Læsetid: 3 min.

Elben får mere albuerum

For tre måneder siden stod Tyskland under vand, regningen for naturkatastrofen løber op i 70 mia. kr. Delstaten Sachsen har lært af katastrofen og vil give vandmasserne mere plads
12. november 2002

BERLIN – Først gik Weisseritz over sine bredder. Efter en regntung weekend i august forvandlede den fredelige å sig til en rivende fos. Den sprængte sig ud af sit leje. Den rev huse og træer med sig.
I Dresden søgte den tilbage til sit gamle løb og strømmede durk igennem banegårdens ankomsthal og satte den historiske bykerne med bl.a. Semper-operaen under vand.
Få dage senere nåede den næste flodbølge Dresden.
Elben førte vældige vandmasser med sig fra Tjekkiet, og endnu engang blev byens gader oversvømmet. Dresden frygtede det værste, men operaens mure holdt.
Først i weekenden kunne byens stolthed genåbne med en nyfortolkning af Svanesøen. Datoen var yderst symbolsk, den 9. november – den dag Murens faldt – kommer igen til at stå for en ny begyndelse.
»Skaderne er ikke helt udbedrede. Om dagen bliver der stadig arbejdet, og før forestillingen bliver der ryddet op. En del af teknikken er ikke klar, vi kan kun spille forestillinger, som ikke kræver megen sceneteknik,« siger pressemedarbejder Annegudrun Heilmann. Renoveringsarbejdet ventes først afsluttet i marts og kommer til at koste 150 millioner kr.

12.700 rydder op
Tre måneder efter oversvømmelseskatastrofen har de tyske myndigheder offentliggjort de første, samlede skøn over skadernes omfang. Regningen bliver på omkring 70 milliarder kr. anslog den ansvarlige for genopbygningen, justitsminister Brigitte Zypries (SPD), i sidste uge.
Summen er kun et overslag, advarede hun, men sikkert er det, at udgifterne bliver mindre end de godt 100 milliarder, man i begyndelsen gik ud fra.
Delstaterne Bayern og Sachsen-Anhalt slap relativt billigt, værst gik oversvømmelsen ud over Sachsen, hvor Dresden er hovedstad. Her blev der ødelagt bygninger, inventar, veje og jernbaner for 45 milliarder.
Desuden er 8.000 virksomheder i delstaten fortsat helt eller delvis ødelagt, så 50.000 ansatte er hjemsendt eller arbejder på nedsat tid – til gengæld har 12.700 ledige fået arbejde med genopbygningen.
En af grundene til, at regningen blev mindre end frygtet, er, at den forudsete miljøkatastrofe stort set udeblev.
Miljøorganisationer og medier advarede i august om mulige giftudslip fra bl.a. en oversvømmet, tjekkisk kemifabrik ved Neratovice nord for Prag.
»Det var sensationslyst, vil jeg sige,« kommenterer Dirk Reelfs, der er talsmand for Sachsens miljøministerium.
»Efter hvad vi ved, skete der ingen miljøkatastrofe. Vi har ikke konstateret dioxin i vandet fra kemifabrikken. Elben har hvirvlet en masse slam med tungmetaller op, men tungmetallerne er nu engang en del af Sachsens egen, mineralrige undergrund, og indholdet i drikkevandet er under de foreskrevne grænseværdier.«
Værre er det med olieforureningen fra talrige tanke, som blev skyllet ud eller slået
læk af vandet.
»Under oversvømmelserne kunne man se oliefilmen på vandet, og vi kan stadig måle forhøjede koncentrationer. Overalt, hvor vand blandet med olie samlede sig i pytter, har vi pumpet eller gravet jord af.«

Gader som kanaler
I Sachsens miljøministerium vil man nu tage konsekvensen af katastrofen. Der skal træffes forholdsregler, som sikrer, at den næste flodbølge ikke får lov at rasere i samme omfang.
»I den første fase har vi genetableret vandløbene og lappet digerne. Nu begynder fase to, hvor der skal lægges planer for hvert enkelt flodafsnit. Skal åerne blive i de naturlige løb, de fandt tilbage til under oversvømmelserne? Der er udpeget ansvarlige for de enkelte vandløbsafsnit – de skal tale med naturorganisationer, landmænd, vejvæsen og kommuner,« siger talsmand Reelfs.
»Vi udvikler også planer for Elben. Hvor skal digerne forhøjes? Og hvor skal de sløjfes eller gennemskæres, så vandet i givet fald kan brede sig ind på markerne?«
En lære af oversvømmelserne er, at floden har brug for mere plads, hvis den skal kunne føre ekstreme vandmængder væk.
»Via lovgivningen er vi ved at udpege områder, som vandet kan undvige på. I DDR-tiden havde man kun et enkelt af disse områder, nu vil vi forordne byggestop i de udsatte områder. Højvandet har vist os, hvor der før i tiden blev begået fejl.«
Hvor meget plads Elben skal have, er der endnu ikke sat tal på.
På længere sigt overvejer Dresdens bystyre at lægge nogle af gaderne dybere i jorden, så de kan fungere som afvandingskanaler, hvis Weisseritz stiger igen, fortæller Drik Reelfs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her