The Talented Mr. Ripley
*Denne luksuriøst opsatte Patricia Highsmith-filmatisering begynder med en lånt jakke og en lille løgn ender med mord på rad. Anthony Minghellas film fra 1999 handler om mange ting socialt mindreværdskompleks og misundelse, homoseksuel besættelse, alt for dårligt tæmmede voldsdrifter men er først og fremmest en inciterende fortælling om moralske glideture, der ender som en lavine af kriminalitet.
Hovedpersonen Tom Ripley er ikke en gennemført psykopat som hos Highsmith, men pæne Matt Damon formummet bag nørdede hornbriller og et genert smil. Han er en socialt underlegen hyggepianist, hvis evne til forstillelse giver ham chancen for at mænges med de smukke og rige, da han i 1958 sendes til Italien for at hente en fortabt millionærsøn hjem til USA.
Tom indynder sig hos den inkarnerede playboy Dickie (en fremragende Jude Law) og hans kæreste Marge (en velplaceret Gwyneth Paltrow). Og Tom bliver både besat af den nye livsstil og erotisk fikseret på den karismatisk charmerende Dickie. Men hvad er Toms status? Ven eller igle?
Filmen skinner og blænder i mange retninger, så man er lige ved at glemme Kun solen var vidne med Alain Delon fra 1960 René Clements langt mere gennemført kyniske og sensuelle version af Patricia Highsmiths 1950er-roman.
Nyindspilningen gør historien mere konventionel, bortset fra et enkelt punkt: Den latente homoseksualitet hos Highsmith, kommer nu åbent frem som motiverende faktor.
Og så rummer filmen en velkommen inspiration fra Scott Fitzgeralds roman Natten er blid om rige, hedonistiske amerikanere ved Rivieraen. Minghella tilfører første halvdel et Fitzgerald-glamourøst romantisk skær, der charmerer og tryllebinder med mundvandsfremkaldende prospekter fra pragtfulde italienske kystbyer inden masseturismens hærgen.
DR 1, kl. 21.30-23.45
Mille, Marie og mig
*I et af sine storbydigte kan Dan Turèll ikke få sangtitlen Jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes ud af hovedet. Mogens Dams ord stammer fra Marguerite Viby-komedien fra 1937, hvor Viby synger dem på en natklub iklædt mandetøj. Mestereren Kai Normann Andersen står får melodien.
Mille er bare den ene af de tre forgreninger af Vibys personlighed i den sprælske farce. Til daglig er hun den bebrillede studine Klaus, der ikke formår at vække sin tilbedte professors lyster han er i Aage Fønss' skikkelse en ældre herre på 50, men dengang havde grånende charmører mange romantiske chancer hos purunge danske heltinder. Viby må arbejde for sagen som sexet sangerinde (Mille) og vaks husalf (Marie) for at vinde den bedagede herre, der ikke betragter en mundrap studine med briller som en rigtig kvinde.
Filmen er blevet fremhævet som Marguerite Vibys bedste, men det er den nu ikke hun nåede en betydelig mere raffineret, vittig og sensuel komediestil i 1940'rne. Men plottet er godt skruet sammen, og ser man bort fra nogle af Vibys hektisk peppede manerer, byder filmen på skæg og tidstypisk underholdning.
DK4, kl. 20.30-22.15
mopi@Information.dk
