Diner
*Barry Levinson var ikke mindre end 50 år gammel, da han i 1982 debuterede med denne selvbiografiske slice of life-historie, som mange mener stadig er hans bedste. Og det i en karriere, som ellers rummer store succeser som Rain Man og Good Morning Vietnam.
Levinson havde en flittig karriere bag sig som manuskriptforfatter (bl. a. for Mel Brooks), men viste straks et oplagt instruktionstalent, da han fik en række dengang ret ukendte navne som Mickey Rourke, Kevin Bacon og Steve Guttenberg til at spille en lille klan af unge fyre, der regelmæssigt samles i en diner i et af Baltimores jævne kvarterer.
Her fortælles historier, snakkes om de piger, man vil i lag med og skitseres mere eller mindre luftige planer for fremtiden. Og da Levinson har et særligt talent for at skrive ægte, slagfærdigt talesprog, fungerer disse mange scener aldeles perfekt.
Vi er i 1959, lige inden de frigørende 1960ere, og forholdet mellem kønnene er stadig et mørkt land, hvor parterne tumler forvildet rundt. Gruppen stabile medlem Shrevie (Daniel Stern) er gift (konen spilles af den spændende Ellen Barlin) og har fast job, men kan ikke holde sig væk fra gutterne, fordi han ikke har noget at snakke om med konen.
Den forkælede Eddie (Steve Guttenberg) vil nødigt havne i samme situation, og vil derfor kun sige ja til sin vordende brud, hvis hun kan klare en hundesvær football-quiz.
De problemer har Boogie (Mickey Rourke) ikke, for intet kunne være denne skørtejæger mere fremmed end at blive gift: han er en upålidelig charmør, altid på jagt efter den næste fidus. Men også klar til at gøre fælles sag med gruppens drikfældige fliphovede Fenwick (Kevin Bacon), der har det skidt med familien og alt hvad der hedder regler.
Det er en på samme tid indforstået og kærligt ironisk skildring af forlænget mandlig pubertet i et Amerika, hvor foreløbig kun rockn roll-musikken varslede om mere frigjorte tider. Hvorfor filmen da også er proppet med musik af rocknrolle-koryfæer som Elvis Presley, Jerry Lee Lewis og Chuck Berry.
TCM, kl. 22.00-23.50
Peggy Sue blev gift
*Det er komedie-fantasi instrueret af ingen ringere end Francis Ford Coppola, der i 1986 påtog sig opgaven som bestillingsarbejde og løste den udmærket. Idéen er da også sjov: hovedpersonen Peggy (Kathleen Turner) springer 25 år tilbage i tiden og oplever sin spæde ungdom med indvundne erfaringers øjne. Nu kan hun se alt med ny forståelse og overbærenhed tænk, at mor var så ung og tolerant trods alt, far så velmenende i sin moralisme, vennerne så umodne og usikre!
Et 25 års high school-jubilæum udløser den magiske rejse, for hvad skal Peggy sige om sit meget tidlige ægteskab, der blev en fiasko? Jubilæet er knitrende vittigt udmalet af Coppola, og Kathleen Turner brillerer som den kvikke, meget levende Peggy i to aldre den giftelystne og den skilsmisseovervejende. Nicolas Cage er hendes lettere bøvede kavaler med pompadour-hår.
TV3+, kl. 22.05-00.05
mopi@Information.dk
