Håndbold
Der er to situationer, der ikke vil gå væk efter weekendens World Cup-turnering i herrehåndbold: Kasper Hvidt, der ved et afgørende straffekast i lørdagens semifinalematch lokker en tysker til at skyde sig mellem benene for så at lukke af i sidste splitsekund. Redningen udløser et grimasserende og triumferende vildmandsbrøl fra Hvidt. Og søndag i finalen mod Frankrig, hvor marginalspilleren Jesper Nøddesbo fra Tvis-Holstebro i virkeligheden er ved at forpasse noget, der ligner en 100 procents-chance på et kontraløb for så halvvejs ude af balance med et ergonomisk ukorrekt gevindskud med dobbelt skrue at passere den franske verdensklassekeeper Bruno Martini med et skud af den slags, der ikke kan lade sig gøre, fordi målmanden kan se bolden hele vejen og alligevel ikke kan gøre andet end bare se til.
Begge øjeblikke er så udanske, at de lover godt for fremtiden i dansk herrehåndbold.
Kasper Hvidts alt-eller-intet investering og Jesper Nøddesbos næsten tyngdelovsophævende artisteri gør det klart, hvorfor landstræner Torben Winther søndag aften ved sejrsceremonien i Scandinavium i Göteborg havde grund til at smile som om det var ham og hans hold, der havde vundet. Og
ikke franskmændene, der endte med at slå Danmark 28-24. Og i virkeligheden gjorde det uden at spille sig ud. Men det er ikke pointen her danskerne var trætte efter at have spillet over evne i en turnering, der endte med tre sejre og to nederlag, begge til franskmændene. Pointen er, at den prestigiøse træningsturnering hinsidan viste, at det ikke var noget lykketræf, at de danske håndboldherrer sidste år fik hængt bronzemedaljer om halsen efter EM.
Modstanden var i weekenden mere end adækvat med deltagelse af Frankrig, Egypten, Sverige, Rusland, Tyskland, Jugoslavien og Island, og kampene var indrammet af en atmosfære, som om der stod andet og mere end æren på spil. Alligevel endte det danske hold i finalen trods fravær af bl.a. den boldbegavede, langtidsskadede veteran Nikolaj Jacobsen, og undervejs blev struggleren Joachim Boldsen skadet ligesom Lars Krogh Jeppesen og Lars Jørgensen sad udenfor. Og ude i kulissen venter en type som Claus Flensborg, der p.t. også er skadesramt, men stadig håber at komme i form til det VM, som afvikles efter nytår.
Nu er det, trods den hang til chauvinistisk overdrivelse, der nærmest genetisk ligger i sportsjournalistikken, ikke det samme som at Danmark bliver verdensmester, men der er grund til at understrege, at et hold, der kan slå de svenske håndboldikoner i Malmö så overbevisende som danskerne gjorde det i torsdags (33-25), har international stamina og championpotentiale.
Den 17. december udtager Torben Winther den endelige VM-trup, og han er i en overskudssituation.
Lang skadesliste
Selvfølgelig er der de skadede stamspillere, men sådan er håndbold der er altid nogen på skadeslisten og Winther er realist: Man må spille så godt man kan med de spillere, der er til rådighed. Det behøver der ikke komme noget dårligt ud af. Det tvinger til nytænkning og andre kombinationer.
Til Ritzaus Bureau udtalte Winther tidligere på ugen, at de pladser, der står åbne før VM »reelt kan tælles på en hånd«.
Han vil helgardere sig med tre målmænd. Kasper Hvidt fra Ademar Leon bør være selvskreven førstevalg. Og EM-helten Michael Bruun bør få valg som andenmålmand. Han har evnen til at kunne sætte sig op, når det virkelig gælder. Det kan man indvende, at det også gør i Håndboldligaen for Bjerringbro, Bruuns klub, men der er forskel på at spille i en halvtom stadionhal og så i en vind-eller-forsvind-sammenhæng på internationalt topplan. Peter Nørklit fra Altea gjorde det tilfredsstillende som indskiftning, især ved straffekast, under World Cup-turneringen, og han er et fint kort at kunne trække op af hatten i en trængt situation.
Playmakerrollen virker som et oplagt delejob for Boldsen fra Flensburg-Handewitt og Nørklits klubkammerat, den mindst lige så temperamentsfulde og opportunistiske Claus Møller Jakobsen. På stregen er der ikke tvivl om Torsten Laen fra GOG og Michael V. Knudsen fra Skjern, selv om førstnævnte til tider under World Cup fyldte lige lovlig lidt både bagtil og oppe foran. Backpladserne bør være solidt dækket ind med GOGs Klavs Bruun Jørgensen, der kan vende en kamp med sine overrumplende skud, og Flensborg, der virker som et sikrere valg end Kiel-spilleren Morten Bjerre, der ikke under World Cup trådte afgørende i karakter. Det gjorde derimod den placeringsalsidige, tørt og præcist skydende Lasse Boesen fra Kolding IF. Førstevalgene på fløjene bør tilhøre Lars Christiansen fra Flensburg-Handewitt og Christian Hjermind fra Ciudad Real. Med krydsede fingre for Nikolaj Jacobsen.
Inden World Cup stod kampen om den sidste VM-plads mellem stortalentet Bo Spellerberg fra Kolding og Kristian Gjessing fra Skjern. Spellerberg risikerer at forblive det, der er værst af alt, nemlig lovende, medens Gjessing især mod Sverige beviste sit værd som en allroundtype, der både kan vække uro i modstanderforsvaret samt fungere optimalt som højreback.
Modsat sin kollega Torben Winther kan den svenske træner Bengt Bengan Johansson se frem til et par måneder, hvor der skal tænkes og tænkes om. Loyalitet er en god ting, og den har Bengan til fulde vist mod sine gamle, prøvede navne, men tiden er ved at rinde ud. Og i moderne håndbold er der kun plads til sentimentalitet og nostalgi et sted på bænken og i videomaskinerne. De svenske stamspillere er alle over 35. Og selv om den snart 39-årige Mag-nus Wislander fortsat kan tryllebinde et forsvar med både indspilninger og afslutninger er han ved at være undtagelsen. De øvrige stjerner glimter ikke længere. Det sås tydeligt i kampen mod Danmark. Derfor var den afsluttende placeringskamp mod Jugoslavien ikke så betydningsløs for Bengt Johansson, som man skulle tro. Svenskerne vandt 28-25, og Johansson brugte i høj grad kampen til at spille et nyt kuld Bengan Boys på banen. Mest fremtrædende var 10-målsskytten Kim Andersson, som ligner en kommende danskdödare. Og så har svenskerne målvogterne Thomas Svensson og Peter Gentzel ...
World Cup-turneringen var en god VM-generalprøve for det danske landshold. Må indsatsen ikke varsle ilde for indsatsen, når der fløjtes op til den første VM-kamp i São João de Madeira i Portugal den 2o. januar, hvor modstanderen hedder Slovenien.
Og VM-favoritterne hedder altså stadig Frankrig for nu lige at holde begge ben på jorden.
