Læsetid: 1 min.

FOLK

26. november 2002


Anders Fogh Rasmussen
*Europas præsident pt. mødes i aften på Marienborg til en arbejdsmiddag med den finske og den svenske statsminister for at drøfte det
forestående EU-topmøde i København.

Footballfans
*Ohio State University besejrede søndag Michigan med 14-9 i amerikansk fodbold. 45 festende fans blev arresteret for bl.a. overtrædelse af spirituslovgivningen, optøjer, brandstiftelse og forsøg på at modsætte sig anholdelse. Football er en ganske voldelig sportsgren.

Kenneth Carlsen
*Vinderen af Tokyo Open, tennisesset Kenneth Carlsen, besøger i dag Augustenborg Tennis Klub, hvor han vil spille med nogle af de yngste medlemmer, skrive autografer og fortælle om sin karriere.

Abdullah Abdullah
*Afghanistans udenrigsminister, Abdullah gange to, besøger i dag og i morgen Rusland.

Hammershøi
*Denne tirsdag starter en serie auktionsdage på Bruun Rasmussen i København. Topnummeret er en Hammershøi vurderet til godt to millioner kroner.

Prins Philip
*Hendes Britanniske Majestæts mand har udsendt en erklæring, hvori han benægter i et brev at have kaldt Prinsesse Diana for en ’skøge og tøjte.’

Aktiverede
*I dag og i morgen holder Landsorganisationen af Arbejdsledige høringer om aktivering. Det foregår henholdsvis i Hadsund og i Herning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu