Læsetid: 6 min.

Tag det som en mand

Mænd betaler en høj pris for deres maskulinitet, siger Kenneth Reinicke, lektor og forfatter
21. oktober 2002

Mandagssamtalen
Maskulinitet kan siges at være evnen til at leve på en løgn, skriver Kenneth Reinicke i sin bog Den hele mand – manderollen i forandring, som udkommer på fredag.
– Hvad i alverden mener du med det?
»Den fremherskende maskulinitet bygger på evnen til at fornægte og fortrænge, hvordan man egentlig har det. I de år, hvor man går fra at være en dreng til at blive en mand er indlæringen af evnen til at fornægte sine følelser stadig en konstituerende del af den almindelige maskulinitet,« siger Kenneth Reinicke.
– Er det ikke fælles menneskeligt? Eksempelvis siger psykologer, at depression er en typisk kvindesygdom, fordi mange kvinder lever gennem deres familien og glemmer at mærke, hvordan de selv har det?
»Kvinder får snarere at vide, at de skal ’kende deres plads’. Kvinder, som åbenlyst prioriterer deres karriere højere end deres børn, får jo kærligheden at føle – som for eksempel Lene Espersen, da hun begyndte på jobbet som justitsminister efter seks ugers barselsorlov.«
»Den begrænsning er der ikke i maskuliniteten. Vi har aldrig på samme måde haft myter om faderfiguren som om moderen.«
»Mænd må derimod ikke græde – banalt, men ikke desto mindre sandt – og de taler sjældent om følelser. En norsk psykolog har beskrevet, hvordan han sad ved sin fars dødsleje, og det pludselig gik op for ham, at de aldrig havde talt sammen. Jo – om verden og om fisketure, men aldrig om følelser, om kærlighed eller sexualitet.«
»Historien rørte mig, fordi den er så typisk.«

Forsørgeren
Kenneth Reinicke er lektor ved Center for ligestillingsforskning på RUC og har gennem mange år som mandeforsker beskæftiget sig med opbrud i de traditionelle manderoller.
Selv om der er sket meget fra hans fars til hans egen generation, er forsørgerollen stadig det vigtigste element i maskuliniteten, mener Kenneth Reinicke.
– Selv om kvinder nu til dags forsørger sig selv?
»Husk på, at det er ganske få årtier siden, en mand af ære ikke kunne have en udearbejdende kone. I dag vil de færreste mænd have det godt med, at deres koner tjener mere end dem selv.«
»Evnen til at forsørge en familie er langt mere afgørende for maskuliniteten end store muskler, skønhed eller potens.«
»Indbyrdes måler mænd sig heller ikke på udseendet, men på løn, magt osv. «
– Gælder det også for unge, moderne mænd?
»Ja. Det er også en vigtig del af forklaringen på uligelønnen. Mænd er mere om sig i lønforhandlinger med at få tillæg osv. – det gælder om at tjene kassen.«
– Du beskrivet homofobien som et andet vigtige element i maskuliniteten. Hvad er det mænd afholder sig fra af angst for at blive stemplet som bøsse?
»Homofobien forhindrer groft sagt mænd i at være sammen på en øm måde.«
»Man taler ikke dybt om sin sårbarhed og sine personlige og eksistentielle kriser. Det er sgu ikke maskulint. Maskuliniteten er truet af både frygten for det feminine og af de uopnåelige mandeidealer – og det smertefulde er, at maskuliniteten ikke giver rum til at indrømme nogen af delene.«
»På den måde lider mænd så at sige i fællesskab, samtidig med, at maskuliniteten let føler sig truet – og får et destruktivt udtryk.«

