Læsetid: 3 min.

Hård fransk linje mod omskæring

I Frankrig har man efter tyve år valgt den hårde kurs over for omskæring
21. november 2002

PARIS – Det var en farverig flok, der den 16. februar 1999 var bænket i justitspalæet i Paris. 28 afrikanske forældre stod anklaget for at have ladet deres døtre omskære. Ud over de 24 mødre og tre fædre var den 52-årige indvandrer Hawa Greou fra Somalia for anden gang sigtet, denne gang for at have omskåret mindst 48 små piger.
Den 26-årige franske jurastuderende Mariatou Kaita, der også er af somalisk oprindelse, stod bag denne omfattende retssag, der tog sin begyndelse i 1994, og var den første af slagsen i Frankrig. Selv om der gennem de sidste tyve år har været adskillige retsforfølgelser, var det første gang, den omskårne kvinde selv rejste sagen. Som otte-årig blev Mariatou omskåret af Greou, der i kvarteret gik under øgenavnet mama Greou. Mariatou gik første gang rettens vej i 1994, da hendes yngste søster stod i fare for at blive omskåret. Ikke alene anklagede hun Greou, men også sin egen mor.
De domme, der faldt i februar 1999, var usædvanlig hårde. Hawa Greou fik otte års fængsel, forældrene mellem to og fem års betinget fængsel, og det satte det foreløbige punktum for tyve års debat om, hvordan omskæringsproblemet skulle gribes an i Frankrig.
Dommene stod nemlig i skarp modsætning til de domme, der faldt ved den første proces i 1994, kort efter at Maritou første gang meldte mama Greou til myndighederne.
Dengang fik Greou et års fængsel, forældrene fik betingede domme og fra de foreninger, der kæmpede indædt mod mishandling af børn, herunder lemlæstelse af piger, var der ramaskrig om »frit lejde for omskæringer«. Under retssagen havde de anklagedes advokat krævet frifindelse på grund af de anklagedes uvidenhed om omskæringsforbudet og en naiv forfølgelse af traditioner. Men denne uvidenhed kunne hverken Greou eller forældrene henvise til ved processen i 1999. Greou fortsatte nemlig efter at have udstået sin fængselsstraf temmelig uanfægtet sin praksis. Undersøgelsesdommeren, Danielle Ringeot, fortsatte diskret en efterforskning blandt andet med telefonaflytninger. Det viste sig, at en del af de forældre, der havde fået betingede domme, fortsat henvendte sig til mama Greou for at få foretaget det indgrebet, som Greou tog 200-500 franc for. Dommen faldt – denne gang uden formildende omstændigheder.

Kriminalisering
I Frankrig fandt de første processer mod omskæring sted allerede i starten af 80’erne. I 1984 blev omskæring indskrevet eksplicit i straffeloven, indtil da havde sigtelserne gået på legemsbeskadigelse på børn under femten. I 1993 blev en mor for første gang idømt halvandet års ubetinget fængsel, for at have fået sin datter omskåret. Dommen over Greou er en af de hårdeste, der er faldet i Verden overhovedet.
Selv om de sociale myndigheder og forskellige organisationer har søgt at gribe ind i omskæringsproceduren af oplysningens vej, synes det at være typisk for Frankrig, at resultaterne nu viser sig gennem en retspræcedens. Og ikke mindst den medieomtale der følger med. I de tyve år er en række diskussioner om traditionens byrde, islamismens holdning til omskæring, og den særlige form den muslimske tro antager i forhold til gamle somaliske traditioner, blevet gennemdiskuteret i de franske medier. Samtidig voksede de små piger op og blev franske, og Mariatou overvejede da også en overgang at lægge sag an mod den franske stat for ikke at have grebet ind.
Ved de retssager, der er blevet ført i Frankrig, er der blevet slået hårdt ned på den person, der udfører omskæringen. Forældrene slipper med betingede domme, der betyder at hammeren falder, hvis de forgriber sig på mindre søskende. Der har ikke været tale om tvangsfjernelse af børn.
Siden Greoudommen har der kun været ført sag mod to forældrepar, der havde ladet deres piger omskære.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her