Læsetid: 3 min.

Urner og Jack Daniels

Den svenske superrealist, der blev overgået af virkeligheden selv og bragte sig på kant med store dele af den svenske offentlighed
10. oktober 2002

Portræt
Lars Norén nedstammer i lige linje fra August Strindberg og Ingmar Bergman, ikke familiemæssigt, men som kunstner. Med Bergmanns ægteskabsserie i sin tid troede man det ikke muligt at komme længere ind under huden på mennesker, men Lars Norén gik endnu dybere, da han brød igennem som dramatiker sidst i 70’erne, men især i 80’erne. Det var faneme uhyggeligt, men som ved al stor kunst var der også en forløsning i det – også efter de stykker, som varede seks timer (som en Wagner-opera) – hvilken udladning! – men som alligevel fastholdt publikum i et jerngreb.
De handlede om familieopgør, utroskab, forældrebindinger, opløsning, død. Publikum strømmede til. I Mod til at dræbe, som blev spillet på Teatret ved Sorte Hest i 1985, spillede Hans-Henrik Krause en aldrende far, som forsøger at forføre sønnens kæreste.
Alle ville pludselig spille Norén i 80’erne – også Det Kgl. Teater, hvor nogle af skuespillerne imidlertid var forargede dels over sproget, dels over at alle personerne var så samspilsramte. Det var jo helt urealistisk…

Et termometer
Men Norén, hvis far var hotelejer, kom selv fra en af sygdom og misbrug samspilsramt familie, og vejen til kunstner gik over psykiatrisk indlæggelse.
»Som et termometer i verdens røv« lød det selvkarakteriserende i et af hans digte. Oprindeligt var Norén lyriker (debut med Syrener, snö i 1963) og romanforfatter i en årrække frem til 1973. Han har senere afskrevet sig sit daværende forfatterskab (hvis man da kan det) og blev en af de mest spillede dramatikere på den internationale scene.

Som en afskrift
Metoden i Noréns dramatik virker enkel, nærmest som en kalkering eller en afskrift af båndoptagelser af menneskelige samtaler, som de findes ude i virkeligheden, bag facaderne. En slags superrealisme. Men enkel er den ikke, kunsten ligger i persontegningerne, konfrontationerne, replikkernes råstyrke, afdækningen og opbygningen af dramaerne, som næsten reducerer
Strindberg til det rene vand. Undskyld, August.
Det er ikke product placement, når Norén med forkærlighed placerer en flaske whisky af mærket Jack Daniels eller en urne med en afdøds aske i sine stykker. Det første kan tolkes som et symbol på borgerskabets trøster, det sidste kan være et meget håndfast symbol på den indflydelse, afdøde pårørende fortsat kan have på deres efterkommeres liv, helt efter Freud.

Nazister på scenen
Virkeligheden endnu mere ind på teatret! Det var det, Norén ville i 1997 med sit stykke, Personkreds 3:1, nu set med de udstødtes optik: narkomaner, alkoholikere, prostituerede, arbejdsløse. Norén var gået over til samfundskritik. Ligesom mongolen på Det Kgl. Teater i Stefan Bachmanns stykke, der så alligevel ikke blev spillet, eller narkomanen på Fiol-Teatret helt tilbage i 60’ernes danske debatteater, ville Norén i stykket Syv/Tre i 1998 have virkeligheden endnu mere ind.
Han interviewede fængselsfanger og lod to nynazister sige, hvad de ville, fra scenen. Han ville have, at man skulle forstå deres had, men man kan roligt sige, at han ikke opnåede det, han ville.
Virkeligheden kom på en uventet og chokerende måde endnu mere ind, da fangerne benyttede anledningen til at stikke af fra fængslet, begå et røveri samt forårsage to politibetjentes død.

Ikke angergiven
Tragedien bragte Norén på kant med store dele af den svenske offentlighed – dels pga. sin tavshed umiddelbart efter, dels fordi han ikke reagerede mere angergiven. Han fortrød ikke sit projekt. Tilmed sagde han, at han gerne igen ville lave stykker sammen med fanger. To regelsæt var stødt sammen: Kunstens og samfundets.
Norén insisterede på at holde de to problematikker – stykket og drabene – ude fra hinanden. Han havde handlet i den bedste mening i samarbejde med kriminalforsorgen. Aviserne mere end antydede en vis kynisme hos den store dramatiker.
Med stykket Detaljer synes han at være vendt tilbage til den tidligere tematik: Borgerskabets diskrete løgne.

FAKTA

Lars Norén
58 år. Debuterede som lyriker i 1963.
Siden 1973 har han skrevet ca. 40 teaterstykker, de fleste opført vidt og bredt på Europas teatre. Et nyt, Detaljer, havde
urpremiere i aftes på Det Kgl. teater

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her