Partikløft
Regeringens nye aftale om fremtidens folkeskole bringer landets borgmestre på krigsstien.
Uanset partifarve raser borgmestrene over det forlig, der samler regeringen, Dansk Folkeparti og socialdemokraterne i en aftale om en stærkere statsstyring af landets skoler. Aftalen sender flere elever på specialundervisning, mener borgmestrene, der samtidig frygter, at de hårdt trængte kommuner igen må holde for, når regningen på mere end en mia. kroner skal betales.
Skoleaftalen betyder, at staten nu opstiller faste mål for, hvad eleverne skal lære på udvalgte klassetrin. Det er stik imod den aftale, regeringen og kommunerne indgik i foråret. Resultatet er et historisk dårligt klima mellem Folketinget og kommunerne, siger flere borgmestre.
»Vi har nu set en stribe ganske markante eksempler på, at regeringen trækker tingene i den gale retning. Og det vil helt klart forsure klimaet fremover,« siger borgmester Erik Fabrin (V), Søllerød Kommune og medlem af formandsskabet i Kommunernes Landsforening (KL). Han får opbakning fra partifællen Bjørn Dahl, formand for KLs børne- og kulturudvalg:
»Regeringen har vendt på en tallerken, og det er ikke det lykkeligste udgangspunkt i fremtiden,« siger Bjørn Dahl, borgmester i Roskilde.
Mod den sorte skole
Også i socialdemokraternes bagland slår utilfredsheden ud i lys lue.
»Selvfølgelig skal vi deltage i mest muligt, men det her er jo direkte aftalebrud. Det er endnu et brudt løfte på kort tid, og det gør det meget svært at lave aftaler med regeringen fremover,« siger borgmester Erik Nielsen (S), Rødovre, medlem af KLs børne- og kulturudvalg.
Han mener, at regeringen med socialdemokraternes velsignelse skaber flere tabere blandt eleverne, fordi eleverne nu bliver stillet over for faste mål på udvalgte klassetrin:
»Der bliver nogle nederlag på den konto. Det er måske ikke tilbage til den sorte skole, men det er sgu ikke moderne det her,« fastslår Rødovres borgmester. Rådmand Flemming Knudsen (S), Århus, har svært ved at se sit partis indflydelse på aftalen:
»Det ligner for meget centralisering. Vi skal selvfølgelig ikke sidde i et hjørne og surmule, men jeg mangler at se vores fingeraftryk,« siger Flemming Knudsen.
Også regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, får hårde ord med på vejen af sine egne:
»Det er ikke super-duper det her. De fleste kommuner kan godt selv vurdere, hvad eleverne skal nå. Og den her aftale er en klar begrænsning,« siger formanden for børne- og kulturudvalget i Egtved Kommune, Holger Gorm Petersen, der også er medlem af KLs børne- og kulturudvalg. Dansk Folkeparti har ingen borgmestre.
Special-klasser
Den konservative borgmester i Vallensbæk, Kurt Hockerup, frygter, at flere elever nu ender på special-undervisning.
Folkeskoleplanen opstiller klare mål for eleverne på udvalgte klassetrin. Og dermed vil bekymrede forældre i stigende grad henvende sig til kommunerne, hvis deres børn ikke lever op til målet, mener borgmesteren:
»Aftalen vil øge presset på at få specialundervisning,« siger Kurt Hockerup, der anser det for »bekymrende«, at regeringen nu øger presset på kommunernes stramme økonomi.
De konservative borgmestre er i øvrigt de mest positive over for den ny skoleplan. Mads Lebech (K), Frederiksberg Kommune, siger:
»Det er fair nok, at regeringen løfter undervisningen op på et minimumsniveau. Det skal jo ikke være fuldstændig tilfældigt, hvilke kvalifikationer, børn får,« siger Mads Lebech.
Aftalen om folkeskolen efterlader de radikale uden for indflydelse på skolen for første gang i partiets historie.
Partileder Marianne Jelved er skuffet over den øgede statsstyring af de danske skoler:
»Det begrænser lærernes frihed uden at styrke fagligheden i skolerne. Faste mål for enkelte klassetrin er et system, som andre lande for længst er på vej væk fra,« siger Jelved.
De faste mål bliver indført i alle fag i 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse.
»Det kommer til at virke som en kontrol mellem forældre og lærere. Og kan føre til, at børn, der ikke opnår målene, bliver sendt på specialundervisning, flytter klasse eller at forældrene stiller krav om ny lærer,« siger Marianne Jelved.
Folkeskolen skal evalueres om fire år. Men det står hen i det uvisse, hvordan regeringen vil måle effekten af de nye tiltag.
Frank Jensen (S) mener, at lærerne skal følge op på, at eleverne lever op til målene.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) lægger vægt på, at ingen elever vil dumpe, hvis de ikke lever op til de nye krav. Lærerne skal sætte ind og løfte de dårligste elever op på et højere niveau, mener hun.
