Læsetid: 3 min.

Den farlige fotofyr

Historien er spinkel, men Mark Romaneks antiseptiske psykodrama ’One Hour Photo’ slingrer ikke i skuespil og stil
29. november 2002

(2. sektion)

Ny film
Robin Williams har med sine seneste film vist, at han kan være meget andet end den søde og sjove fyr, vi alle sammen synes, vi kender. I Insomnia sprang han ud som morder i midnatssolen, og nu leverer han et imponerende underspillet portræt af den ensomme fotofremkalder Sy, der viser sig at have mørkere sider bag det kundevenlige smil ved fotodisken i det sterile supermarked Sav-Mart.
Sys univers består af hans kliniske kvadratmeter bag disken, hvor der hersker orden og lægges en ære i den bedst mulige kvalitet af de ellers billige billeder. Efter lukketid har han ingen omgangskreds, men han har fundet en måde at klare sig på. Han lever sig ind i sine kunders liv via deres private snapshots. Især i familien Yorkins tilsyneladende forbilledlige familieliv, som han har fremkaldt i årevis.
Han drømmer om at være vellidt af forældrene og blive kaldt onkel Sy af deres ni-
årige søn. Indtil et fotografi viser skår i den storsmilende idyl.
Det får Sy til at tage negativhandskerne af og gå i lag med den beskidte virkelighed på sin egen stadig mere vanvittige måde.

Stille vanvid
Robin Williams lader stilfærdigt Sy udvikle sig fra den kedelige kittel bag disken til en fuldstændigt uberegnelig besat mand. Strukturmæssigt minder filmen om Taxi Drivers gradvise tab af fodfæste i hverdagen, men Williams holder hele tiden Sy i meget kort snor, og det er mindst lige så uhyggeligt som at se Robert De Niro lade Travis Bickle eksplodere i Scorseses klassiker.
Sy er en formidabel rolle. Desværre har den debuterende instruktør, Mark Romanek, lagt al fokus på hans karakter, og det er synd for helheden.
Yorkin-familien med den storshoppende mor (charmerende spillet af danske Connie Nielsen), den succesfulde far (Michael Vartan) og deres nuttede søn (Dylan Smith) kommer vi aldrig ind på livet af.
Det kan være tanken, at vi som Sy ikke skal få lov at se andet end snapshot-overfladen, men det skaber problemer med at engagere sig i forviklingerne, efterhånden som spændingen optrappes. Den jeg-fortællende Sy er for alene på arenaen, og det får den noget spinkle historie til at savne modspil og dynamik, indtil vi til sidst får leveret en letkøbt forklaring på baggrunden for Sys ellers komplekse karakter.
Den succesfulde musikvideoinstruktør Romanek har selv skrevet manuskriptet, men lader til at have brugt mere energi på filmens visuelle side end på at fedte med at give karaktererne og plottet dybde. Resultatet er en historie, der fungerer, men kunne have været meget mere.
Til gengæld er filmen stilmæssigt et studie for sig med de antiseptiske omgivelser og den omklamrende muzak. Sys verden består af hvidt og udvasket blåt i modsætning til de næsten alt for perfekt kulørte farvefotos fra verden derude. Hans liv er et fluorescerende helvede af endeløse varehylder, hotelkorridorer og parkeringshuse, og det velsmurte kameraarbejde og lydsiden formidler effektivt klaustrofobien.

Steril sci-fi stil
One Hour Photo skaber næsten en science fiction-agtig fornemmelse af et totalitært fremtidssamfund præget af simulation og overvågning.
Tiden spiller ingen rolle i det identitetsløse supermarked, der kunne ligge i en hvilken som helst amerikansk forstad.
Historiens familiebilleder fungerer både som dokumentation af ens lykkelige livsøjeblikke, men også som beviser for forkerte handlinger. Sy skaber sig en familie ved at fremkalde ekstra sæt af Yorkins billeder, men køber sig på bedste Blade Runner-replikantvis også til et portræt af en mor for at kunne fremvise egne minder. Hans chef kan følge alt på sine mange monitorer, og det er nok ikke tilfældigt, at Sy ser sci fi-klassikeren Den dag jorden stod stille i fjernsynet. Han føler sig mindst lige så fremmedgjort som rumvæsenerne. Han er i hvert fald lige så alene.
Romaneks gennemarbejdede film har mange spændende sider og er bestemt værd at se for spillet og stilen. Hvis han næste gang får kælet lige så meget for personerne og plottet som for billederne, kan det blive rigtigt interessant.

*One Hour Photo. Instruktion og manuskript: Mark Romanek. Amerikansk (CinemaxX og Palladium i København samt otte andre biografer i landet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her