Læsetid: 3 min.

Altid kontroversiel

I sin takketale for en Oscar i 1977 bakkede Vanessa Redgrave op om palæstinensernes sag
12. november 2002

Portræt
Man talte meget om den film det år. Det var i 1966, filmen hed Blow-Up og var instrueret af Antonioni. David Hemmings spillede en ung fotograf, som under fremkaldelse af en film med optagelser fra en park opdager, at han sandsynligvis har været vidne til et mord. Ikke at han direkte har set det, men det fremgår af billederne – måske. For filmen stiller subtilt spørgsmål ved, hvad virkelighed er, og om vi kan være sikre på det, vi ser. Eller sker det i virkeligheden oppe i vore egne hoveder?
Som for Hemmings blev filmen et gennembrud for den unge, smukke Vanessa Redgrave, der var lige så rødhåret som sit navn. Hun spiller en kvinde, der opsøger fotografen i atelieret og er villig til at gå til forføreriske yderligheder for at få ham til at give en rulle ufremkaldt film fra sig.
Men nok om den film, og tilbage til …øh… virkeligheden, hvor en af de hedeste globale debatter udgår af spørgsmålet: Hvornår er man frihedskæmper og hvornår terrorist?
I spørgsmålet om Tjetjenien og Rusland er Vanessa Redgrave ikke i tvivl. På det sidste har hun i København optrådt som celeber lobbyist, og på et pressemøde i går stillede hun sig i spidsen for en større kampagne til støtte for Sakajev. Faktisk har hun længe været optaget af spørgsmålet og en aktiv forkæmper for den tjetenske sag.
Dermed – og via tidligere engagementer – har hun skrevet sig ind i rækken af store kunstnere, som har ønsket at bruge deres berømmelse til fordel for en sag. Jane Fonda, et andet eksempel, var aktiv mod USA’s krig i Vietnam, og Brigitte Bardot kæmper hidsigt for dyrenes sag, en lidt anden boldgade, bevares.

Sortlistet
Engang havde ni ud af 10 kunstnere hjertet til venstre for midten, rent politisk, hvilket muligvis har ændret sig med konjunkturerne. De fleste, der vil hjælpe, holder sig til neutral velgørenhed gennem sygdomsorganisationer og nødhjælp, men ikke Vanessa Redgrave, et barn af 6o’ernes oprør, som også i sin tid, kontroversielt, udtrykte sympati for PLO, da hun i 1977 modtog en Oscar for filmen, Julia, og i sin takketale kom ind på palæstinensernes rettigheder. Det gjorde hende populær og respekteret hos frigjorte intellektuelle, men slet ikke i de højere britiske kredse, hvorfra hun selv kom som medlem af et teaterdynasti. Faderen var Michael Redgrave, der blev adlet for sine præstationer på scene og film, søsteren er Lynn Redgrave, som holdt sig til det kunstneriske udtryk.
Vanessa Redgraves utvetydige politiske stillingtagen menes at have sortlistet hende i forskellige sammenhæng, og at hun af den grund bl.a. ikke kom til at spille rollen som Karen Blixen i Sydney Pollacks film, Out of Africa.

Isadora-indlevelse
Til gengæld har hun i tidens løb haft talrige andre roller, som hun har udvalgt med omhu til sin stålsatte, men også, når det krævedes, følsomme karakter. En af de mest mindeværdige var titelrollen som danseren Isadora Duncan, der omkom tragisk på promenaden ved Nice, fordi hun fik viklet sit lange tørklæde ind i forhjulet på sin åbne bil under kørslen. Ikke derfor, men fordi Isadora Duncan var en selvstændig og -hævdende personlighed, der – inden for sit fag og som kvinde – gik mod strømmen, har det været en rolle, Vanessa Redgrave kunne identificere sig med, dybt i sjælen. Duncan blev kendt for bl.a. at danse barfodet og som fornyer med mere frie bevægelser end i den klassiske ballet. Et billede på frigørelse.
I Oscar-filmen, Julia, udspillede hun sammen med sin åndsfælle, Jane Fonda, et venindeforhold i roller, der havde stor lighed med dem selv – i virkeligheden. Men Vanessa Redgraves har også spillet Maria Stuart og Agatha Christie, og for filmene Kvinderne fra Boston (1984) og Howards End (1992) var hun nomineret til Oscars.
I de senere år har hun spillet på de London’ske teatre, men også haft biroller i bl.a. Bille August- og Lars von Trier-film. Som en kuriositet (dog næppe for hende selv) kan nævnes, at en af mændene i feministens liv var Franco Nero, helten fra en række spaghetti-westerns. En anden Bond-fremstilleren, Timothy Dalton.

Vanessa Redgrave
er englænder, 65 år. Hendes politiske aktiviteter har skaffet hende mange venner og fjender, men primært har hun markeret sig i store kvinderoller på film og teater

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu