15. oktober 2002

Film
Danmarks populæreste filmstjerne i disse år hedder Mads Mikkelsen.
Rejseholdet, En kort en lang og Elsker dig for evigt har gjort ham til noget
så sjældent som en danske megastjerne.
Men som han siger: »Det at være stjerne i Danmark er ikke nødvendigvis det samme som at tjene godt. Når vi forhandler med producenterne, hører vi altid sangen om, at der ingen penge er i produktionen, og hidtil har danske skuespillere ikke set mange penge, selv for de store succes-dogmefilm. Det er som om, den 11. dogmeregel er, at skuespillerne ikke skal betales, og selv om man da tjener mere på at lave film end teater, så er normen at man får omkring 200.000 for en hovedrolle i en dansk film,« siger Mads Mikkelsen.
Dansk films popularitet synes ingen ende at tage, og i løbet af det næste år vil der være premierer på fem danske film med en samlet produktionsvolumen på ikke mindre end 350 mio. kroner.
Succeserne og det stigende pengeflow i filmverdenen har sat øget fokus på et ømtåleligt emne, som der hidtil ikke har været snakket højt om – lønninger og honorarer til skuespillerne.
Senest er produktionen af den nye danske film Wilbur begår selvmord flyttet til Skotland blandt andet på grund af store honorarkrav fra en række danske filmskuespillere, der var tiltænkt hovedrollerne i filmen.
Det har rejst spørgsmålet, om man i fremtiden vil se filmstjerner, der stiller større og større honorarkrav, og måske endda får lov at styre en films liv og overlevelse.

Rimelige krav
»Det er da klart, at der er sket en udvikling i honorarkravene, men det er helt naturligt og ganske rimeligt efterhånden som dansk film er blevet større. Jeg mener ikke, at man skal have et system, hvor honorarerne er de samme for alle skuespillerne – det er o.k. med større spredning, for der er nogle, der laver mere end andre, og det skal de også have penge for,« siger Rumle Hammerich, instruktør og chef for Nordisk Film Production.
Han bakkes op af Morten Grunwald, der i dag er filmkonsulent hos Det Danske Filminstitut, men som også selv har erfaring som filmstjerne i bl.a. Olsen-Bande-filmene.
»Selvfølgelig er der nogle, som har øget deres krav til honorarene, men sådan har det altid været i et system, der styres af udbud og efterspørgsel. Og det er heller ikke sådan, at man altid skal betale store penge for at få de kendte på plakaten – hvis manuskripterne og projekterne ellers er gode nok, så kan man også få skuespillere til en rimelig pris. Der er nemlig forskel på, hvad gode skuespillere lever af, og hvad de lever for, forstået på den måde, at de tjener deres penge på store film, men også godt tør tage chancer på mere eksperimenterende projekter, som de måske er med til at føre til tops,« siger han.

Danmark for lille
Også Peter Aalbæk Jensen og Lone Scherfig, der står bag Wilbur begår selvmord, finder at honorarkravene er rimelige, selvom de altså valgte at sige nej til de danske skuespillere.
»Succesen i dansk film og stjernestatusen har skærpet forhandlingssituationen mellem skuespillerne og producenterne, men jeg synes stadig, at kravene generelt er rimelige, bortset fra få, enkelte tilfælde som f.eks. med Wilbur,« siger Peter Aalbæk Jensen.
Han mener ikke, at man vil komme til at se ekstravagante millionkrav fra danske skuespillere, som det ses i f.eks. USA.
»Dertil er det danske marked for lille, og vores sprogområde for lille. Fem millioner indbyggere sætter en naturlig grænse for, hvor meget en film maksimalt kan indspille, selv hvis alle går ind og ser den,« siger han.

Poul Reichhardt-status
Generelt er der ikke mange, der tror på, at Danmark vil få et filmstjernesystem som det amerikanske.
»Selv om vi i dag ser, at der er nogle få unge og dygtige skuespillere, som er meget brugt og eksponeret i dansk film, så er der ikke noget egentligt nyt. Der har altid været nogle foretrukne skuespillere – tidligere hed de bare f.eks. Dirch Passer og Ove Sprogøe,« siger Morten Grunwald.
Heller ikke Gert Fredholm, der i mange år har fungeret som filminstruktør, og senest har lavet At klappe med en hånd, mener, at der er noget nyt system på vej.
»Det eneste nye er måske, at vi har fået en bestemt ny stjerne, som kan trække folk ind og se en film i samme grad som Poul Reichhardt kunne i sin tid,« siger han og henviser til Mads Mikkelsen.
Selv mener Mads Mikkelsen dog, at man skal slå koldt vand i blodet mht. stjernedyrkelsen,
»Det kan da godt være, at det ser ud til, at det er 10-15 yngre skuespillere, der laver alle film, men selv laver jeg måske en film om året, og så kommer det til at se ud som om, vi hele tiden laver film, fordi der er så meget PR-arbejde før, under og efter filmen,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu