Læsetid: 3 min.

Højesteret bremser ligestilling

I Højesteret er kun fire ud af 19 dommere kvinder. Derfor savner retten indsigt i kvindesager og bremser ligestillingen i samfundet
25. november 2002

Rigets øverste domstol, Højesteret, bliver nu revset fra flere sider for at mangle indsigt i sager om kvinder og bremse en generel ligestilling i det danske samfund.
Højesteret lader med kun fire kvinder ud af 19 dommere hånt om den ligestilling, der er et krav i resten af samfundet. Mandsdominansen slår igennem i sager som nedslidning og sexchikane, hvor manglende kvindelig indføling påvirker Højesterets principielle domme, lyder kritikken.
»Hvis en kvinde kommer ind i en retssal med en hel masse gamle mænd, så bliver hun bekymret for, at dommerne ikke forstår, hvad hun tænker og føler. I sager om f.eks. sexchikane kan det være sværere for mænd at begribe, hvorfor en kvinde føler sig krænket,« siger advokat Kirsten Maxen.
Hun fremhæver også sager om nedslidning.
»Her har de mandlige dommere mere tendens til at tænke, at her er bare en kvinde, der piver lidt, og vil have tilkendt pension,« siger Kirsten Maxen, specialist i arbejdsret.

Urimelige domme
Også HK Handel og formanden for de privat ansatte i jurist- og økonomforbundet DJØF ser store problemer i Højesterets mandsdominans.
Højesteret, der netop har udpeget to mænd til dommere, bliver kaldt gammeldags af Sanne Udsen, formand for de privatansatte i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF). Sanne Udsen er selv lægdommer og mener, at mændenes verdenssyn især slår igennem i sager om vold mellem kønnene:
»Når det drejer sig om vold, husspektakler og seksuelle overfald, så er der oplagt forskel. Jeg har selv været med til at nedstemme en mandlig dommer i en sag, hvor en fyr havde overfaldet sin eks-kæreste. Dommeren mente, at pigen selv var ude om det, fordi hun havde været kæreste med ham,« fortæller Sanne Udsen, DJØF Privat.
I sådanne sager er en kvindelig dommer mere tilbøjelig til at se sagen fra offerets side, mens en mand hælder mest til at stå fast på retssikkerheden for den anklagede, siger hun.
Juridisk konsulent i HK Handel, Lisbeth Nørremark, mener, at Højesteret skal tvinges til at ansætte flere kvinder.
Rigets øverste domstol er i dag ikke underlagt loven om ligestilling i modsætning til andre offentlige myndigheder.
»Det er vigtigt, at Højesteret afspejler samfundet. Og afspejler de kvindelige holdninger, som på mange punkter er forskellige fra mænds. Derfor skal ligestilling tænkes ind i domstolen,« siger Lisbeth Nørremark.
Kvindelige dommere prioriterer ikke kun anderledes end mænd i sager om vold eller sexovergreb, mener hun.
»Kvinder tænker også anderledes, når det gælder miljø og forbrug. Det er jo dem, der køber ind,« siger HK Handels juridiske konsulent.
Derfor får manglen på kvindelige dommere i Højesteret bred indflydelse:
»Det er ikke mindst Højesteret, der træffer de principielle afgørelser. Derfor er det vigtigt, at det sker på så bredt et grundlag som muligt,« siger Lisbeth Nørremark.

De fornemme herrer
Kritikken af Højesteret vækker debat blandt landets kvindelige dommere, der dog afviser, at køn har indvirkning på dommene:
»Man siger altid, at kvinder har mere indføling, men det kan vi kan altså ikke bruge til noget. Vi må forholde os til reglerne, og afgør ikke en sag på sympati,« siger Sø- og Handelsrettens vicepræsident Mette Christensen
Nyudnævnt dommer i Højesteret, Marianne Højgaard Pedersen mener, at det sundt, at kvinderne er godt repræsenteret hos domstolen. Men der er ikke forskel på dommene, der afsiges, vurderer hun:
»Jeg tror, at mænd og kvinder anser for eksempel sexchikane for at være lige væmmeligt. Vi skal ikke havne i en situation, hvor folk tror, at kvinder holder med kvinder og mænd med mænd,« siger højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen.
Dommer i Hillerød Jette Krog mener, at ligestillingen langsomt er på vej – selv i Højsteret. Men at kvinder ikke er særligt interesseret i at arbejde for landets øverste domstol:
»I Højesteret er dommerne jo så fornemme, at de ikke engang gider høre på folk. Her bliver afhøringerne lagt ud til en byret. Det tiltaler kvinder mere at have med dagligdags mennesker at gøre,« siger hun.
Højesterets præsident, Jacques Hermann, mener, at domstolene ikke skal følge loven om ligestilling:
»Vi skal udnævne de bedste dommere på baggrund af kvalifikationer. Vi har immervæk fire kvindelige dommere og på sigt løser problemet sig,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her