Læsetid: 4 min.

Folkelig i ordets bedste forstand

Folkemusikerne fra Rendestenens Liljer fyrede søndag gevaldigt op under stemningen i kulturhuset på Islands Brygge med en humørfyldt og underholdende jubilæumskoncert
19. november 2002

Kulturhus
I det regnvejrsgrå novembertusmørke dannede det nye kulturhus på Islands Brygge søndag rammen om et atmosfæremættet 25. års jubilæum. Det var den LO-prisbelønnede folkemusikgruppe Rendestenens Liljer, der med sin nærværende stil satte komma efter et kvart århundredes frugtbart samarbejde.
Gennemsnitsalderen var gråhåret, selv om enkelte yngre også havde fundet vej gennem cerutrøgen. Tonen mindede om et arbejderkvarter i mellemkrigstiden, og de over 300 fremmødte fyldte rummet til bristepunktet med folkelig stemning, fadøl og tårer i øjenkrogene.
Gadens, gårdens og værtshusenes musiktradition kan kort sagt stadig engagere sine tilhørere.

Humor og nærvær
Gruppens tekster handler først og fremmest om emner, som de fleste kan forholde sig til. Med hygge og humor formidles drømmen om nærvær, kærlighed og frihed bag livet som arbejdsløs, socialt udstødt, prostitueret, fængslet eller vagabond. Under koncerten formulerer forsanger, harmonikaspiller og guitarist, Marianne Kibenich, det således for publikum:
»Gårdsangerkulturen har altid været lidt uden for det hele. Vi er ikke inde i varmen, vi er ikke finkultur, vi er ikke noget som helst. Men alle, der beskæftiger sig med denne musik, er en del af en kultur, som er folkelig i ordets bedste forstand. Det handler om, hvad folk gider at synge, hvis det skal betyde noget oppe imellem ørerne og ikke bare i ørerne.«
Undervejs i koncerten fyres gevaldigt op under stemningen gennem humørfyldte historier fra Istedgades for længst lukkede beværtninger krydret med små erindringsskabende fortællinger om de mange rejsende gademusikanter, der har inspireret gruppen. F.eks. leverer Ole Sterndorff på kontrabas og Jens Nielsen, ’banjo- og savfører’, på et tidspunkt følgende perlebeskrivelse af byudviklingen på Vesterbro:
»Der lå en gang et værtshus i Istedgade, der hed ’den lille café’ – den er i dag er skiftet ud med en forretning med masser af farverige blade. Cirka to gange om dagen blev stedet ryddet af politiet. En dag blev det for meget, og de lukkede stedet. Men så gik vi da bare ned på ’psykopaten’. Her holdt vi til, indtil politiet også nedlagde dette værtshus for at gøre plads til Den Danske Bank. Heldigvis havde vi jo så ’Blomsten’ et par numre længere nede af gaden…«
Et af de emner, der bliver kredset om på scenen, er situationen for de hjemløse, og entreindtægterne er doneret til Projekt Udenfor: Et privatfinansieret initiativ, der har til formål at forbedre tilværelsen for de hjemløse og andre udstødte. Som optakt til pausen får en talsmand fra projektet lov til at sige lidt om, hvordan pengene vil blive brugt og om, hvordan man serverer god og nærende gratismad til de hjemløse fra en ’mobilvogn’ i København. Marianne Kibenich byder ham velkommen i følgende vendinger:
»Vi er ekstra glade for, at der er kommet så mange, da entreen går til et projekt med folk, der på ulønnet basis vier deres hjertekraft og deres handlekraft til at hjælpe alle de mennesker, der i dag ikke har et hjem og derfor må sove på gaden.«

Folkelig og ligefrem musik.
En af dem, der har fundet vej til Islands Brygge, er Bjarne på 59, der siden ’68 har arbejdet som renovationsarbejder i København. Iført blå overalls og mørkternet skjorte har han på cykel krydset det regnvejrsramte Amager for at deltage i begivenheden. På et jævnt og ligefremt amagerkansk indvilger han i at kommentere sin oplevelse.
»Jeg synes, formålet med koncerten er helt fin. Jeg møder mange hjemløse på mine skraldeture gennem byen. Tag f.eks. under Lange Bro, på Vester Voldgade eller på Christiansborgs ridebane. Der ligger næsten altid hjemløse og sover. I gamle dage, da jeg begyndte som skraldemand, var alle kældergange åbne; der var aldrig lås på. Det er der jo i dag, så de kan ikke komme derind og sove og få varmen.«
Men det er først og fremmest musikstilen og det ligefremme indhold, der tiltaler Bjarne.
»Det er folkelig musik, og det har jeg jo altid godt kunne lide. Jeg kan ikke engelsk og kan godt lide musik, hvor jeg forstår teksterne. Jeg er lige den der årgang, hvor man gik ud af skolen uden at få lært sprog. Så engelske tekster har jeg aldrig brudt mig om.«
Ved et af den tætpakkede sals mange borde sidder Lea, der til dagligt bebor Søllerød og for nyligt har rundet de 70. Som ægte stampublikum nyder hun kaffedrikkende pausen sammen med fire andre damer i samme aldersgruppe.
»Jeg rejser gerne omkring for at høre dem, for de har en god mission med deres musik. Jeg har fulgt dem i 15 år, og det er altid det samme repertoire, de har,« fortæller hun.

Tankevækkende tekster
Lea bærer på en erindring, der er svær at forholde sig til for yngre mennesker, der ikke husker de rejsende gårdsangere. Denne vagabonderende kultur blev nemlig forbudt ved lov en gang i 60’erne.
»Jeg har selv oplevet gårdsangere som yngre. Jeg er vokset op på en kro i Himmerland, hvor der kom mange af disse typer, der var faldet ud af systemet. Nu er det jo forbudt at spille i gårde og på gader, men jeg husker disse ’rejsende’ som meget interessante og inspirerende at lytte til.«
For Lea peger koncerten imidlertid lige så meget frem i tiden som tilbage. Hun finder gruppens fokus på samfundets skæve eksistenser lige så væsentligt, som det altid har været, da samfundet i hendes øjne altid vil have en indbygget mekanisme, der lukker øjnene for de socialt udstødte.
»Selve musikken og teksterne er tankevækkende. De tager hul på noget inde i én, der drejer sig om at gøre noget godt for andre. Der har jo altid været nogle helt uden for systemet, der ikke rigtig kan tilpasse sig nede i de små kasser, vi skal være i. Det er ligesom et lidt glemt folkefærd uden for de sociale rammer. Det er derfor et godt formål at samle ind til de hjemløse. De har trange kår, og der er ikke særlig mange, der tænker på dem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her