Læsetid: 3 min.

En colombiansk karriere

Carlos Castaño, som menes at have haft forretninger med danske Uwe Jensen, har kommandoen over en milits på 10.000 mand, der kan klare enhver beskidt opgave i Colombia
9. november 2002

Portræt
BOGOTA – Carlos Castaños forsøg på at rense sit blakkede omdømme mislykkedes. På baggrund af anklager om narkotikasmugling krævede USA for ca. en måned siden langt om længe udlevering af lederen af Colombias Forenede Selvforsvarsgrupper (AUC), en paramilitær antiguerilla på mindst 10.000 mand.
Lederen af disse militante fra det ekstreme højre, som er anklaget for mord på utallige bønder og fagforeningsfolk, har gennem flere måneder forsøgt at rense sig for anklagerne om kokainsmugling, AUC’s vigtigste indtægtskilde. Men forgæves. Den 38-årige Carlos Castaño risikerer fremover at blive udleveret til afsoning af sin straf i USA. Han er i forvejen anklaget for 26 tilfælde af mord eller bortførelse i Colombia under sin kamp mod guerillaerne fra det ekstreme venstre, som i 40 år har hærget landet.
I 1980 blev den velhavende jordejer Jesus Castaño dræbt af guerillaer fra den marxistiske gruppe FARC (Colombias revolutionære, væbnede styrker). Han efterlod sig to sønner, Fidel og lillebroderen Carlos, som begge var parate til at hævne deres far. De fulgte de paramilitære gruppers første skridt i midten af 1980’erne. En kaptajn i hæren organiserede den civile befolkning i grupper til ’selvforsvar’ i Puerto Boyacá i det centrale Colombia.
»Jeg forsynede bønderne med våben efter ordre fra mine overordnede, det var helt legalt,« forklarer den tidligere officer i dag.

Lejesoldater.
Disse første paramilitære gik hurtigt væk fra den legale vej. De blev rekrutteret til at beskytte narkohandleres territorium mod de ’skatter’, som guerillaen opkrævede.
Også kvægopdrættere, store jordejere og fabrikanter ansatte eller organiserede disse lejesoldater til at kæmpe mod guerrillaen, men samtidig forsøgte de på blodig vis at gennemtvinge social ro som med massakren i 1988 på omkring 50 arbejdere i bananplantagerne i Uraba, et område som kontrolleres af guerillaen. Fidel Castaño stod i spidsen, og ved den lejlighed fik han sit tilnavn »Rambo«.
Så alt imens de paramilitære grupper bredte sig, optrappede Castaño-brødrene deres væbnede aktioner mod guerillaen samt deres narkotrafik. I starten af 1990’erne arbejdede de for narkokartellet i Cali og ryddede medlemmer af det konkurrerende kartel i Medellin, Escobars kartel, af vejen.
Deres organisation Pepes (Efter forbogstaverne i »Efterstræbt af Pablo Escobar«) handlede med hjælp fra medlemmer af politiet.
Castaños position blev styrket i 1994 ved Fidels formodede død. Ifølge broderen blev han dræbt under kamp mod en guerillastyrke. Rygterne vil vide, at Fidel har søgt tilflugt i Panama, lever i London lammet i den ene side eller driver våbenhandel fra sin base i Paris. Myten om Rambo styrker Carlos. Han er en bedre ’politiker’ end sin bror, og i 1997 lykkedes det ham at samle hovedparten af de paramilitære grupper i AUC med sig selv i spidsen.
Den nye leder, lille og nervøs af fremtoning, som oftest ubarberet og i kampuniform lader interview sive ud fra sit hemmelige opholdssted. Han er en dygtig taler, der fremstiller sig selv som den colombianske forfatnings forsvarer imod FARC’s ’narkoundergravning’. Ligesom AUC stammer hovedparten af FARC’s indtægter fra narkohandel.
»Han er dygtig. Dagen efter et interview i fjernsynet var halvdelen af mine elever klar til at stemme på ham,« fortæller en professor i statskundskab.

Uskyldighed
I sin iver efter at virke respektabel har den fredløse Castaño forsøgt at sætte en stopper for massakrerne på bønder, som mistænkes for at samarbejde med guerillaen. Men hans forsøg på at lægge afstand til ryet som ’narko-svøbe’ virker ikke troværdig.
»En klient, som befandt sig på Castaños ejendom for at forhandle om generhvervelse af jord, som AUC havde tilranet sig, har set helikoptere transportere narkotika,« hævder en advokat.
Det bliver svært for Castaño at overbevise det amerikanske retsvæsen om sin uskyld. Castaño samt to andre AUC-ledere står anklaget for at have eksporteret 17 ton kokain til USA og Europa. Selv om det er tvivlsomt, om han bliver pågrebet, så betyder USA’s krav om udlevering, at eventuelle forhandlinger mellem den colombianske regering og AUC bliver vanskeliggjort. Castaño har bekræftet, at han arbejder på at nå frem til en aftale for at lade sig udlevere til USA og »bevise sin uskyld«.

Oversat af Runa Trosborg

©Libération & Information 2002

*Carlos Castaño er 38 og leder af AUC – Colombias Forenede Selvforsvarsgrupper. Selv kalder han sig forfatningens forsvarer, USA’s præsident Bush kalder ham en terrorist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her