Læsetid: 2 min.

Film i tv

6. november 2002

The Commitments
*»Irlænderne er Europas sorte. Så lad det lyde: Jeg er sort, og det er jeg stolt af!« – Sådan lyder den unge idealistiske band-managers opsang i denne kærlige irske græsrods-komedie om sammenhold og musikglæde.
Filmens instruktør Alan Parker er bedst kendt for sammenbidte film som Midnight Express, Pink Floyd – the Wall og Mississippi Burning, og i 1991 overraskede han alle med denne ramsaltede musikfilm om et irsk arbejder-band fuld af en rytmisk råstyrke, der udmønter sig i smittende energiske versioner af klassiske soul- og bluesnumre.
Rockgruppen The Commitments skyder frem fra Dublins barske arbejderkvarter Northside, hvor man både er grov i kæften og kan synge bukserne af de fleste. Det kan for eksempel den purunge, digre Andrew Stone, der bliver gruppens arrogante forsanger. Så længe spøgen varer – for konflikter i gruppen bryder ud, netop som The Commitments bliver det store lokale hit.
Manuskriptet bygger på en roman af Roddy Doyle, der også leverede forlægget til Stephen Frears’ The Snapper og The Van – han er en djærv, indforstået og humoristisk skildrer af irsk arbejderfamilier. Ved siden af Andrew Stone ses Angeline Ball og Maria Doyle som de velsyngende forgrundsfigurer – altså ikke platte poptøser, men skæppeskønne kvinder med stort K.
TV3+, kl. 20.00-22.15

Ærens vej
*Det var en stor dag for en 16-årig filmfan, da københavnske biografer i april 1959 endelig kunne holde længe imødesete premierer på Stanley Kubricks to nyeste film samtidig: den sorte krimi Det store gangsterkup (The Killing) fra 1956 – en B-film de luxe – og Første Verdenskrigs-dramaet Ærens vej (Paths of Glory) fra 1957.
Her var en hvashed og hårdhed i udtrykket, man ikke var forvænt med i konformismens tiår, der gerne dyrkede de gode intentioner i vattet humanistisk indpakning. I The Killing komponerede Kubrick kuppets planlægning og gennemførelse med en mesterskakspillers overblik, og i Ærens vej havde den fortættede klipning og de spændstige kamerakørsler en kirurgisk knivskarphed.
I Ærens vej spiller Kirk Douglas en officer, der under en håbløs skyttegravstræfning beordres at sende sine mænd i døden. Det ender med retssag og henrettelse for de ’kujoner’, der ikke godvilligt vil lade sig slagte af fjendens kugler.
Den ormstukne Adolphe Menjou spiller den listige og nådesløse general Broulard, der bliver filmens overskurk – en gammel ræv, hvis sikre taktiske greb om situationen, den unge ræv Kubrick havde udtalt sans for.
Men Ærens vej er i det hele taget et af Kubricks mesterstykker med sin dybt ironiske anvendelse af det elegante slot, hvor officererne suverænt afgør de overlevne anklagede soldaternes skæbne i omgivelser, der er en sigende kontrast til skyttegravshelvedet. Det hele handler om retfærdighedens skævvridning i en krigssituation, hvor det militaristiske system tager over og statuerer eksempler på sin ubestridelige magt og sit urørlige hierarki.
Paths of Glory. Sverige 1, kl. 21.30-22.55

mopi@Information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu