Læsetid: 2 min.

Film i tv

15. november 2002

Ved vejs ende
*Det var i dyb andægtig fascination, man som 15-årig så Ingmar Bergmans verdenssucces Ved vejs ende, da den i 1958 havde premiere i Park Bio, of all places.
Her var Filmkunst med det meget store F, det var indlysende. En sjæleransagende skildring af den gamle læge Isak Borgs rejse, ikke bare fra Stockholm til Lund for at blive æresdoktor, men også gennem sin fortid og ind i sit kolde, ensomme indre.
Bergman gjorde et kup af de sjældne, da han placerede sin sammensvorne, den store instruktør Victor Sjöström i rollen som sit negative alter ego. »En selvsikker olding, i hvis nøgterne øjne ensomhedsangsten mere og mere træder frem, til den overvindes af harmonisk sjælefred,« som Bjørn Rasmussen skriver i sin fine Politiken-håndbog Verdens bedste film.
Og Ved vejs ende blev virkelig i mange år betragtet som en af verdens bedste nyere film og medvirkede stærkt til at grundlægge Ingmar Bergmans internationale ry. Den viser en Bergman med fuld, virtuos beherskelse af de filmiske virkemidler. Elegant glider fra han fra nutidsplanet (rejsen til Lund) over i den gamle læges mareridt eller erindringer og skaber en velafrundet helhed ud af brudstykker fra nutid og fortid, drøm og virkelighed.
I bagklogskabens lys kan man se, at den 39-årige Bergman allerede her gennemspiller et dystert familietema om følelseskulde og livsfornægtelse i højborgerligt svensk regi. Og tager forskud på senere erindringsbaserede fortællinger om forældre og familie.
Men i 1950’erne brugte Bergman et fængende ekspressionistisk billedsprog, der ofte skabte en visuel poesi, han ikke nåede senere. Det ses her både i nogle ætsende stærke mareridtsafsnit og ikke mindst i de lykkefyldte tilbageblik på svundne somre, hvor smultronstället med skovjordbærene blev et helle af harmoni.
En række senere verdenskendte Bergman-skuespillere medvirker: Bibi Andersson som ungdomskæreste, Ingrid Thulin som klog svigerdatter, Gunnar Björnstrand som iskold søn og Max von Sydow som tankpasser.
Smultronstället.
DR 2, kl. 13.55-15.25

Odds 777
*Det er her, man kan opleve Liva Weel synge visen Glemmer du – med melodi af Kai Normann Andersen. Et unikum af ligefrem intimitet, resigneret smerte og sødmefuld vemod. Og en stærk kontrast til denne farces bastante løjer og Livas generelle kontante komik, som filmfolkene helst så den.
Liva var 35 år, da hun filmdebuterede, men ligner allerede en modnet matrone i rollen som den djærve køkkenpige Hansy Hansen, der bruger en travbanegevinst til et ophold på et fint nordsjællandsk badehotel. Klassemodsætningsintrigen fører hende dog heldigvis også til Dyrehavsbakken, hvor hun giver den som bakkesangerinde i filmens andet seværdige højdepunkt.
Gå med i Lunden og Drømmer du om den er Livas andre store viser i filmen fra 1932, der er klodset instrueret på 20 dage af George Schnéevoigt.
DK4, kl. 20.30-22.05

mopi@Information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu