Læsetid: 4 min.

Burmesiske aktivister på knivsæg

At være politisk aktivist i Burma er en dans på en knivsæg. Information mødte en familie, der har ofret flere af sine medlemmer i kampen for demokrati
27. november 2002

Mod
MAWLAMYAING – Burmas oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, er fri, og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), har fået lov til at genåbne kontorer i mange burmesiske byer. Men for den almindelige burmeser er kampen for demokrati stadig en undergrundsaktivitet.
Og prisen for at deltage kan være høj, hvilket Ma Win Mar ved besked om. Hun har mistet tre familiemedlemmer på grund af deres medvirken i demokratikampen. Og faderen, der var blandt de første til at slutte sig til NLD efter partiets stiftelse i 1988, har tilbragt flere år i fængsel. Selv meldte Ma Win sig ind i NLD for to år siden. Information møder hende i familiens hus i Mawlamyaing, en større havneby i den sydøstlige ende af Burma, hvis søvnige idyl dækker over, at egnen i 1990’erne var udsat for nogle af regimets barskeste overgreb på civilbefolkningen.
»Det er min leder,« udbryder Ma Win bestemt, da hun ved et tilfælde får øje på et billede af Aung San Suu Kyi i Lonely Planets turistguidebog. Man er ikke i tvivl om den stærke affektion over for den spinkle partileder, der er blevet hædret med Nobels Fredspris for sin indsats for demokrati i Burma.
Ma Win går målrettet hen over stuens teaktræsplanker og tager et indrammet familiefoto ned fra reolen. Hun skiller rammen ad, og bag familiebilledet gemmer der sig et falmet farvefoto af Aung San Suu Kyi sammen med en gruppe unge NLD-medlemmer taget omkring urolighederne i 1988. En af dem er Ma Wins storesøster, der var en af lederne af studenterdemonstrationerne.
Da militærjuntaen slog hårdest ned på demokratibevægelsen i 1990, måtte den dengang 22-årige søster flygte ud af landet. Hun har siden boet i USA, hvor hun er gift og har to børn.
»Vi har ikke set hende siden, men hun skriver og sender billeder af sin familie,« fortæller Ma Win og finder et billede frem af søsterens to små børn, der sidder grinende med bandager lavet af det amerikanske flag om hovedet.

Marcherende soldater
I mens kører den statslige tv-kanal i fjernsynet – en slags musikvideo med buddhistiske templer og marcherende soldater som hovedingredienser. Hun ryster på hovedet, og sætter i stedet et bånd med fløjlsbløde burmesiske karaoke-sange i videomaskinen.
Andre billeder hentes frem fra gemmesteder i reolen. Et af faderen, der sammen med andre lokale partimedlemmer mødte Aung San Suu Kyi, da hun efter frigivelsen fra husarrest rejste rundt i landet for at holde taler. Et andet foto er et gruppebillede af Ma Win sammen med medlemmer af NLD’s lokale ungdomsorganisation.
Ma Win standser op ved et billede af hendes storebroder.
»Vi har ikke hørt noget fra ham
i årevis,« siger hun stille.
Broderen deltog i demokratikampen som universitetsstuderende i begyndelsen af 1990’erne, men måtte i 1995 tage flugten til Thailand over Burmas skovbeklædte bjerge mod øst. Fire år senere rejste hans hustru efter for at lede efter ham. Familien har heller ikke hørt fra hende siden. 25-årige Ma Win fungerer nu som plejemor for parrets ni-årige datter. Ma Win, der på tredje år læser geografi på universitetet, fortæller, at hun har søgt om opholdstilladelse i USA.
»Tror du ikke, de vil give mig visum?,« spørger hun, idet hun fremviser det klarest tænkelige afslag fra de amerikanske immigrationsmyndigheder.
Demokratidrømmen er den store drøm. Den fjerne drøm. Måske lige så uopnåelig, men alligevel tættere på, er drømmen om at rejse væk mod himmelstrøg med større frihedsgrader og mildere livsbetingelser. Allerhelst USA. Og det er en drøm, der deles af alle de politisk aktive unge, Information mødte i Burma. For dem er der ikke noget modsigelsesforhold mellem at slås for landets befrielse og drømme om egen frihed i udlandet. Den store kamp og den lille kamp.
NLD har fornylig fået tilladelse til at genåbne sit kontor i Mawlamyaing, der har været lukket siden 1997. Dengang lukkede militærjuntaen NLD-kontorer over hele landet og arresterede hundredevis af medlemmer. Partikontoret, der er Mon-statens hovedkontor, blev indviet den 21. juli under en ceremoni, hvor blandt andre Aung San Suu Kyi deltog.
Ma Win viser hen til partihovedkvarteret, hvor en række lokale NLD-medlemmer tager imod Information, heriblandt Mon-statens partiformand. Han blev løsladt tidligere på året efter fem års fængsel på grund af sit politiske arbejde. De fleste af de øvrige tilstedeværende er også nys løsladte efter lange fængselsdomme. Alle fortsatte det politiske arbejde straks efter deres løsladelse, fortæller formanden:
»Vi fortsætter, hvor vi slap. Vi frygter ikke fængslet,« siger han tonløst, men med antydningen af et smil i mundvigen.

Inden for murene
Arbejdet består hovedsageligt i at hverve medlemmer. I første omgang gamle medlemmer fra før kontoret lukkede. Men også nye medlemmer, hvilket dog ikke er helt nemt, da de hverken må afholde demonstrationer, dele løbesedler ud eller lave andre former for politiske aktiviteter uden for den slidte kolonitidsvilla, der udgør partikontoret. Kun møder inden for bygningens mure er tilladt.
Her mødes de så og diskuterer de seneste bulletiner fra Suu Kyi og den øvrige NLD-ledelse. Det er derimod småt med egne politiske udmeldinger fra NLD-folkene i Mawlamyaing, der overlader de politiske markeringer og nye initiativer til ledelsen i Rangoon. Påpasseligheden er stor, for at der ikke skal komme grus i den begyndende dialog mellem Aung San Suu Kyi og regeringen.
Medlemsdemokrati og medinddragelse er fint, men farligt i en organisation, der har gjort det til sin strategi at søge kompromis, ikke konfrontation, og derfor lister på tåspidser for at vinde juntaens tillid og få generalerne i tale. Derfor er det også nærmest umuligt at få en kritisk bemærkning om militærstyret.
»Vi ønsker ikke at gøre os uvenner med regeringen,« undskylder lokalformanden og henviser til NLD-ledelsen i Rangoon.

*Af hensyn til familiens sikkerhed er Ma Win Mars navn opdigtet. Det rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu