Da den af regeringen nedsatte Forsvarskommission for blot fire år siden slog fast, at det såkaldte trusselsbillede havde ændret sig radikalt siden Sovjetunionens sammenbrud, gav det anledning til ganske megen diskussion. Nok bevægede udviklingen sig i den rigtige retning, også i Rusland, men tilbage stod alligevel spørgsmålet om den langsigtede stabilitet i denne udvikling. Der var dem, der mente at se en risiko for, at den store magt øst for Østersøen atter kunne blive en reel militær trussel for Danmark.
Imidlertid var det ikke en bekymring, der blev retningsgivende for de partier, der traditionelt står bag de flerårige forlig om det danske forsvar.
De fastlagde en politik, der i langt højere grad end tidligere satte fokus på de internationale opgaver, danske militærstyrker tænkeligt kunne blive anmodet om at deltage i. Men det hindrede dog ikke, at der stadig blev lagt betydelig vægt på det klassiske, nationalt orienterede forsvar.
Derfor står der rundt omkring i landet på de militære depoter henved 300 kampvogne. Der eksisterer stadig et begreb som Danske Division, der med udgangspunkt i dem, der har gennemgået værnepligten, kan mobiliseres med kort varsel.
Skulle det blive nødvendigt, kan de ud over kampvognene også regne med at finde artilleri, panserværnshelikoptere, raketkastere og andet militært grej, der kunne være nyttigt ved et forsvar af det nationale territorium.
Men hvem gÅr med planer om en invasion, der kan berettige et sådant beredskab? Ingen. Om muligt er truslen blevet endnu mindre i de fire år, der er gået, siden Forsvarskommissionen lagde sidste hånd på sine anbefalinger. Det vil yderligere blive bekræftet under NATOs topmøde senere denne uge i Prag. Syv baltiske, centraleuropæiske og østeuropæiske lande ventes at blive optaget. Og som led i den proces vil der blive givet tilsagn om et endnu tættere partnerskab med Rusland.
Til gengæld vil der ikke mindst på amerikansk foranledning blive talt meget om en anden trussel den internationale terrorisme. Der er lagt op til, at NATO vil oprette en ny indsatsstyrke, der får mandat til at operere over alt i verden som led i kampen mod terrorisme.
Med en sådan vedtagelse vil alliancen bevæge sig endnu længere væk fra det oprindelige formål, der i hvert fald formelt udelukkende bestod i at bistå hinanden over for aggressioner imod et eller flere af medlemslandene.
Det er en udvikling, der rummer uundgåelige konsekvenser for det danske militær. Og selv om det nuværende forsvarsforlig først skal afløses af et nyt i løbet af 2004, er de forsvarspolitiske ordførere i Folketinget allerede begyndt at fremhæve behovet for dybtgående ændringer.
Det gælder også nogle af dem, der normalt betragtes som traditionens stærke vogtere eksempelvis den konservative Helge Adam Møller, der ikke blot er formand for forsvarsudvalget, men også uddannet som kampvognssoldat og i Jægerkorpset. Han rejser nu spørgsmålet i Berlingske Tidende om, »hvor mange panserslag man tror, der skal udkæmpes i Europa i fremtiden, og hvor mange af forsvarets henved 300 kampvogne, der realistisk bliver brug for.«
Det sker i sammenhæng med den diskussion, der er opstået om længden af den danske værnepligt. I nogle NATO-lande er denne pligt helt blevet ophævet. Det er ikke hensigten her i Danmark, men både forsvarsminister Svend Aage Jensby og ordførerne for de traditionelle garanter for dansk forsvarspolitik fremhæver, at de nuværende ni måneder er for langt et tidsrum.
Således går Helge Adam Møller ind for en reduktion med den begrundelse, at hvis værnepligten skal bevares, så må den ændres. Til gengæld ønsker han, at langt flere end de 40 procent, der i dag bliver indkaldt blandt de egnede unge mænd, skal aftjene en kortere værnepligt på tre eller seks måneder.
Forsvarsministeren er enig. Svend Aage Jensby har meddelt, at han vil gå i gang med at undersøge spørgsmålet ved blandt andet at indhente erfaringer fra udlandet. Og Socialdemokratiets forsvarspolitiske ordfører, Per Kaalund, siger, at hans parti gerne vil drøfte en model med tre måneders værnepligt, hvor der kan indkaldes langt flere end i dag.
Udtalelserne viser, at forestillingen om forsvarets folkelige legitimitet stadig står meget stærkt i den politiske bevidsthed. Men når der med Per Kaalunds ord tales om »en forlænget sommerferie«, hvor de unge får en militær grunduddannelse, kan det være lidt svært at finde forbindelsen til forsikringerne om, at nu skal også det danske militær rustes bedre til at deltage i kampen mod den internationale terrorisme.
