Teater
Det ligner en tendens. Virker det ikke, som om dansk teater er ved at opdage, at der er en verden uden for scenerummet? I hvert fald er der tegn på, at de mest opvakte scener i stadig stigende grad også leder efter materiale, som ikke er egentlige teatertekster.
Tænkende teaterfolk kæmper en kamp for at få kunstarten på omdrejningshøjde med tiden og teatrets egne dramatikere er i øjeblikket ikke i stand til at levere varen. Derfor vendes blikket udad til andre genrer. Vi så det med Jens Albinus dramatisering af franskmanden Michel Houllebecqs samtidsroman Udvidelse af kampzonen på Det kongelige Teater i sidste sæson. Aalborg Teater sætter Kirsten Thorups Baby på scenen og filmen Festen er på vej til teatret.
Disse omveje kan der risikere at komme rasende gode teatertekster ud af, fordi instruktør, skuespillere og scenografer er nødt til at anvende alle scenekunstens kneb og virkemidler for at fylde hullerne ud. Vi oplever en teatrets egen obstruktionsteknik, som giver plads for en legende reteatralisering af teatret. Med det in mente er det slet ikke så fjern en tanke, at det skulle kunne lade sig gøre at køre Leif Panduros hyperrealistiske tv-klassiker Farvel, Thomas gennem teatrets vridemaskine.
Panduro Hobby
På nationalscenen har den svenske instruktør Anders Paulin i den grad leget Panduro Hobby for at kitte det oprindelige fjernsyns-manus sammen til en teaterforestilling.
Her ser vi Det kongelige Teaters skuespillere smyge nationalscenens reklame-trøjer af sig for at spille et gammelt tv-spil fra de tidlige 70ere, komplet med kærligt-nostalgisk udstyr fra perioden og tidstypiske jazztoner i højttaleren.
Panduros lydhøre og fintmærkende realisme, der stadig gør sin virkning, får underholdende modspil af hele teaterapparatet.
Skuespillerholdet Cecilia Zwick Nash, Karen Margrethe Bjerre, Mille Dinesen, Ole Ernst, Kristian Holm Joensen, Jesper Lohmann, Tina Gylling Mortensen og Morten Suurballe flimrer morsomt og skarpt tegnet ind og ud af rollerne som det brogede persongalleri, der sejler forbi den nyligt fraskilte Thomas i den weekend, der skal vise sig at blive hans sidste. Sceneanvisninger udråbes, kulisser flyttes ubønhørligt omkring ham, vægge ruller ind og ud. Livet ruller som et fremmedgørende tv-spil, der foregår rundt om den druknende radio - og tv-forhandler Thomas Nielsen fra Tjørneengen 7.
Formidabel Kofod
Og i midten spiller Henrik Korfoed som gjaldt det livet i den første gode rolle, han har haft i mange år. Det var værd at vente på. Aldrig vil man glemme hans tomme blik i det alvorlige Keaton-ansigt, der langsomt forsvinder sig i mørket, når forestillingen toner ud. Slutpunktet i den gradvise opløsning, som Kofod formidabelt gør rede for fra start til bitter ende.
»Homo separatus er det mest udsatte af alle dyr,« lyder en nøglesætning hos Panduro. Jo tak! Præcis som Buster Larsen i sin tid gjorde det, kan Kofod bruge skyggesiden af sit joviale skuespillergemyt og nådesløst blotlægge denne vennernes vens ulyksalige kamp mod ensomheden, og opløsningen, hans klovneagtige forsøg på at skjule den for sig selv.
Han lægger ud som en ulykkelig, tragisk farcefigur, den beigefarvede almindelighed i slips og støvfrakke, der utilpasset spjætter rundt i manegen. Smadret indefra af bristet selvtillid, nu kastet ud i tomheden i et samfund, hvor alle er sig selv nok. Og han tager så gradvist hele turen over håbløse kontaktforsøg, druk, patetiske sexeskapader, ondskabsfuld biden fra sig, tryglende flæben med buskerne nede om haserne før han endelig lader det store intet udviske sine konturer. En stor og smukt smertefuldt pragtpræstation.
Skønt forestillingen i enkelte sekvenser er en kende langsommelig, og selv om Thomas benhårdt følelsesdøve familie absolut skal optræde i skikkelse af Bertel Haarder, Pia Kjærsgaard og Hendes Majestæt som instruktørens halvhjertede og åh-så-velmente forsøg på absolut at ville kommentere danskernes selvtilstrækkelighed også i et aktuelt-politisk perspektiv, er forestillingen endnu en lykkelig satsning for Det Kongelige Teater. Farvel, Thomas? Snarere goddag. Goddag til Panduro som en levende klassiker. Goddag til det levende teater. Hjertelig velkommen.
*Farvel, Thomas. Af Leif Panduro. Iscenesættelse: Anders Paulin. Scenografi: Joachim Hamou. Lysdesign: Åsa Frankenberg. Det Kongelige Teater. Til 30. nov.
