Læsetid: 2 min.

Voksende pres for grøn EU-reform

EU’s kompromis om landbrugsstøtten skal kombineres med en reform af hele systemet, lyder kritik
26. oktober 2002

Om fire år bliver der lagt låg over EU’s landbrugsstøtte. Men det er hverken nok til at imødekomme kritikerne i udviklingslandene og USA eller de europæiske miljø- og udviklingsorganisationer.
Ved et møde i Helsingør tirsdag anbefalede en række natur-, miljø- og udviklingsorganisationer fra Øst- og Vesteuropa en fuldstændig omlægning af støtten, så pengene bruges til at beskytte naturværdierne, styrke det miljøvenlige landbrug og blæse mere liv i landdistrikerne.
Dagen efter kom en rapport fra det britiske institut for europæisk miljøpolitik, IEEP, frem til samme konklusion. Rapporten var bestilt af EU-Kommissionens eget direktorat for landbrug. Den støtter Kommissionens reformforslag, men anbefaler at gå videre.
På topmødet i Bruxelles fremlagde Anders Fogh Rasmussen fredag et forslag, der ligger på linje med det kompromis, Tyskland og Frankrig er blevet enige om.
De 10 ansøgerlande får tilbudt 25 procent af de 15 gamle EU-landes landbrugsstøtte i år 2004, 30 procent i år 2005, 35 i år 2006 og 40 i år 2007. Derefter stiger deres andel med 10 procentpoint om året, men samtidig lægges der låg over den samlede landbrugsstøtte indtil år 2013.
Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, er tilfreds med denne langsomme nedskæring af støtten, som først begynder om fire år.

Penge til udvikling
Rapporten fra IEEP anbefaler, at man i mellemtiden skærer ned på støtten til selve produktionen og bruger pengene på at støtte miljø og udvikling. Desuden bør alle EU’s medlemslande gøre miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd til en betingelse for at udbetale landbrugsstøtte, siger instituttet.
Også Europa-Parlamentets landbrugsudvalg anbefalede skridt i den retning i den såkaldte Daul-rapport, som var til afstemning mandag.
EU-Kommissionens reformforslag er et skridt i den rigtige retning, men det er for lille, siger de grønne organisationer i deres erklæring fra Helsingør. En større del af støtten skal flyttes fra produktion til udvikling i landdistrikterne, udbetalingerne skal knyttes sammen med de fælles goder i naturen og samfundet, og støtten skal betinges af stigende krav til landmændene om at tage vare på natur, miljø, fødevaresikkerhed og dyre velfærd.
Erklæringen kræver også, at EU afskaffer sin eksportstøtte og sætter en stopper for dumping af EU’s overskudsvarer på verdensmarkedet.
»Adgangen til EU’s markeder for landbrugsprodukter fra udviklingslande skal væsentligt forbedres, især for produkter, der er dyrket med bæredygtige metoder,« siger organisationerne.
»I dag går 80 procent af EU’s landbrugsstøtte til 20 procent af landmændene og halvdelen af støtten går til kun 5 procent af landmændene i EU,« siger Wicki Swales fra Birdlife International.
Det største landbrugsland blandt ansøgerne er Polen, hvor næsten hver femte er beskæftiget i landbruget.
»Selvfølgelig er Polen interesseret i støtte til landmændene, men det er vigtigt, at pengene går til udvikling i landområderne, ikke til direkte støtte,« siger Krzysztof Mularczyk, formand for Fonden for Udvikling af polsk Landbrug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her