Hjemmevolden
Både institutionelt og i den offentlige debat har der været stor tilbageholdenhed over for at tage fat på både de skrøbelige og de destruktive sider af maskuliniteten, mener Kenneth Reinicke.
– Du skriver, at volden er en fortiet del af ’normal’-maskuliniteten?
»Ja – når det gælder den vold, som foregår i hjemmet. Hvis jeg kommer op at slås med en anden mand på en bar, er der jo en vis prestige i det.«
»Vi ved jo godt, at der er meget vold i hjemmene – men det er tabuiseret. Skammen er dobbelt; kvinden skammer sig over at blive slået og manden over, at han slår, den han elsker. Derfor ligger benægtelsen lige for.«
»Desuden er der nogle rodfæstede forestillinger om, at familien er hellig, boligen ukrænkelig og man skal blande sig uden om.«
»Volden koster mange millioner om året og den medfører meget menneskelig lidelse. Alligevel er der hverken prestige i at forske i mænds destruktive sider eller politisk prestige i at tage spørgsmålet op.«
»Både Nyrup og Fogh har holdt nytårstaler om, at fru Hansen skal kunne gå sikkert ned ad gaden. Men at fru Hansen har langt større risiko for at blive udsat for vold i sit hjem – det nævner de ikke med et ord.«
»Den eneste mand, der tør tale om det her i Folketinget er fand’me Jan Sjursen fra Kristeligt Folkeparti.«
»Først for nylig er det offentlige så småt begyndt at etablere offentlige tilbud til voldelige mænd.«
»Hvis man når frem til, at det er den voldelge mand, der skal væk fra hjemmet – så bliver man jo også nødt til at etablere nogle steder, han kan tage hen og få proffessionel hjælp.«
»På det felt er vi langt, langt bagefter Norge og Sverige.«
Under samtalen med Information sammenligner Kenneth Reinicke flere gange de hjemlige forhold med vore skandinaviske nabolande og siger på et tidspunkt næsten desperat:
»Vi lider af institutionel handlingslammelse! I Danmark hersker forestillingen om, at rigtige mænd ikke får kriser – og i hvert fald ingen kriser, der ikke kan løbes eller drikkes væk.«
»På en gang er maskulinitetens konflikter tabuiserede – og latterliggjorte. Fordi rigtige mænd snakker ikke om den slags, rigtige mænd sparker røv og tjener penge og går i kisten med skoene på.«
»De få krisecentre for mænd får ingen penge; de bliver drevet af frivillige, der gør et stort stykke arbejde – men området skriger på en professionalisering.«

Opbrudene
Jo, der har været og er stadig opbrud i maskuliniteten, understreger Kenneth Reinicke, men han kan ikke se nogen entydige udvikling:
»Tendenserne er helt modsatrettede. På den ene side ser vi en demokratisering af familielivet og en større ligestilling mellem kønnene, hvor mænd får mulighed for at udvikle flere sider af deres personlighed – også som fædre.«
»På nogle områder er generationsforskellene tydelige: Mange ældre mænd har svært ved at klare sig sig alene – de kan ikke lave mad og er vant til at konen opretholder kontakten til venner og familie«
»De fleste yngre mænd har derimod været alene i perioder; de kan klare sig selv, holde sig selv ud og få en søndag til at gå.«
»På den anden side er ligger mange flere mænd end kvinder under for fascinationen af det totalt fleksible, dynamiske altopslugende arbejdsliv. Som så senere slår ud i statistikker over stress og blodpropper,«« siger Kenneth Reinicke.
Han peger desuden på »det helt særligt dansk sexistisk drengerøvsfænomen« som betydningsfuldt for kønsrelationerne:
»Banjos likørstue, som blev vist på DR2 i foråret osede simpelthen af sexisme – og konceptet ligger i direkte forlængelse af Casper Christensens Tæskeholdet, hvor stripperen Kira optrådte og Langt fra Las Vegas, med pornomodellen Katja Kean.«

Raffineret bombning
»Der er tale om medietjekkede entertainere, der bomber kønssynet tilbage på en uhyre raffineret måde – jeg sidder jo også og griner – mens det oficielle Danmark ligestilingsbestræbelser kæmper sig frem en centimeter af gangen.«
– Mænd optræder også som sexobjekter i reklamer?
»Ja, og i fitnesscentret ser man mænd med klippet kønsbehåring, en ring i brystvorten, en lækker tato – og det er selvfølgelig en afdramatisering af homofobien og en leg med kropsligheden.«
»Spørgsmålet er så, hvad der sker, når mænd i stigende grad bliver fremstillet som sexobjekter i reklamer. Giver det mere kropsligt intime mænd, eller får mænd bare de samme komplekser over deres udseende som kvinder har?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her