(2. sektion)
Ny film
Ooopaaa! Ouzoen flyder i stride strømme, og folkedansen indtager jævnligt al gulvplads i den græsk-amerikanske Toulas evigt højrøstede familie. Toula er 30 og ugift og dermed en falliterklæring i det græske Chicago-miljø, hvor kvinders mål i livet er at gifte sig med en græsk mand, avle græske børn og lave mad til alle resten af livet.
Der går dog ikke mange minutter af My Big Fat Greek Wedding, før vi ved, at Toula nok skal skabe et andet liv til sig selv.
Få overraskelser
Når piger i amerikanske komedier har for stort, løstsiddende tøj, hinkestensbriller og klaskehår, så kan man være sikker på, at det er tid til en Askepot-forvandling. Og rigtigt nok tager det ikke mange scener, før Toula (Nia Vardalos) inspireret af et flygtigt blik på den ærkeamerikanske Ian Miller (John Corbett) pludselig har fået kontaktlinser og bobbet hår, tager college-kurser og får selvstændigt job på rejsebureau i stedet for at knokle i familierestauranten, Dancing Zorbas.
Som sådan er der ikke mange overraskelser i Joel Zwicks romantiske komedie, der lader Toula og Ian forelske sig, have problemer med de vidt forskellige familier og alligevel kaste sig ud i et stort anlagt græsk bryllup.
Filmens styrke ligger i de små detaljer i miljøskildringen og de sjove birolleskuespilleres kærlige portrætter af Toulas overgearede familie. Faderen (Michael Constantine), der mener, at alt kan kureres med en gang vinduesspray og kan finde en græsk rod for et hvilket som helst ord, selv kimono. Moderen (Lainie Kazan), der ved, at faderen er familiens (over)hoved, men at hun er familiens hals og kan vende hovedet den vej, hun vil, eller Tante Voula (Andrea Martin), som er overbevist om, at vegetarer i det mindste spiser lam.
Undgår klicheer
Manuskriptet er skrevet af Nia Vardalos, der også spiller hovedrollen som Toula. Vardalos skrev oprindelig historien som en monolog til sig selv, baseret på egne familieerfaringer, da hun bestemte sig for at gifte sig med en ikke-græker. Skuespilleren Tom Hanks græske kone så monologen, og pludselig var døren åben for en filmet version af familieforviklingerne.
En herligt tør voice-over er overlevet fra monologen. Her får vi Toulas udlægninger af de mange optrin og indblik i både traditioner og fikse ideer. Vi kommer hurtigt til at kende familien, og selv om der selvfølgelig er skruet godt op for alt det potentielt komiske, er der mange universelle familietræk. Der er gode grin i den stædige dyrkelse af alt græsk, men tonen er hele vejen kærlig.
Som i Mira Nairs portræt af et indisk Monsoon bryllup får vi i My Big Fat Greek Wedding mere end det genregaranterede søde og sjove. Vi får to sympatiske hovedpersoner, som kunne være almindelige mennesker, og et kulørt familieportræt.
Hollywood lurer i kulissen, men historien undgår de oplagte klicheer, og My Big Fat Greek Wedding bliver en fin, lille film om, at der umiddelbart godt kan være sød musik i luften, når dreng og pige mødes. Men når familierne tørner sammen, går det sjældent stille af sig. I hvert fald ikke, hvis den ene er græsk. Ooopaa!
*My Big Fat Greek Wedding. Instruktion: Joel Zwick. Manuskript: Nia Vardalos. Amerikansk. Premiere i Imperial, København, og en række andre biografer landet over
