Svar på tiltale
Kjeld Koplev har et program på p1, hvor gæster fortæller personlige historier: Det hedder Koplevs krydsfelt. I 1996 efterspurgte Koplev på et center for incestoftre mandlige ofre for et incest. Han blev henvist til Allan. Og Allan fortalte over næsten to timer sin historie om seksuelt misbrug og en festtale, der afslørede skandalen for familien.
Det blev sendt direkte i radioen. Allans historie blev verdensberømt, fordi filminstruktøren Thomas Vinterberg lod sig inspirere af historien til filmen Festen. Sidste lørdag afslørede Allan, at hans historie var løgn. Fra ende til anden. Han gentager sin afsløring til Information i dag (side 8).
Alle kan lyve
Kjeld Koplev har forklaret, at han inden udsendelse fik bekræftet Allans historie af to af hinanden uafhængige kilder. Nu bliver Koplev bebrejdet, at han ikke har lavet tilstrækkelig researcharbejde inden udsendelsen. At han som journalist lod en løgner slippe igennem. Koplev svarer:
»Selvfølgelig kan enhver, der kommer i radioen, lyve, når det er et direkte program. Det oplever vi gang på gang. Det har vi oplevet med politikere, det har vi oplevet finansfolk gøre, det har vi oplevet alle slags mennesker gøre. Det har vi ingen mulighed for at kontrollere i forvejen. Det er noget, alle journalister oplever og har oplevet gang på gang.«
»Jeg har lavet et godt program. Jeg har lavet den research, der skulle til for at udsende det program. Nu er der en, der har lavet store penge på det. Det er blevet en verdenssucces, og så er det pludselig interessant at tage den del af fligen frem. Og hvis I vil bruge det til at hetze mig personligt, så kan jeg jo ikke gøre noget ved det.«
Miskreditering
»Jeg synes stadig, at dette er et led i den almindelige miskkreditering af alle incestofres udtalelser; en bølge som i øjeblikket er ret kraftig her i Danmark.«
Man kan vel lyve om incest som i alle mulige andre forhold alligevel?
»Bestemt. Men der er i øjeblikket en bølge af miskreditering af alle incestudsagn. Jeg mærker hensigten, og det deltager jeg ikke i.«
Han siger selv, at han var rablende skør, da han var i studiet?
»Han var ikke det fjerneste rablende skør, da han var i studiet hos os.«
Han virkede nervøs?
»Alle er nervøse, når de går i studiet. Om det er Svend Auken eller overrabineren eller Allan: Så er de nervøse inden en to timers udsendelse. Det er min opgave, og det er det, der har været programmets succes: At jeg er god til at skabe tryghed.«
Tjekker I patienter, I har fået anvist fra f.eks. hospitaler osv., om de i virkeligheden er syge?
»Nej. Det er da klart. Jeg har lavet programmer med Kræftens Bekæmpelse. Og sorggrupper; folk, der har mistet deres børn. Så har man et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som man stoler på.«
Dokumentarisk
Men når du selv forsvarer dig i debatten om Allans historier, forsvarer du dig, som om det er et dokumentarisk journalistisk program?
»Det ved jeg nu, fordi jeg har talt med to af hinanden uafhængige mennesker på Center for Incestofre, hvoraf den ene kender Allan meget, meget godt og er hans veninde. Jeg gider ikke gå ind i den der dybe... Jeg ved, Allans historie er rigtig. Jeg ved, Allan ikke var eller virkede splintrende skør, da han sad i studiet.«
